Symmetriske ansigter opfattes som mere attraktive, men ikke nødvendigvis mere maskuline. Studiet viser, at selv når ansigter vises som halve, forbliver de attraktive, hvilket tyder på, at andre ukendte faktorer også spiller en rolle i opfattelsen af skønhed.
Et studie viste, at højere niveauer af testosteron i navlestrengsblodet hos nyfødte var forbundet med mere maskuline ansigtstræk i voksenalderen. Dette gjaldt både mænd og kvinder. Derimod var testosteronniveauet i voksenlivet ikke relateret til ansigtets maskulinitet. Studiet giver direkte bevis for, at testosteron i fosterstadiet påvirker ansigtets udvikling.
Studier viser, at ansigtstræk, især forholdet mellem ansigtets bredde og højde, kan være relateret til dominans og aggression. Mænd med større ansigtstræk viste højere dominansscore og mere reaktiv aggression. Desuden var dette ansigtstræk forbundet med aggressive handlinger i ishockey. Resultaterne tyder på, at dette ansigtstræk kan signalere en tilbøjelighed til aggressiv adfærd.
Studier viser, at amygdalaen spiller en vigtig rolle i sociale vurderinger baseret på ansigtstræk. I en undersøgelse bedømte personer med skader i amygdalaen ansigtstræk som mere imødekommende og troværdige end kontrolpersoner. Dette tyder på, at amygdalaen hjælper med at hente socialt relevant information ud fra ansigtstræk, især når det gælder negative indtryk.
Ansigtets køn opfattes kategorisk, hvilket fører til forvrængede subjektive indtryk af mænd og kvinder. En undersøgelse med funktionel magnetisk resonansafbildning afslørede, at visse hjerneområder lineært koder objektive ansigtstræk, mens andre områder repræsenterer de forvrængede, subjektive opfattelser. Dette viser, hvordan objektive ansigtstræk omdannes til kategoriske perceptioner i hjernen.
Ansigtpræferencer påvirker vigtige sociale beslutninger som partnervalg, venskaber og ansættelser. Vi gennemgår ansigtstræk, der påvirker skønnet om attraktivitet, samt kilder til individuelle forskelle i præferencer, såsom hormonniveauer og personlighed. Forskningen viser komplekse systemer, der maksimerer fordele i sociale relationer.
Integration af information fra ansigt og stemme er centralt for vores sociale interaktioner. Denne artikel gennemgår adfærds- og neuroimagingstudier om ansigt-stemme-integration i forbindelse med personopfattelse. Der er fundet klare tegn på interferens mellem ansigtlig og vokal information under følelsesgenkendelse og identitetsbehandling. Integrationseffekter påvirker cerebral aktivitet i heteromodel cortex og på ‘unimodal’ niveauer.
Artiklen præsenterer en teoretisk model for ansigtsgenkendelse, der identificerer syv typer information fra ansigtet, herunder strukturel og semantisk kode. Modellen beskriver, hvordan strukturel kodning muliggør genkendelse ved at matche tidligere gemte koder, og hvordan den kognitive proces vurderer genkendelse.
