Studien viser, at forældreinterventioner i de første 3 år forbedrer børns kognitive, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling samt forældres viden og praksis. Effekten er særligt stor i lav- og mellemindkomstlande og ved brug af responsiv omsorg.
Forsøget viste, at kvinder generelt foretrækker muskuløse mænd. I en tvangsvalgssituation valgte de endnu oftere muskuløse mænd til kortvarige forhold, især under barske miljøforhold. Dette antyder, at miljøets ressourcebetingelser kan påvirke, hvilke mandlige egenskaber der opfattes som attraktive.
Bogen giver en bred introduktion til evolutionær psykologi og forklarer, hvordan menneskelig adfærd er formet af evolution. Den dækker emner som samarbejde, lederskab, kønsforskelle og social status. Pointen er, at vores psykologi er et produkt af naturlig selektion og tilpasset tidlige menneskers livsvilkår.
Bogen samler evolutionære perspektiver på vold og krig og gennemgår emner som partner- og børnemishandling, søskendekonflikter, selvmord, mobning, seksuelt misbrug, terror og dyremishandling. Hovedbudskabet er at give vigtige indsigter, der kan anvendes i flere videnskabelige fag.
Studiet foreslår, at polygyni – hvor få mænd monopoliserer kvinder – øger risikoen for borgerkrige, men ikke krige mellem stater. Data viser, at polygyni forklarer flere borgerkrige end demokrati forklarer mellemstatslige krige. Polygyni kan være en grundlæggende årsag til konflikter mellem grupper.
Forskere analyserede 456 Y-kromosomer og fandt, at den seneste fælles forfader for alle nulevende mennesker levede for ca. 254.000 år siden i Afrika. De opdagede også en kraftig reduktion i Y-kromosomvariation for ca. 10.000 år siden, sandsynligvis pga. kulturelle ændringer, der påvirkede mænds reproduktive succes.
Studiet undersøger ægteskabspraksisser hos nutidige jæger-samlere for at rekonstruere tidlige menneskelige ægteskaber. Resultaterne indikerer, at arrangerede ægteskaber kan stamme tilbage til de første moderne menneskers migrationer fra Afrika. Tidlige ægteskaber havde sandsynligvis lav polygyni og inkluderede gensidige udvekslinger mellem partnerfamilier, hvilket styrkede sociale alliancer.
Studiet analyserer genomdata fra 10 individer fra sene mesolitiske grave i Bretagne, Frankrig. Resultaterne viser, at de mesolitiske jæger-samlere opretholdt distinkte sociale enheder med lav biologisk slægtskab, hvilket forhindrede indavl. Der blev ikke fundet genetisk arv fra neolithiske bønder, hvilket tyder på begrænset partnerudveksling mellem de to grupper.
Jægere-samlere lever i komplekse sociale netværk for at undgå indavl. Forskere undersøgte 34.000 år gamle genomer fra Sunghir og fandt, at disse mennesker også havde begrænset slægtskab og lav indavl. Det tyder på, at deres sociale organisation lignede nutidige jægere-samleres, hvor små grupper var en del af større parringsnetværk.
En militær enhed, kaldet en “company” på engelsk, er en gruppe soldater, typisk 100-250 mand, ledet af en kaptajn. Det er en vigtig organisatorisk enhed i hære verden over og fungerer som et mellemled mellem mindre grupper (platoons) og større bataljoner.
Artiklen diskuterer “Dunbar’s Number,” som foreslår, at mennesker kan opretholde tætte relationer med op til 150 personer. Dette nummer kan påvirke strukturen i militære enheder, hvor effektiv kommunikation og teamwork er afgørende. Læringen er, at sociale bånd er vigtige for effektivitet og samarbejde i grupper.
I “How Many Friends Does One Person Need?” forklarer Robin Dunbar, hvordan vores evolutionære historie former nutidig adfærd, fra sociale relationer til kulturelle fænomener. Bogen introducerer “Dunbar’s Number” (150), som beskriver det maksimale antal bekendtskaber, og udforsker, hvordan menneskelig adfærd er påvirket af vores fortid.
Børn lærer jagt- og samlingsfærdigheder tidligt, først gennem leg, observation og deltagelse i fællesskaber, og senere gennem direkte undervisning fra voksne. Læring sker socialt før individuelt, og selv om børn er dygtige samlere i barndommen, tager komplekse færdigheder som jagt et helt liv at mestre.
Denne artikel præsenterer en systematisk gennemgang af litteraturen om jæger-samler-børns arkæologi, baseret på 86 publikationer. Den opsummerer metoder og resultater relateret til børns leg, værktøjer, læring og skabelse af kunst og fodspor. Resultaterne viser en mangfoldighed af beviser fra hele verden, der belyser børns læringsprocesser og sociale roller i fortiden. Artiklen foreslår forbedringer i forskning for bedre at forstå børn som aktive medlemmer af deres samfund.
Denne undersøgelse analyserer, hvordan BaYaka jæger-samler-børn udvikler sociale læringsprocesser og leg fra spæd til ungdom. Børn lærer primært ved imitation og observation i barndommen, mens leg og praksis bliver vigtigere senere. Drenge leger mere end piger, som tidligere begynder at samle vilde planter. Undersøgelsen viser, at undervisning er nødvendig for abstrakte færdigheder, mens observation og imitation bruges til mere håndgribelige færdigheder.
Forskning, der undersøger de daglige bevægelser blandt mennesker i et moderne jæger-samler-samfund, giver ny evidens for forbindelser mellem kønsopdelte arbejdsroller i menneskesamfund gennem de sidste 2,5 millioner år og forskelle i, hvordan mænd og kvinder tænker om rum.
Dette projekt undersøger kvinders rolle som jægere i foragersamfund ved at analysere etnografisk litteratur fra de seneste hundrede år. Det viser, at kvinder fra forskellige kulturer aktivt deltager i jagt for at sikre føde, hvilket udfordrer den traditionelle opfattelse af, at mænd er jægere og kvinder er samlere. Resultaterne sigter mod at ændre stereotyper omkring arbejdsdeling og mobilitet i jagt- og indsamling samfund.
Undersøgelsen af samarbejdsvilje blandt Agta-jæger-samlere viser, at børns deling afhænger af, hvor cooperative voksne i lejren er. Børn delte mest med nære slægtninge, især søskende, men delte også mere i lejre med mere samarbejdsvillige voksne. Resultaterne har betydning for forståelsen af samarbejde i børneopdragelse.
Jæger-samler samfund er kendetegnet ved decentraliseret beslutningstagning og delt adgang til ressourcer. Varer udveksles gensidigt, hvilket fører til en relativt lige fordeling, selvom de bedste jægere bidrager med mere arbejde. Deling og gavegivning optimerer jagtindsats og hjælper med at vurdere jægernes produktivitet.
Jæger-samler-samfund, er samfund, der lever af vilde planter og dyr i stedet for landbrug. Alle menneskesamfund var engang jæger-samlere, og deres overlevelse afhænger af jagt, fiskeri og indsamling af plantemad. Deres levevis varierer afhængigt af miljøet.
Artiklen undersøger ægteskabets oprindelse i menneskelige samfund ved hjælp af komparative fylogenetiske analyser baseret på data fra moderne jæger-samler-samfund. Resultaterne antyder, at arrangerede ægteskaber kan spores tilbage til de tidligste menneskelige migrationer fra Afrika. Ægteskaber i tidlige samfund havde sandsynligvis lav grad af polygyni og høj grad af gensidige bytteaftaler mellem familier.
Samfund udvikles i faser baseret på deres primære forsørgelse: jæger-samler, pastoral, hortikultur, agrar, industri og post-industri. Ændringer i forsørgelsesmetoder påvirker samfundets struktur, teknologi og ulighed, med mere specialisering, teknologi og sociale hierarkier, efterhånden som samfundet udvikler sig.
En ny skala, Evolutionary Mismatched Lifestyle Scale (EMLS), er udviklet til at måle, hvordan moderne livsstil adskiller sig fra forfædres forhold. Skalaen omfatter 7 områder som kost, fysisk aktivitet og sociale relationer og er forbundet med både fysisk og mental sundhed.
Undersøgelsen af 32 nutidige jæger-samlere viser, at de har en unik social struktur, hvor både mænd og kvinder kan forlade deres fødegruppe, og søskende ofte bor sammen. De fleste i grupperne er ikke nært beslægtede, hvilket skaber store sociale netværk. Dette udfordrer ideen om, at samarbejde primært forklares ved inklusiv fitness og antyder, at sociale netværk har været vigtige for udviklingen af social læring og kumulativ kultur hos mennesker.
Bronze Age Economics analyserer økonomiske systemer i bronzealderen og hvordan de påvirkede samfundsudviklingen. Bogen fremhæver, hvordan handel, ressourcestyring og politiske strukturer bidrog til dannelsen af komplekse samfund. Læringen viser, at økonomiske forhold har stor betydning for sociale og politiske forandringer.
I The Creation of Inequality undersøger Flannery og Marcus, hvordan ulighed opstod fra tidlige egalitære samfund til hierarkiske strukturer. De påpeger, at ulighed skyldes bevidst manipulation af sociale relationer, ikke blot befolkningsvækst. De argumenterer for, at ulighed kan afhjælpes ved at ændre sociale logikker i stedet for med vold.
Denne kritiske gennemgang af regional bosætningsmønster-arkæologi fra det sidste årti viser, at den regionale tilgang giver nye idéer og varige resultater. Vigtige fremskridt er gjort i studiet af paleolitiske og holocæne jæger-samlere samt neolithiske samfunds relationer. Der er nye forskningsmuligheder inden for sammenligninger, makroregional analyse og langsigtede ændringer. Forskning bør fokusere på systematisk dækning af regionale skalaer og rumlig analyse med sociale grupper som primært fokus.
Undersøgelser viser, at jæger-samlere primært fik energi fra animalske fødevarer (ca. 65%) og var fri for hjertekarsygdomme. Trods højt fedtindtag kan faktorer som høj proteinandel, lavt kulhydratindtag, bedre fedtsyrefordeling, flere antioxidanter og en aktiv livsstil have beskyttet dem mod hjertekarsygdomme.
Undersøgelsen af Hadza-jæger-samlere viser, at deres fysiske aktivitetsniveau er højere end hos vestlændinge, men deres samlede daglige energiforbrug er ikke anderledes, når der tages højde for kropsstørrelse. Lignende metaboliske omkostninger ved gang og hvile tyder på, at energiforbruget kan være en evolutionær egenskab, der ikke er stærkt påvirket af kulturelle forskelle. Dette udfordrer nuværende modeller for fedme, der antyder, at vestlige livsstile fører til lavere energiforbrug.
En langtidsundersøgelse viser, at økonomisk udsatte børns familier oplever ustabilitet over tid. Høj kontekstuel risiko øger adfærdsproblemer, mens lav indkomst hæmmer faglig udvikling. Effekterne varierer over tid, men vedvarende påvirkning blev ikke påvist. Studiet understreger behovet for en dynamisk forståelse af udsatte familiers vilkår.
En systematisk gennemgang viser, at fars engagement har en positiv indflydelse på børns sociale, adfærdsmæssige og psykologiske udvikling. Regelmæssig samvær mindsker adfærdsproblemer hos drenge, psykologiske problemer hos piger og forbedrer kognitiv udvikling. Studiet understøtter behovet for at fremme aktivt faderskab gennem politik og praksis.
En analyse af 32 jæger-samler-samfund viser, at deres sociale struktur adskiller sig ved, at både mænd og kvinder kan flytte eller blive, søskende ofte bor sammen, og de fleste gruppemedlemmer ikke er beslægtede. Dette skaber store netværk, der fremmer samarbejde og social læring, hvilket kan have drevet kulturel udvikling.
Bogen undersøger, hvordan overgangen fra jæger-samlerliv til landbrug påvirkede menneskers sundhed. Gennem skeletanalyser fra 19 regioner vurderes ændringer i dødelighed, ernæring og sygdomme. Studiet viser, at landbrug førte til både fordele og nye helbredsproblemer, hvilket gør værket til en central reference i bioarkæologi.
En europæisk undersøgelse viser, at piger født senere går tidligere i puberteten. Gennemsnitsalderen for brystudvikling faldt fra 10,88 år (1991) til 9,86 år (2006). BMI og hormoner forklarer ikke denne ændring, hvilket tyder på, at ukendte faktorer spiller en rolle.
Ændringer i pubertetens timing påvirker sundhed og risikovurdering. Tidlig pubertet kan føre til kort voksenhøjde, psykiske udfordringer, øget risiko for seksuelt misbrug og senere sygdomme som kræft og metabolisk syndrom. Det påvirker også adfærdsproblemer. Nye lovgivninger kræver bedre kemiske tests for at beskytte børns hormonelle udvikling.
Bogen undersøger barndom på tværs af kulturer og viser, hvordan vores syn på børn ofte er kulturbestemt. Den dækker familieformer, opdragelse, leg, arbejde, skolegang og overgangen til voksenlivet. Gennem antropologisk forskning tegner den et nuanceret billede af, hvordan børn opdrages og indgår i samfund verden over.
Melvin Konner viser, hvordan menneskers lange barndom hænger sammen med hjerneudvikling og social læring. Leg fremmer intelligens og kultur, mens vores stærke bånd til omsorgspersoner danner grundlag for læring. Bogen forbinder biologi og psykologi og forklarer, hvordan vores unikke udvikling har formet menneskelig tænkning og samfund.
Mothers and Others af Sarah Hrdy viser, hvordan menneskets unikke barndom og fælles børnepasning udviklede vores evne til at forstå andre. I modsætning til andre aber overlevede menneskebørn kun, fordi flere end moderen hjalp. Denne sociale opvækst skabte grundlaget for vores følelsesmæssige og samarbejdende natur.
Artiklen undersøger, hvordan hjernestørrelse og sociale gruppestørrelser hos primater er sammenkoblet. Gennem dataanalyse viser forskningen, at mennesker danner grupper i diskrete størrelser, hvilket tyder på en hierarkisk struktur. Dette kan afspejle, hvordan menneskers hjerner behandler sociale relationer.
Artiklen undersøger sociale netværk i moderne vestligt samfund gennem julekortudveksling. Den gennemsnitlige maksimale netværksstørrelse er 153,5 personer, tæt på den forudsagte størrelse på 150. Aldersgrupper og relationer påvirker strukturen, mens kontaktfrekvens afhænger af passive og aktive faktorer, hvilket tyder på kognitive begrænsninger for netværksstørrelse.
Artiklen undersøger teorier om primaters større hjerner og kognitive evner. Data viser, at gruppe størrelse afhænger af neocortikal volumen, hvilket støtter social intellekt-teorien. Neuroner i neocortex begrænser informationskapaciteten, og større grupper dannes ved at samle mindre kliker. Arter skal udvikle større neocortices for at kunne invadere habitater med større grupper.
En ny undersøgelse hævder, at kønsopdelte arbejdsroller er svage i foragersamfund, da kvinder jager i 79 % af samfundene. Dog modbeviser en kritisk analyse af data og metoder dette synspunkt. Kønsopdelte arbejdsroller er stadig fremherskende, og det er vigtigt at anerkende forskellige arbejdsbidrag uden at projicere vestlige syn på foraging-samfund.
I denne artikel vurderes spørgsmålet om, hvorvidt neandertalere havde sprog. Gennem de seneste års nye fossiler, arkæologiske fund og DNA-evidens er der kommet lys over neandertalernes anatomi og adfærd. Forfatteren konkluderer, at den overvejende evidens tyder på, at neandertalerne havde en form for talt protosprog med leksikale betydninger.
I WEIRD undersøger Joseph Henrich, hvordan vores individualistiske og analytiske adfærd er formet af det vestlige samfund, som er præget af uddannelse, rigdom og demokrati. Bogen forklarer, hvordan ændringer i familieforhold, ægteskabspraksis og religiøse overbevisninger i middelalderen har påvirket den vestlige tankegang og vores kollektive identitet.
I The Way of Men udforsker Jack Donovan, hvad maskulinitet virkelig betyder, og tilbyder et klart svar uden at lade sig påvirke af religion, moral eller politik. Bogen adresserer de udfordringer, mænd står over for i en moderne, overciviliseret verden og fanger den stille vrede hos mænd, der føler sig presset af samfundets normer. Hvis du har ønsket at opleve en dag som en løve, er denne bog for dig.
I Det kreative samfund undersøger Lars Tvede, hvordan investering i kreativitet er afgørende for samfundets udvikling. Bogen giver indsigt i, hvordan kreativitet kan forstås og udnyttes for at fremme vækst og innovation i den vestlige civilisation.
I Sapiens undersøger Yuval Noah Harari menneskets historie og udvikling. Han beskriver, hvordan vi er blevet den mest destruktive og avancerede art på jorden, trods vores korte tid her. Bogen har et historisk fokus, der strækker sig tilbage til stenalderen og stiller spørgsmål ved, hvad der gør os unikke som mennesker.
I Friends undersøger Robin Dunbar, hvordan venskaber påvirker vores lykke, sundhed og dødelighed. Han præsenterer, at antallet og kvaliteten af vores venskaber er vigtigere end mange andre faktorer. Bogen kombinerer videnskabelig forskning med personlige erfaringer for at belyse venskabets kompleksitet.
