Mairtin Mac an Ghaill undersøger, hvordan drenge lærer at være mænd i skolerne, mens de kontrollerer deres egen og andres seksualitet. Teksten fokuserer på elevernes forvirringer og modsigelser i deres kønsrelaterede oplevelser og hvordan skoler skaber forskellige former for maskulinitet gennem både den officielle og skjulte læseplan.
Kønsroller spiller en central rolle i mobning og chikane i skoler. Drenges overgang til manddom, som tidligere blev guidet af ældre mænd, er nu i højere grad overladt til skoler og peer-grupper. Denne kønsbaserede læring kan både føre til positive forandringer eller ekstreme handlinger, herunder vold og bandedannelser.
En undersøgelse viser, at problematisk brug af sociale medier er moderat forbundet med depression, angst og stress blandt unge. Der er ikke fundet forskelle i relation til alder, køn eller udgivelsesår. Studien understøtter behovet for yderligere forskning i mekanismerne bag den negative effekt af social media-brug.
Artiklen diskuterer værdien af at anvende en “rites of passage”-ramme til udvikling af samfundsinterventioner for unge. Forfatterne foreslår en moderne definition af begrebet, hvordan det kan ændre tilgangen til samfunds- og ungdomsudvikling, samt 20 centrale elementer i en rites of passage-proces baseret på 40 års erfaring.
To undersøgelser af amerikanske unge (N = 506.820) viste, at depressive symptomer og selvmordsrelaterede udfald steg mellem 2010 og 2015, især blandt piger. Øget skærmtid var forbundet med flere mentale sundhedsproblemer, mens tid brugt på sociale aktiviteter og sport var forbundet med færre problemer.
Denne anmeldelse undersøger, hvordan brugen af digital teknologi påvirker unges mentale sundhed, især depression og angst. Forskningen viser blandede resultater, ofte uden klare årsagssammenhænge. De seneste store studier viser små forbindelser mellem daglig teknologibrug og trivsel, men disse er muligvis ikke klinisk signifikante. Det understreges, at der er behov for mere forskning for at støtte unges mentale sundhed i den digitale tidsalder.
Børn fra opløste familier har en højere risiko for lav social trivsel i skolen sammenlignet med børn fra intakte familier, især hvis de oplevede opløsningen i førskolealderen. Skolen kan være vigtig for at identificere og støtte børn, der har gennemgået familiedissolution.
I 2023 blev 12.862 ægtepar skilt. Det er en stagnering i antallet af skilsmisser de seneste tre år, og et fald på 17 pct. i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de ti foregående år.
Artiklen undersøger Oppenheimers teori om tidspunktet for ægteskab ved at analysere data fra 13 europæiske lande (1994-2001). Den vurderer mænds økonomiske status, herunder uddannelse, beskæftigelse og indkomst, og deres indflydelse på overgangen til ægteskab og samliv. Resultaterne understøtter både manden som forsørger-hypotesen og Oppenheimers hypotese om karrier usikkerhed, men effekterne varierer afhængigt af nationale kontekster og kønsroller i samfundet.
Forældreorlov kan påvirke børns fremtidige relationer. Forskning viser, at børn af skilte forældre ofte har lavere oxytocinniveauer, hvilket kan føre til usikre tilknytningsmønstre og udfordringer i voksenrelationer. Dog kan mange stadig danne stabile forhold som voksne.
En systematisk gennemgang og meta-analyse viser, at opfattet familiestøtte reducerer forældrestress, plejebyrde og fremmer positive forældreoverbevisninger og -praksis. Resultaterne gælder både for forældre til børn med og uden identificerede lidelser. Støtten påvirker stress og byrde uanset barnets tilstand og forældrenes køn.
Bedsteforældre spiller en vigtig rolle i børns sundhed og udvikling ved at tilbyde kontakt, pleje og økonomisk støtte. Gennem forskning er det blevet klart, at deres indflydelse varierer afhængig af plejeroller og kontekst. Der er behov for mere data om deres præcise rolle og de mekanismer, der påvirker børns udvikling.
Denne specialudgave fokuserer på fædres rolle i børns udvikling, især i lyset af ændringer i det 20. århundrede som mindre familier og mere uafhængige unge. Artiklerne undersøger, hvordan faderskab påvirker børns fysiske og mentale sundhed, med vægt på mentale sundhed, forældreadfærd og kulturel kontekst.
Studiet viser, at familiens kompleksitet er forbundet med økonomisk ulempe for børn, især i familier med to gifte biologiske forældre. Det understreger vigtigheden af at inkludere både familiens struktur og kompleksitet, når man undersøger børns økonomiske trivsel og sociale forhold.
Studiet undersøger, hvordan barselsorlov påvirker ammesucces blandt arbejdstagende mødre i Sydcalifornien. Resultaterne viser, at kort postpartum orlov (≤6 uger) øger chancerne for at fejle i at etablere amning og for tidlig ophør af amning. Især kvinder med ufleksible job og høj psykisk belastning er påvirket. Det anbefales at fremme længere og mere fleksibel barselsorlov for at støtte amning.
Studiet undersøger, om ret til forældreorlov forbedrer børns sundhed i 16 europæiske lande fra 1969 til 1994. Resultaterne viser, at mere generøs betalt orlov reducerer spædbørns- og børnedødelighed. Forældreorlov kan derfor være en omkostningseffektiv metode til at forbedre børns sundhed.
En undersøgelse i Pediatrics fandt, at længere barselsorlov (6, 12 eller 18 uger) var forbundet med færre problemer som kolik, vægttab og ikke-uforvoldte traumer hos spædbørn. Resultaterne fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig barselsorlov for at forbedre spædbørns sundhed i det første leveår.
Postmodernisme er en filosofisk bevægelse, der opstod i det 20. århundrede og udfordrer modernismens ideer. Den afviser universelle sandheder og fremhæver relativisme, skepsis og kulturel mangfoldighed. Postmodernismen understreger, at viden og sandhed er konstruerede, påvirket af magt, sprog og historiske kontekster.
“The Urban Question: A Marxist Approach” af Manuel Castells er en grundlæggende tekst inden for urban sociologi, der analyserer byers udvikling gennem et marxistisk perspektiv. Castells undersøger, hvordan økonomiske og sociale strukturer former bymiljøer, og han kritiserer eksisterende teorier i urban sociologi.
Denne artikel beskriver udviklingen af en kristen dansk kultur i middelalderen, hvor kirken spillede en central rolle i samfundet. Kirken prægede dagliglivet gennem ritualer som dåb, konfirmation og de dødes sjæles vej til paradis. Der blev bygget mange kirker, og troen på helgener og magi var også udbredt.
I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed, hvor unge bekræfter deres tro og træder ind i voksenlivet. Selvom kirkelig deltagelse generelt er lav, deltager omkring 70 % af unge i alderen 13 til 15 år i konfirmationen. Ceremonien finder sted i april og ledes af en præst, efterfulgt af en festlig reception med familie og venner.
I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed for unge, selv i et samfund med lav religiøs deltagelse. 71 % af alle børn (44 % i København) bekræftes i den statslige lutherske kirke. Dette afspejler en stærk kulturel tradition, selvom troen på Gud er lav.
“Spartan Reflections” af Paul Cartledge er en samling af essays, der udforsker Spartas komplekse kultur og historie. Bogen giver indblik i Spartas militære udvikling, kønsroller, kunst og litteratur samt dens unikke institutioner som religion, uddannelse og pædofili.
Artiklen undersøger sociale relationer blandt Spartiate-borgerne i klassisk Sparta, herunder deres sociale orden, livsstil og indre værdi-konflikter. Den belyser spændingerne mellem Spartas institutioner og individernes adfærd, hvilket giver indsigt i samfundets kompleksitet.
Artiklen undersøger ægteskabets historiske og kristne rødder og understreger det som en hellig institution. Den kritiserer sekulære opfattelser, der ser ægteskab som et redskab for patriarkalsk undertrykkelse, og argumenterer for, at kristendommen hævede kvinders status og fremmede ægteskabet som et forhold med gensidige forpligtelser.
En ny undersøgelse viser, at polygame samfund oplever højere kriminalitet, vold, fattigdom og kønsulighed på grund af konkurrence mellem mænd. I kontrast viser monogame ægteskaber færre sociale problemer og er ved at erstatte polygami globalt som den dominerende kulturinstitution.
Denne artikel diskuterer, hvordan ægteskabsmarkedet i Sub-Sahara-Afrika, præget af praksisser som polygyni og brudepris, skaber ubalance, hvor unge mænd ikke kan finde en kone. Dette kan føre til frustration, vold og samfundsmæssig ustabilitet. Det påpeges, at politiske indgreb i ægteskabsmarkedet er nødvendige for at afhjælpe ulighed og forhindre radikalisering.
Artiklen undersøger, hvordan polygyni kan føre til social uro gennem tre teoretiske mekanismer: (i) økonomisk, reproduktiv og social ulighed blandt ikke-elite mænd; (ii) ulighed inden for eliten vedrørende ressourcefordeling; og (iii) generel kønsulighed. Data fra 41 afrikanske lande viser, at især den første og tredje dimension er korreleret med social uro.
For omkring 8.000 år siden, efter landbrugets indførelse, reproducerede kun én mand sig for hver 17 kvinder. Dette tyder på, at få mænd opnåede stor magt og rigdom, hvilket begrænsede andre mænds reproduktive succes. Denne kulturelle påvirkning af menneskelig evolution er bemærkelsesværdig.
Code of Hammurabi er en af de tidligste og mest komplette lovsamlinger, oprettet af Babylon-kongen Hammurabi omkring 1754 f.Kr. Den består af 282 love, der regulerer alt fra familierelationer og handel til arbejdsforhold og straf, og reflekterer vigtigheden af retfærdighed i det mesopotamiske samfund.
“First Farmers: the Origins of Agricultural Societies” giver indsigt i de tidlige landbrugssamfunds oprindelse og historie globalt. Bogen anvender data fra arkæologi, sprogvidenskab og biologisk antropologi til at undersøge landbrugets udvikling de sidste 12.000 år og fokuserer på landbrugets oprindelse og spredning fra flere regioner.
Først kunne landbruget sikre befolkningens fødevareforsyning, men det var ikke nok til at skabe civilisation. Over tid udviklede samfund sig fra små landsbyer til større byer og stater, drevet af teknologi og organiseret arbejdsdeling. Dette førte til øgede konflikter, større samfund og dannelsen af byer og stater som nødvendige institutioner i civilisationens opståen.
Mesopotamien, beliggende i den frugtbare halvmåne mellem Tigris og Eufrat, blev til store byer og riger takket være landbrugets udvikling. Irregering og overskud af fødevarer skabte specialisering og sociale klasser, som var grundlaget for civilisationens fremkomst. Innovationer som skrift, hjulet og matematik stammer fra denne periode.
Over de sidste 12.000 år har overgangen fra jagt og samling til landbrug ændret menneskers livsstrategier. Landbruget øgede energiforsyningen, men ændrede også kosten og medførte nye sundhedsrisici. Denne teori forklarer, hvordan energi blev omfordelt til immunforsvar og reproduktion fremfor vækst og vedligeholdelse. Dette gav indsigt i befolkningstilvækst trods dårligere helbred.
Landbrug har været hovedkilden til levebrød i tusinder af år. Efter Anden Verdenskrig voksede både befolkning og landbrugsproduktion hurtigt. Øget handel og specialisering har ført til etablering af kooperativer, som nu får statslige garantier. Fokus ligger på vækst, ejendomretter, forbrugerbeskyttelse og støtte til forskning.
Landbrugets oprindelse er tæt knyttet til ændringer i klimaet og menneskets behov for mere stabile fødekilder. De første landbrug samfund opstod i frugtbare områder som den frugtbare halvmåne, hvor folk begyndte at dyrke planter og tæmme dyr. Denne overgang var afgørende for udviklingen af civilisationer.
Overgangen til landbrug i neolitisk tid forvandlede menneskets liv ved at skabe rigdom og muligheden for urbanisering. Selvom denne “neolitiske revolution” bragte mange fordele, medførte den også udfordringer og konsekvenser, hvis effekter stadig mærkes i dag.
En forskningsgruppe undersøgte skeletrester fra neolitisk tid og fandt, at menneskelig højde blev påvirket af kulturelle faktorer. Kvinder var lavere end forventet, hvilket tyder på kønsdiskrimination. Resultaterne viser, at både kulturelle og miljømæssige forhold påvirker kroppens størrelse over tid.
Forskning i Jordanien tyder på, at overgangen fra jagt og samling til landbrug begyndte tidligere end antaget, omkring 19.000 år siden. Arkeologiske fund viser, at tidlige jæger-samlere begyndte at samles i større grupper, bygge boliger og udvikle komplekse sociale strukturer. Dette kunne have været de første skridt mod landbrug.
Neolitisk tid markerer overgangen fra jagt og samling til landbrug og permanente bosættelser. Denne periode bragte teknologiske fremskridt som keramik og husdyrhold, hvilket førte til større samfund og nye sociale strukturer. Overgangen til landbrug ændrede fundamentalt menneskers livsstil og samfundsorganisering.
Artiklen beskriver overgangsritualer for drenge til mænd i forskellige kulturer. Ritualerne tester mod, udholdenhed og ansvar for at markere overgangen til voksenlivet. Pointen er, at sådanne prøvelser skaber stærkere, mere modne mænd, noget moderne samfund ofte mangler.
“Encyclopedia of Psychology and Religion” undersøger, hvordan psykologi og religion hænger sammen. Den analyserer religiøse ritualer, symboler og myter fra et psykologisk perspektiv. Opslagsværket er nyttigt for forskere, terapeuter og præster og giver indsigt i, hvordan religiøse oplevelser og symbolik påvirker menneskelig adfærd.
Undersøgelsen fandt, at unge piger i Indien får deres første menstruation tidligere end deres mødre (12,5 år vs. 14 år). Dette fald i alder hænger sammen med livsstilsændringer, især en mere stillesiddende hverdag. Resultaterne tyder på, at tidlig menstruation primært påvirkes af fysisk aktivitetsniveau.
Bogen undersøger, hvordan menstruation omtales og forstås i britisk kultur gennem historie, reklamer, folklore og dagligdags samtaler. Gennem interviews analyseres eufemismer, vittigheder og populærviden for at belyse, hvordan sociale og kulturelle diskurser påvirker holdninger til menstruation.
Undersøgelsen målte alderen for første menstruation hos franske skolepiger og fandt en median på 12,8 år. Resultaterne stemmer overens med en global tendens mod tidligere menstruation, nu stabiliseret omkring 13 år. Forskningen foreslår 9 år som grænse for tidlig menstruation, hvilket kan påvirke medicinsk vurdering af pubertetens start.
Bogen undersøger menstruationens historiske og kulturelle betydning, herunder myter, ritualer og fortolkninger fra forskellige samfund. Selvom fokus er på moderne menstruationsopfattelser i Derbyshire, England, sammenlignes disse med ældre og globale perspektiver for at vise, hvordan menstruation er blevet forstået gennem tiden.
Artiklen undersøger, hvordan et “landsby”-tilgang kan støtte familier i modgang. Den argumenterer for at bevæge sig væk fra en professionel centreret indsats og i stedet skabe stærke sociale forbindelser. Gennem teori og cases vises, hvordan fællesskabets støtte kan hjælpe familier mere effektivt.
Undersøgelsen blandt Mbendjele jæger-samlere viser, at børn (0–4 år) næsten altid får beroligende trøst ved gråd og stor fysisk kontakt. Cirka 40–50 % af omsorgen kommer fra andre end moren – hovedsageligt fra få nøglepersoner. Resultaterne indikerer, at evolutionært tilpasset omsorg omfatter et netværk af allomødre.
Bogen undersøger, hvordan forældrestress påvirker børns udvikling, herunder følelsesregulering og eksekutive funktioner. Den ser på psykologiske og økonomiske stressfaktorer og viser, hvordan stress kan føre til negative adfærdsmønstre. Fokus er på mestring og resiliens for at bryde den negative cyklus og fremme børns trivsel.
Tidlig livsstress, såsom barndomstraumer, kan have alvorlige negative konsekvenser for udvikling. Denne type stress er knyttet til problemer med både psykisk og fysisk sundhed senere i livet. Studiet understøtter vigtigheden af at forstå og håndtere tidlig stress for bedre sundhedsmæssige resultater.
