I en brevkasse på Femina.dk deler en kvinde sin oplevelse af at opdage, at hendes mand har været utro i 14 år. Rådgiveren Renée Toft Simonsen opfordrer kvinden til at overveje, om hun kan tilgive og genopbygge tilliden i forholdet, eller om det er bedst at afslutte ægteskabet. Renée understreger vigtigheden af at mærke efter egne følelser og behov i en sådan situation.
Artiklen opsummerer den nuværende forskning om forudsigelse af utroskab og giver anbefalinger til fremtidig forskning. Den diskuterer utroskabs prævalens, terminologi og indvirkning på velvære samt individuelle, relationelle og kontekstuelle faktorer, der påvirker utroskab. Vigtige emner inkluderer demografi, cohabitation, religion og internettets rolle.
Studiet undersøger seksuel og følelsesmæssig tilfredshed i syv forskellige seksuelle forholdsformer blandt 6.955 seksuelt mangfoldige deltagere. Resultaterne viser, at seksuel tilfredshed er stærkere end følelsesmæssig tilfredshed i afslappede sex-situationer sammenlignet med mere forpligtede forhold. Mænd oplevede generelt højere tilfredshed end kvinder, og der var forskelle mellem seksuelle orienteringer
Studiet undersøger, i hvilken grad individer søger partnere med lignende eller komplementære personlighedstræk. Resultaterne viser, at folk foretrækker partnere, der ligner dem selv i personlighed, men generelt ønsker de en komplementær partner. Derudover ønskede kvinder en mere samvittighedsfuld, mindre neurotisk og mere ekstrovert partner end mænd. Resultaterne fremhæver betydningen af matchende personligheder for ægteskabets succes.
Studiet analyserer assortativ parring blandt nygifte og finder, at de har stærk lighed i alder, religiøsitet og politisk orientering, moderat lighed i uddannelse og verbal intelligens, men kun lille lighed i personlighed og følelsesmæssig erfaring. Lighederne skyldes ikke baggrundsvariable, men reflekterer initial assortering ved ægteskab. Ægteskabelig tilfredshed afhænger primært af den enkelte persons egenskaber og har lille relation til lighed med partneren.
Studiet undersøgte sammenhængen mellem forholdstilfredshed og senere brud. Resultaterne viste, at personer med store udsving i tilfredshed over tid havde større risiko for at gå fra hinanden, selv ved generelt høj tilfredshed. Ustabil tilfredshed var også forbundet med lavere engagement i forholdet.
Studiet undersøger, hvordan variation i testosteronniveauer hos mænd relaterer sig til deres engagement i romantiske forhold. 122 mænd fra Harvard Business School deltog og afgav en spytprøve. Resultaterne viser, at mænd i forpligtende forhold har 21% lavere testosteronniveauer end ugifte mænd. Desuden er parforhold vigtigere end ægteskab for at forudsige testosteronniveauer.
Studiet undersøger sammenhængen mellem testosteron (T) niveauer og balancen mellem parring og forældreskab. Resultaterne viser, at gifte mænd, både med og uden børn, har lavere aften-T end ugifte mænd. For gifte mænd uden børn er højere spousal investering og mere tid med konen forbundet med lavere T-niveauer. Dette tyder på, at lavere T blandt fædre kan fremme forældreskabet ved at reducere konkurrencedygtig adfærd.
Studiet viser, at mænd med høj testosteron (T) er mere tilbøjelige til at blive fædre. Efter faderskab falder deres T-niveauer markant, især blandt dem, der deltager i børnepasning. Resultaterne indikerer, at T påvirker balancen mellem parring og forældreskab hos mennesker.
I 2023 blev 12.862 ægtepar skilt. Det er en stagnering i antallet af skilsmisser de seneste tre år, og et fald på 17 pct. i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de ti foregående år.
Artiklen undersøger Oppenheimers teori om tidspunktet for ægteskab ved at analysere data fra 13 europæiske lande (1994-2001). Den vurderer mænds økonomiske status, herunder uddannelse, beskæftigelse og indkomst, og deres indflydelse på overgangen til ægteskab og samliv. Resultaterne understøtter både manden som forsørger-hypotesen og Oppenheimers hypotese om karrier usikkerhed, men effekterne varierer afhængigt af nationale kontekster og kønsroller i samfundet.
Studiet foreslår, at polygyni – hvor få mænd monopoliserer kvinder – øger risikoen for borgerkrige, men ikke krige mellem stater. Data viser, at polygyni forklarer flere borgerkrige end demokrati forklarer mellemstatslige krige. Polygyni kan være en grundlæggende årsag til konflikter mellem grupper.
Artiklen undersøger ægteskabets oprindelse i menneskelige samfund ved hjælp af komparative fylogenetiske analyser baseret på data fra moderne jæger-samler-samfund. Resultaterne antyder, at arrangerede ægteskaber kan spores tilbage til de tidligste menneskelige migrationer fra Afrika. Ægteskaber i tidlige samfund havde sandsynligvis lav grad af polygyni og høj grad af gensidige bytteaftaler mellem familier.