Studiet viser, at mere grønt i nærområdet hænger sammen med færre symptomer på depression, angst og stress, uanset by eller land. Resultaterne tyder på, at flere grønne områder kan forbedre mental sundhed på befolkningsniveau.
Forskning viser, at adgang til grønne områder er vigtig for at forhindre angst og depression hos unge. Studiet understreger, at kontakt med naturen kan forbedre unges mentale sundhed og trivsel. Det er derfor vigtigt at sikre, at unge har mulighed for at opleve naturen.
Studiet undersøger, hvordan rettet opmærksomhed påvirker informationsbehandling, og hvordan træthed fra denne opmærksomhed har betydelige konsekvenser. Opmærksomhedens restaureringsteori fremhæver, at naturoplevelser kan fremme genopretning fra træthed.
Studiet gennemgår tidligere forskning om de fysiologiske effekter af Shinrin-yoku (skovbadning) og præsenterer nye resultater fra eksperimenter i 24 skove i Japan. Resultaterne viser, at skovmiljøer reducerer cortisolniveauer, puls, blodtryk og øger parasympatisk nerveaktivitet sammenlignet med bymiljøer. Dette kan bidrage til udviklingen af skovmedicin som en strategi for forebyggende sundhed.
Studiet viser, at blot at forestille sig natur kan have en beroligende effekt. Deltagerne oplevede mindre stress og bedre velvære, både subjektivt og fysiologisk, efter mental naturvisualisering. Dette tyder på, at naturens positive effekter ikke kun kræver fysisk tilstedeværelse, men også kan opnås gennem mental forestilling.
Studiet undersøger, hvordan manglende naturoplevelser kan bidrage til mental sygdom i forbindelse med urbanisering. Det viser, at en 90-minutters gåtur i naturen reducerer både selvrapportreret rumination og neural aktivitet i subgenual prefrontal cortex (sgPFC), mens en tilsvarende gåtur i en by ikke har denne effekt. Dette tyder på, at adgang til naturområder i byer kan være vigtig for mental sundhed.
Studiet undersøger, om gåture i naturen kan være gavnlige for personer med depression (MDD). Tyve personer med MDD deltog, og resultaterne viste, at hukommelsen forbedredes betydeligt efter en gåtur i naturen sammenlignet med en bytur. Derudover blev humøret også forbedret. Disse resultater tyder på, at naturinteraktion kan være en nyttig klinisk supplerende behandling for MDD.
Artiklen gennemgår evidensen for at klassificere tvangspræget seksuel adfærd (CSB) som en ikke-stofbetinget eller “adfærdsmæssig” afhængighed. Der findes ligheder mellem CSB og stofmisbrugsforstyrrelser, herunder fælles neurotransmittersystemer og neuroimaging-fund vedrørende trang og opmærksomhedsforstyrrelser.
Artiklen undersøger porno brugens relevans inden for psykologisk forskning, herunder relationer, ungdomsudvikling og klinisk videnskab. Pornografi kan påvirke seksuel og romantisk tilfredshed samt ungdommelig seksuel udvikling, især blandt seksuelle minoriteter. Desuden kan overforbrug eller moralske konflikter gøre porno brug problematisk, hvilket er relevant for klinisk psykologi. Samlet set viser forskningen, at porno brug har både positive, neutrale og negative effekter.
Studiet undersøger problematisk porno brug (PPU) og validerer måleinstrumenter til at vurdere PPU på tværs af kulturer og køn. Data fra en international undersøgelse viste, at 3,2% af deltagerne var i risikogruppen for PPU, med højere niveauer blandt mænd. Behovet for behandling er stort, men få søger hjælp.
Studiet undersøger, hvordan ultraforarbejdede fødevarer påvirker energiindtaget hos 20 voksne med stabil vægt. Deltagerne indtog enten ultraforarbejdede eller uforarbejdede diæter i 2 uger hver, og energiindtaget var højere ved ultraforarbejdede fødevarer. Deltagerne tog i gennemsnit 0,9 kg på med den ultraforarbejdede diæt.
Studiet undersøger, hvordan fysisk styrke påvirker mænds attraktivitet. Ved at vise billeder af mænds kroppe vurderede deltagerne deres styrke og attraktivitet. Resultaterne viste, at fysisk styrke var en vigtig faktor for mænds attraktivitet, som stod for over 70% af vurderingen, sammen med højde og slankhed. Der blev ikke fundet ikke-lineære effekter; de stærkeste mænd blev anset for mest attraktive i alle prøver.
Studiet undersøger, om fysisk attraktive personer antages at have mere ønskværdige personlighedstræk og forventes at føre bedre liv end unattractive personer. Resultaterne fra 60 studerende viser en “det smukke er godt”-stereotypi, uden betydelig indflydelse fra dommerens eller stimuli-personens køn. Dette kan påvirke selvopfattelse og sociale interaktioner.
Studiet viser, at vurderinger af individer ofte er præget af en “halo-effekt”, hvor bedømmerens generelle indtryk af en person påvirker deres vurdering af specifikke egenskaber som intelligens og lederskab. Dette kan føre til skæve og overensstemmende vurderinger af forskellige kvaliteter, hvilket underminerer nøjagtigheden.
Der er evidens for, at personlighedstræk kan forudsige atletisk succes og deltagelse i fysisk aktivitet. Nyere studier viser, at personlighed påvirker både langvarig sportspræstation og psykologiske tilstande hos atleter. Desuden relaterer personlighedstræk sig til inaktivitet, styrke hos ældre og usunde motionsvaner. Fysisk aktivitet kan også medføre personlighedsændringer. Det anbefales at fokusere mere på ungdomsårene og overveje personlighedstræk i anvendt forskning.
Fysisk aktivitet har små til moderate positive effekter på søvn, hvor akutte øvelser forbedrer søvntid og kvalitet, mens regelmæssig motion også forbedrer søvnens effektivitet og indløsningstid. Effekterne varierer afhængigt af deltagerens køn, alder og aktivitetsniveau. Resultaterne understøtter brugen af motion i behandling af søvnproblemer.
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på mental sundhed hos ikke-kliniske befolkninger, idet det reducerer depression med en mellemstor effekt (SMD = -0,50) og angst med en lille effekt (SMD = -0,38). Disse resultater understøtter vigtigheden af fysisk aktivitet for mental velvære.
Fysisk aktivitet er forbundet med en reduceret risiko for kognitiv tilbagegang og demens hos ældre. En meta-analyse viser, at højere aktivitetsniveauer kan føre til en 35% lavere risiko for kognitiv tilbagegang og en 14% lavere risiko for demens. Fremtidig forskning bør inkludere objektive målinger af aktivitet.
Fysisk inaktivitet bidrager væsentligt til udviklingen af kroniske sygdomme og for tidlig død. Regelmæssig motion er effektiv til forebyggelse af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Sundhedsmæssige fordele kan opnås ved at følge de nuværende retningslinjer fra Health Canada, især for inaktive personer.
Fysisk inaktivitet øger risikoen for alvorlige sygdomme som hjertesygdom, diabetes og kræft, og forkorter livslængden. Hvis inaktivitet reduceres med 10-25%, kan mange dødsfald forhindres, og livslængden kan øges med op til 0,68 år. Det er vigtigt at fremme fysisk aktivitet for bedre sundhed.
