Kære unge mand
Vi har skrevet denne bog til dig.
Det har vi gjort, fordi vi kan se, at mange drenge og unge mænd som dig ikke er klar over, hvordan man bliver en god stærk mand. Eller hvad en god, stærk mand er i første omgang.
Og hvorfor man overhovedet skal blive det, hvis man endelig finder ud af, hvad det er.
Det er ikke sikkert at du er klar over det endnu. Men i løbet af de sidste mange år er der sket det, at mænd og maskulinitet er sat under pres. Der har været en overordnet fortælling fra især moderne feminister og mainstreammedier, om at mænd er primitive og at maskulinitet er giftigt.
På samme tid bliver alle kvinders positive sider fremhævet og deres svage sider bliver nedtonet og ofte helt ignoreret. Hvis du ser film og reklamer, så er alle kvinder altid drøn-seje boss-ladyes og mænd er enten fesne undskyldninger for sig selv eller primitive voldspsykopater.
Budskabet er, at kvinder er gode og seje, og mænd er bøvede, inkompetente eller ondskabsfulde. Der er meget få positive maskuline forbilleder.
De eneste der i øjeblikket for alvor taler om, hvad mænd er og skal være er feminister, som helst vil have at mænd i stigende grad skal være som kvinder. De skal være bløde, tage barsel og græde i offentligheden. Ja, de skal efterhånden også kunne amme et barn.
Problemet er bare, at kvinder fravælger mænd, netop fordi de er blevet for bløde. For langt de fleste kvinder kan set slet ikke lide de mænd, som feministerne har forsøgt at skabe. Kvinder begærer ikke vatpikke. Kvinder begærer gode, stærke og kompetente mænd.
Her får du den første sandhed om kvinder: Kvinder prøver hele tiden at tæmme sin mand. Men hvis det lykkedes for hende, vil hun miste respekten for ham.
Den samme dynamik ser vi på samfundsplan. Kvinderne er ved at få tæmmet os mænd. Vi mænd er helt overordnede blevet alt for fesne. Og kvinderne har mistet respekten for os.
Det er ikke din skyld, unge ven. Det er os ældre mænd, der har ladet kvinderne tæmme os. Det var en fejl.
Undskyld.
Det vil vi gerne rette op på og derfor besluttede vi at skrive denne bog. For at forklare hvad en god, stærk mand er, og hvordan du bliver det.
En mand der hviler i sig selv, og kan opnå de mål han sætter sig, og kan bevare roen og overblikket under pres. Sådan en mand, som kvinder godt vil være tæt på, fordi han giver dem ro og tryghed.
Vi kan naturligvis ikke skrive en bog, der dækker alt du nogensinde får brug for. Men vi synes at vi har skrevet en bog, som kan hjælpe dig godt i gang med den lange rejse, det er at blive en god, stærk og kompetent mand.
BOGENS FORFATTERE
ASGER GARDE
53 år, fraskilt, tre børn på 16, 18 og 22
Asger har været både radikal og borgerlig. Han har arbejdet som produktionsleder i TV-branchen og med politisk kommunikation, sociale medie-strategier, videoproduktion og branding af MF’ere på Christiansborg.
Desuden har han arbejdet med mænd, maskulinitet, psykologi, sexologi og dynamikken mellem mænd og kvinder.
Asger debuterer som forfatter med Mand, kend din styrke.
ALEXANDER KVIST HANSEN
38 år, gift, 4 børn på 1, 3, 4 og 7 år.
Alexander er jurist og har arbejdet i staten, med grøn teknologi i en start up, og som politisk specialkonsulent på Christiansborg.
Alexander har været involveret i mandesagen på politisk niveau og har forfattet en række fremstød, taler, indlæg og kampagner i den sammenhæng.
Alexander debuterer som forfatter med Mand, kend din styrke.