Biologi

Rethinking Environmental Contributions to Child and Adolescent Psychopathology: A Meta-Analysis of Shared Environmental Influences.

Forskning i adfærdsgenetik har vist, at de miljømæssige påvirkninger, der skaber forskelle mellem søskende, er vigtige, mens de, der skaber ligheder, ofte er ubetydelige. En meta-analyse bekræfter, at disse ligheder (c2) kan bidrage til psykiske lidelser i barndommen og ungdommen, og c2 forklarer 10%-30% af variansen i flere lidelser. Undtagelsen er ADHD, der primært synes at være genetisk. Disse resultater understreger vigtigheden af både gener og miljø i udviklingen af psykopatologi.

, ,

Three Laws of Behavior Genetics and What They Mean.

Adfærdsgenetik har vist, at genetisk variation er vigtig for adfærd, men familievarevariation er ikke. Nogle kritikere konkluderer, at heritabilitet ikke har betydning for udvikling, mens andre mener, at familieindflydelse er uvigtig. Begge synspunkter er forkerte. Genotype er en systematisk kilde til variation, men udvikling er kompleks og ikke lineær. Tvillingestudier kan være nyttige, men de beviser ikke, at gener er mere fundamentale end miljøet.

, ,

Why Are Children in the Same Family So Different from One Another?

Forskning viser, at miljøpåvirkninger gør søskende lige så forskellige som tilfældige børn fra befolkningen. “Ikke-delt miljø” – unikke oplevelser – forklarer mest miljøvariation i personlighed, psykiske lidelser og intelligens. Adoptionsstudier viser, at fælles opvækst har minimal effekt. Artiklen gennemgår metoder, eksempler og konsekvenser af disse fund.

, , ,

The Genetics of Politics: Discovery, Challenges, and Progress.

I mange år er politiske adfærd og institutioner blevet betragtet som sociale konstruktioner. Ny forskning har dog vist, at gener også spiller en rolle i politiske holdninger og adfærd, såsom stemmeadfærd. Denne forskning indikerer, at der er en gensidig afhængighed mellem gener og miljø i dannelsen af politiske træk.

, ,

Rethinking the Theoretical Foundation of Sociobiology.

Artiklen adresserer den teoretiske forvirring inden for sociobiologi og behovet for at genoverveje fortidens vigtige begivenheder, især afvisningen af gruppeselektion. Forfatterne argumenterer for, at multilevel selektionsteori, som inkluderer gruppeselektion, kan give en solid teoretisk basis for sociobiologiens fremtid, hvis fortidens udfordringer forstås korrekt.

,