Sekundære analyser af data viser, at kønsforskelle er små sammenlignet med individuel variation inden for kønnene. Forskelle blev gentaget på tværs af kulturer og var i overensstemmelse med kønsstereotyper. Mænd scorede højere i assertivitet, mens kvinder scorede højere i neuroticisme og venlighed. Overraskende var forskellene mest markante i europæiske og amerikanske kulturer, hvor traditionelle kønsroller er minimeret.
Undersøgelsen analyserede sammenhængen mellem fem personlighedsdimensioner og jobpræstationer på tværs af fem erhvervsgrupper. Resultaterne viste, at samvittighedsfuldhed var relateret til alle jobkriterier, mens ekstraversion var vigtig for leder- og salgsjob. Studiet understreger værdien af fem-faktor modellen i personnelestudier.
Denne undersøgelse ser på kønsforskelle i personlighedstræk, både på Big Five-niveau og på delniveauet af aspekter inden for hvert træk. Kvinder rapporterede højere scorer i Extraversion, Agreeableness og Neuroticism end mænd. Større forskelle blev dog fundet på aspektniveau, hvilket understreger vigtigheden af at måle personlighed på dette niveau for bedre at forstå kønsforskelle
Neo PI-R er et personlighedsvurderingsværktøj, der måler fem centrale træk: åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstraversion, venlighed og neuroticisme. Formålet er at give en dybdegående forståelse af individets personlighed, hvilket kan bruges i psykologisk forskning og praksis for at forbedre personlig udvikling og relationer.
Studiet anvendte meta-analyse (92 prøver) til at undersøge ændringer i personlighedstræk gennem livet. Resultaterne viste, at sociale dominans, samvittighedsfuldhed og følelsesmæssig stabilitet øges i tidlig voksenalder. Social vitalitet og åbenhed stiger i ungdommen, men falder i alderdommen. Køn og bortfald havde minimal indflydelse på ændringerne.
Forfatterne argumenterer for, at personlighed er central for evolutionære mekanismer og adfærd. Den dækker emner som livshistorieteori, udviklingspsykologi og evolutionær genetik, og analyserer, hvordan forskelle hos individer påvirker sociale beslutninger og personlighedsudvikling over livscyklussen.
Studiet undersøgte forskelle i personlighedstræk blandt børn, unge og voksne i alderen 10-65 år. Resultaterne viste, at sent barndom og ungdom er vigtige perioder for personlighedsudvikling, med negative tendenser i psykosocial modenhed hos unge, mens voksne generelt viste større modenhed.
Studiet anvendte meta-analyse på 92 prøver for at undersøge ændringer i personlighedstræk gennem livet. Resultaterne viste, at social dominans, samvittighedsfuldhed og følelsesmæssig stabilitet øges i ung voksenalder, mens social vitalitet og åbenhed falder i alderdommen. Ændringer var signifikante i midaldrende og ældre år.
Fire meta-analyser undersøgte kønsforskelle i personlighed fra 1958-1992. Mænd viste sig at være mere assertive og havde højere selvværd, mens kvinder scorede højere i ekstraversion, angst og pleje. Forskellene var konstante på tværs af alder, uddannelse og lande, og der var ikke betydelige forskelle i andre træk.
“The Introvert Advantage” fremhæver introvertes styrker og giver strategier til at trives i en verden, der ofte favoriserer ekstroverte. Bogen dækker emner som relationer, forældreskab og arbejdsliv med praktiske tips til energihåndtering og sociale interaktioner. Den opfordrer introverte til at fejre deres unikke kvaliteter og finde succes på deres egne præmisser.
Denne gennemgang undersøger, hvordan oxytocin og relaterede peptider har været centrale for udviklingen af menneskelig socialitet og nervesystemet. Oxytocin spiller en vigtig rolle i fødsel, amning og moderlig adfærd og muliggør den langvarige pleje, der er nødvendig for menneskelig intellektuel udvikling. Det fremmer social følsomhed og tryghed, hvilket er essentielt for børneopdragelse og sundhed.
Denne undersøgelse undersøger, hvordan testosteron påvirker kvinders evne til kognitiv empati under sociale interaktioner. 16 unge kvinder fik testosteron, hvilket førte til nedsat kognitiv empati. Resultaterne viser, at denne effekt også er forbundet med prænatale testosteronniveauer, målt ved forholdet mellem fingers længde. Forskningen fremhæver testosterons rolle i reguleringen af social intelligens.
Denne undersøgelse undersøger oxytocin (OT) hos nybagte forældre under overgangen til forældreskab. 160 mødre og fædre blev besøgt, og deres OT-niveauer blev analyseret. Resultaterne viser, at OT-niveauerne stiger over tid og er forbundet med forskellige former for forældreadfærd. Maternal OT relaterer sig til kærlige handlinger, mens paternal OT hænger sammen med stimulerende aktiviteter.
Denne undersøgelse undersøger oxytocinets rolle i reguleringen af intergruppekonflikt gennem parochial altruism, hvor mennesker ofrer sig for deres egen gruppe og agerer aggressivt mod rivaliserende grupper. I tre eksperimenter med dobbeltblind design viste resultaterne, at oxytocin fremmer tillid og samarbejde i gruppen samt defensiv aggression mod konkurrerende grupper.
Denne gennemgang undersøger oxytocin- og vasopressinsystemets rolle i moderadfærd hos pattedyr under peripartumperioden. Forskning viser, at øget aktivitet af disse neuropeptider er vigtig for moderskabelig pleje og aggression, især i den mediale præoptiske region og det centrale amygdala.
Denne undersøgelse analyserer sammenhængen mellem testosteron (T) og aggression, dominans samt kriminel adfærd hos 96 drenge fra tidlig ungdom til voksenliv. Selvom T generelt stiger, blev der observeret et fald i aggression og kriminel adfærd. Drenge med kriminel baggrund havde højere T-niveauer ved 16 år. Resultaterne tyder på, at T kan være forbundet med aggression og kriminalitet afhængig af sociale forhold.
Denne undersøgelse undersøger argininvasopressins (AVP) rolle i moderlig aggression hos diegivende rotter. Resultaterne viser, at AVP ikke påvirker antallet af angreb, men forsinker aggression og reducerer moderlig adfærd, mens en V1a-receptorantagonist øger moderlig aggression. Det tyder på, at AVP påvirker både moderlig aggression og adfærd under diegivning.
Denne undersøgelse viser en sammenhæng mellem en gentype (RS3) i AVPR1A-genet og parbindingsadfærd hos mænd. Resultaterne indikerer, at denne gentype påvirker partnerbinding, oplevede ægteskabelige problemer og ægteskabelig kvalitet, hvilket tyder på, at mekanismerne bag parbinding i mosegrise også kan være relevante for mennesker.
Denne undersøgelse undersøger sammenhængen mellem genetiske varianter i oxytocin-receptorgenet (OXTR) og menneskelig parbinding samt sociale adfærd. Forskning viser, at en bestemt SNP i OXTR er forbundet med parbindingsadfærd hos kvinder og sociale problemer i barndommen, hvilket kan forudsige parbinding senere. Resultaterne antyder, at oxytocins rolle i sociale relationer, som set hos mosegrise, også kan være relevant for mennesker.
Denne undersøgelse viser, at fysisk kontakt med en partner før stress kan reducere stressresponsen hos kvinder. Kvinder, der fik en massage, havde lavere niveauer af cortisol og puls sammenlignet med dem, der fik verbal støtte eller ingen interaktion. Resultaterne understreger den beskyttende effekt af berøring på stress.
Denne undersøgelse viser, at testosteron kan mindske tillid mellem mennesker, især hos dem, der normalt stoler let på andre. Testosteron øger social årvågenhed, hvilket hjælper disse personer med at navigere i konkurrence om status og ressourcer. Resultaterne giver indsigt i, hvordan hormoner regulerer social adfærd.
Denne undersøgelse viser, at oxytocin (OT) niveauerne stiger hos både mødre og fædre i de første 6 måneder efter fødslen. Mødres OT er relateret til kærlige forældreadfærd, mens fædres OT korrelerer med stimulerende forældreadfærd. Resultaterne giver en normativ basis for at studere forældre under høj risiko.
Denne undersøgelse viser, at oxytocin (OXT) kan hjælpe mænd i monogame forhold med at opretholde deres bånd ved at få dem til at holde afstand til attraktive kvinder. Mænd med OXT undgår at vise romantisk interesse for andre, hvilket kan fremme troskab i deres forhold.
Romantisk kærlighed kan ses som en samling af aktiviteter, der er knyttet til de følelser, der er nødvendige for overlevelse og reproduktion. Kærlighed defineres som et resultat af et gammelt mix af neuropeptider og neurotransmittere. Lyst, tilknytning og tiltrækning er separate, men sammenflettede processer i hjernen, hver styret af sine egne neurotransmittere og kredsløb. Seksuel trang påvirkes af testosteron og østrogen, mens tiltrækning styres af stress- og belønningshormoner som dopamin og noradrenalin.
Denne gennemgang undersøger, hvordan oxytocin-systemet, som omfatter hormonet oxytocin, vasopressin og deres receptorer, har været centralt for evolutionen af menneskets nervesystem og social adfærd. Oxytocin spiller en vigtig rolle i fødsel, amning, moderskab, hjernens udvikling og følelsesmæssige tilknytninger, hvilket er essentielt for menneskelig intelligens og social interaktion. Det fremmer social følsomhed og tryghed, påvirker det autonome nervesystem og bidrager til de positive sundhedseffekter ved social adfærd.
Det er blevet foreslået, at autisme kan opstå som følge af høj eksponering for prænatalt testosteron. En undersøgelse af 95 familier viste, at 2D:4D-forholdet (forholdet mellem længden af pegefinger og ringfinger) var lavere hos børn med autisme, deres søskende og forældre end i den generelle befolkning. Børn med Asperger syndrom havde højere 2D:4D-forhold end børn med autisme.
En kønsdimorf cellegruppe er identificeret i den præoptiske del af hypothalamus, hvor mænd har et større og mere cellefyldt nucleus end kvinder. Størrelsen og celleantallet aftager med alderen. Selvom dens funktion ikke er kendt, ligger den i et område, der regulerer kønshormoner og seksuel adfærd hos andre pattedyr.
Kønsforskelle i psykologi påvirkes af kønshormoner, især prænatale androgener, som fremmer drenge-typiske interesser, rumlig forståelse og karrierevalg, men har minimal effekt på kønsidentitet. Studiet undersøger, hvordan hormoner og miljø sammen former kønsudvikling, med relevans for psykologi, kønsforskelle i karrierevalg og klinisk praksis.
Kvinder har generelt højere risiko for depression end mænd, især i forbindelse med hormonelle forandringer som menstruation, graviditet og overgangsalder. Særligt menopausen kan øge sårbarheden for depression. Studiet undersøger sammenhængen mellem hormoner og depression samt mulige behandlingsstrategier for hormonrelateret depression hos kvinder.
Menopause er en naturlig del af aldring og medfører tab af æggestokkenes funktion. Østrogennedgang kan give symptomer som hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger og øget risiko for knogleskørhed og hjertesygdomme. Behandling varierer fra livsstilsændringer til medicin, men der er behov for sikrere alternativer, især for kvinder, der ikke kan bruge hormonterapi.
Østrogener påvirker huden på mange måder, herunder aldring, pigmentering, hårvækst og talgproduktion, men deres mekanismer er stadig ikke fuldt forstået. Opdagelsen af en ny østrogenreceptor (ERbeta) har kompliceret billedet. Bedre indsigt i østrogens virkning kan føre til nye behandlinger for hudrelaterede sygdomme.
Menstruation er den regelmæssige udskillelse af livmoderens slimhinde styret af hormoner fra hjernen og æggestokkene. Cyklussen varer typisk 25-30 dage og opdeles i en follikulær og en luteal fase. Uregelmæssigheder forekommer især ved pubertet og overgangsalder. Normalt blodtab er ca. 30 mL; over 80 mL betragtes som unormalt.
Ovariehormoner påvirker hjernen bredt, herunder hukommelse og humør, med betydning for demens. Østrogen og progesteron regulerer serotonin og synapsevækst i hippocampus. Østrogen fremmer nye synapser via NMDA-receptorer, mens progesteron reducerer dem. Ny forskning viser, at østrogen lokalt regulerer synapsekontakter, hvilket understreger dets rolle i hjernens plasticitet.
Symmetriske ansigter opfattes som mere attraktive, men ikke nødvendigvis mere maskuline. Studiet viser, at selv når ansigter vises som halve, forbliver de attraktive, hvilket tyder på, at andre ukendte faktorer også spiller en rolle i opfattelsen af skønhed.
Testosteron er vigtigt for muskler, knogler, blodproduktion og mental sundhed, men spiller også en central rolle i stofskiftet. Lavt testosteron hænger sammen med øget risiko for type 2-diabetes og metabolisk syndrom. Behandling med testosteron kan forbedre mænds sundhed ved at reducere risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme.
Et studie viste, at testosteronniveauet hos mænd i USA er faldet uafhængigt af alder over flere årtier. Faldet kan ikke forklares fuldt ud af livsstilsfaktorer som rygning og overvægt. Dette tyder på, at miljømæssige eller sundhedsmæssige faktorer, der endnu ikke er identificeret, kan spille en rolle.
Et studie viste, at højere niveauer af testosteron i navlestrengsblodet hos nyfødte var forbundet med mere maskuline ansigtstræk i voksenalderen. Dette gjaldt både mænd og kvinder. Derimod var testosteronniveauet i voksenlivet ikke relateret til ansigtets maskulinitet. Studiet giver direkte bevis for, at testosteron i fosterstadiet påvirker ansigtets udvikling.
Studiet undersøger, hvordan seksuel orientering påvirker præstationer i mental rotation. Resultaterne viser forskelle mellem heteroseksuelle mænd og kvinder i bestemte hjerneområder. Der blev også fundet en krydset kønsforskydning hos homoseksuelle mænd, der huskede at være kønsnonkonforme som børn. Dette antyder, at udviklingsfaktorer som kønsnonkonformitet kan påvirke neurokognitive opgaver og at homoseksuelle mænd ikke bør betragtes som en homogen gruppe.
Studiet undersøgte sammenhængen mellem hormoner og aggressiv adfærd i konkurrence blandt kvinder. Kvinder med lavt testosteron og androstenedion udtrykte sjældnere deres konkurrencefølelse direkte, mens kvinder med højt androstenedion brugte mere verbal aggression. Estradiol havde ingen effekt på konkurrenceadfærd, men kvinder med højt estradiol konkurrerede mindre i sport
Bogen forklarer, hvordan hormoner tidligt i livet former hjernen forskelligt hos mænd og kvinder. Testosteron og østrogen påvirker hjernens udvikling, hvilket giver forskelle i adfærd og tænkning. Forskning på dyr viser dette, og det kan også gælde mennesker. Genetik og miljø spiller også en rolle.
Forskningen undersøger, hvordan adfærd påvirker hormoner i fire evolutionært formede systemer: konkurrence, parforhold, sex og forældreskab. Fokus er på androgener og østrogener. Studier viser, at adfærdsændringer kan påvirke hormonniveauer, men forskningen er stadig begrænset og primært baseret på heteroseksuelle mænd.
Testosteron stiger i puberteten og understøtter reproduktiv adfærd. Seksuel ophidselse og konkurrence hæver niveauerne yderligere og kan fremme aggressiv adfærd. Når mænd passer børn, falder testosteron. Niveauerne afspejler også livsstrategier, hvor nogle fokuserer mere på parring, mens andre prioriterer forældreskab.
Mange kvinder oplever ubehag før menstruation, og 5-8% har alvorlig PMS eller PMDD. Symptomer skyldes hormonelle udsving og kan behandles med hormonterapi eller serotoninregulerende medicin. Hormonbehandling stabiliserer cyklussen, mens serotoninbehandling lindrer humørsymptomer.
Stresshormoner, som glukokortikoider og katekolaminer, beskytter kroppen på kort sigt ved at hjælpe os med at håndtere akutte udfordringer (allostase). Men når de er forhøjede over længere tid, fører de til ‘allostatisk belastning’ – en ophobning af belastninger og slid på kroppen, som kan øge risikoen for sygdom.
Afslapningsteknikker kan ændre kroppens genaktivitet og modvirke skader fra kronisk stress. Studiet viste, at både kort- og langtidsudøvere af afslapning oplevede ændringer i gener, der påvirker stofskifte og cellers respons på stress. Dette kan forklare de sundhedsmæssige fordele ved regelmæssig afslapning.
Mangel på søvn påvirker kroppens evne til at håndtere sukker og hormoner, hvilket kan ligne aldringens effekt på kroppen. Studiet viste, at få timers søvn i seks nætter nedsatte glukosetolerance, ændrede hormonniveauer og øgede stresshormoner. Søvnmangel kan derfor øge risikoen for aldersrelaterede sygdomme.
Denne artikel undersøger, hvordan motion påvirker kroppens hormonsystem. Den besvarer fire spørgsmål: om motion er en stressfaktor, hvorfor det er det, hvordan det påvirker hormonsystemet, og om motion altid stresser kroppen. Artiklen giver en grundlæggende forståelse af, hvordan kroppen reagerer hormonelt på fysisk aktivitet.
Gennemgangen viser, at middelhavsdiæten har positive effekter på forekomsten og udviklingen af type 2-diabetes (T2D) og relaterede hjerte-kar-sygdomme. Diæten bidrager til mekanismer som anti-inflammatoriske og antioxidante forbindelser samt ændringer i tarmmikrobiota, hvilket understøtter diabeteshomeostase. Det er vigtigt at fremhæve middelhavsdiætens rolle som en del af en sund livsstil.
Tidlige oplevelser i livet kan påvirke voksenhelbred enten gennem langsom skade over tid eller ved biologisk indlejring af belastninger i følsomme udviklingsperioder. Sygdomme kan først vise sig årtier senere. Fokus på tidlig forebyggelse kan have større effekt end senere livsstilsændringer eller øget adgang til sundhedspleje.
Børn med PTSD efter mishandling har mindre hjernevolumen og ændringer i hjernestrukturen sammenlignet med andre børn. Jo tidligere og længerevarende traumerne er, desto større er påvirkningen. Især drenge viser større reduktion i corpus callosum. Dette tyder på, at alvorlig stress i barndommen kan skade hjernens udvikling.
