Studiet undersøger alderspræferencer i parforhold. Kvinder foretrækker lidt ældre mænd, mens mænds præference for yngre kvinder øges med alderen. Data fra kontaktannoncer, ægteskabsstatistik og historiske optegnelser understøtter denne tendens på tværs af kulturer og tid. Resultaterne passer med en evolutionær forklaring på forskellige reproduktive strategier.
Studiet analyserer data fra en stor online datingplatform for at afdække brugernes mate-præferencer. Der findes ikke store forskelle mellem brugerens demografiske karakteristika og befolkningen generelt. Resultaterne viser, at kvinders valg i høj grad påvirkes af mænds indkomst og uddannelse, mens mænds valg primært styres af fysisk tiltrækning i den indledende datingfase.
Studiet viser, at kvinder nær ægløsning føler sig mere attraktive og er mere interesserede i sociale begivenheder. Kvinder med mindre attraktive partnere flirter oftere med andre mænd, mens deres partnere udviser mere jalousi. Mindre attraktive kvinder oplever cyklusafhængig partnerkontrol, mens attraktive kvinder overvåges konstant. Dette understøtter “gode gener”-hypotesen.
Studiet viser, at mænd og kvinder har udviklet fleksible paringsstrategier baseret på omstændigheder. Nogle mænd fokuserer på mange korte forhold, mens andre investerer i en fast partner og børneopdragelse. Kvinder foretrækker genetisk attraktive mænd til kortvarige forhold, men prioriterer omsorgsevne i længerevarende relationer.
Studiet undersøger, om muskulatur signalerer gode gener. Kvinder finder muskuløse mænd mere sexede, dominerende og mindre trofaste. Moderat muskulatur er mest attraktivt. Muskuløse mænd rapporterer flere sexpartnere, flere korte forhold og flere affærer. Dette tyder på, at muskulatur kan være et signal for reproduktiv succes.
Studiet viser, at volumen-højde-indeks (VHI) er den vigtigste faktor for mænds kropsattraktivitet ifølge unge kinesiske vurderinger. VHI forklarer ca. 73 % af variationen i vurderinger. Derudover øger fitness-relaterede kropsproportioner attraktiviteten, og en WHR på 0,8 anses for optimal.
Studiet viser, at højere personer tjener mere, ikke kun pga. selvtillid eller social status, men fordi højde hænger sammen med kognitive evner. Data fra USA og UK viser, at højere børn scorer bedre i kognitive tests, hvilket forklarer en stor del af højdes betydning for indkomst.
Studiet undersøgte kønsforskelle i partnerpræferencer på tværs af 33 lande. Kvinder vægtede økonomisk sikkerhed og ambition højere, mens mænd prioriterede ungdom og fysisk tiltrækning. Resultaterne understøtter en evolutionær forklaring på kønsforskelle i valg af partner og reproduktionsstrategier.
Forsøget undersøgte, om forældre har mere indflydelse på deres børns partnervalg i mere kollektivistiske kulturer. Studier i Nederlandene, Kurdistan, Canada og blandt internationale studerende viste, at kollektivistiske kulturer oplever større forældreindflydelse. Især unge med østasiatisk baggrund i Canada rapporterede mere forældrepåvirkning end dem med europæisk baggrund.
En undersøgelse med 100 mænd fra tre landsbyer i Papua Ny Guinea viste, at mændene vurderede kvinder, der havde gennemgået mikrograftkirurgi for at reducere deres talje-til-hofte-forhold (WHR), som mere attraktive efter operationen. Resultaterne indikerer, at WHR er en vigtig faktor for attraktion, uafhængigt af ændringer i BMI.
Kapitlet undersøger forholdet mellem fysisk størrelse og sociale statusvurderinger, kaldet status-størrelseshypotesen. Forskningen viser, at højde og muskuløsitet påvirker, hvordan status opfattes forskelligt. Dominante personer vurderes højere i status end prestigefyldte, og børn forbinder størrelse med dominans, ikke prestige, hvilket indikerer, at prestige er kulturelt betinget.
