Paternelt misforhold (PD) opstår, når en mand fejlagtigt tror, han er far til et barn. Studier viser PD-rater fra 0,8% til 30% (median 3,7%). Risikoen er højere ved ung alder, fattigdom og ikke-ægteskabelige forhold. PD kan føre til familiekonflikter, men også genetiske misforståelser i sundhedssystemet.
Studiet undersøger sammenhængen mellem testosteron (T) niveauer og balancen mellem parring og forældreskab. Resultaterne viser, at gifte mænd, både med og uden børn, har lavere aften-T end ugifte mænd. For gifte mænd uden børn er højere spousal investering og mere tid med konen forbundet med lavere T-niveauer. Dette tyder på, at lavere T blandt fædre kan fremme forældreskabet ved at reducere konkurrencedygtig adfærd.
Studiet viser, at mænd med høj testosteron (T) er mere tilbøjelige til at blive fædre. Efter faderskab falder deres T-niveauer markant, især blandt dem, der deltager i børnepasning. Resultaterne indikerer, at T påvirker balancen mellem parring og forældreskab hos mennesker.
Vi præsenterer en biosocial model for menneskelig mandlig forældreomsorg, der viser, hvordan mandens forældreinvesteringer påvirkes af både børns trivsel og forholdet til barnets mor. Modellen identificerer fire forhold mellem mænd og de børn, de opdrager. Data fra mænd i Albuquerque, New Mexico, viser, at mænd investerer mere i deres nuværende partners børn.
Faderens Rolle i Barnets Udvikling, Femte Udgave, redigeret af Dr. Michael Lamb, samler indsigter fra globale eksperter om faderskabs indflydelse. Den opdaterede udgave dækker emner som skilsmisse, lavindkomstfædre, stedfædre og sociale politikker og er en vigtig ressource for fagfolk, der støtter positive fader-barn-relationer.
Denne systematiske gennemgang undersøger far-barn legeinteraktioner og deres indflydelse på børns udvikling. 39 publikationer blev analyseret, og resultaterne viste, at forskellige former for fars leg havde varierende effekter på børns udvikling. Dette understreger vigtigheden af at overveje farens rolle i børns udviklingsressourcer og interventioner.
Risky Situation (RS) værktøjet vurderer effektivt far-barn relationer hos børn på 12-18 måneder. Studiet viser, at forældres opmuntring til risikovillighed har stor betydning for barnets aktivering, uanset barnets egenskaber. Dette understreger vigtigheden af, hvordan forældre støtter deres barns udforskning og selvstændighed.
Denne systematiske gennemgang viser, at fædres involvering har en positiv effekt på børns kognitive færdigheder i både tidlig og mellemste barndom. De fleste studier brugte kvantitative metoder, og nyere forskning har begyndt at undersøge forskelle i etnisk og kulturel baggrund. Resultaterne understøtter vigtigheden af farens rolle i børns udvikling.
Utrygge familier med konflikt og mangel på støtte skaber psykosociale og biologiske sårbarheder hos børn. Dette øger risikoen for mentale lidelser, kroniske sygdomme og tidlig død. Sundhedsadfærd som misbrug forværres. Barndommens miljø er derfor afgørende for livslang fysisk og mental sundhed.
Børn, der mister deres far, har kortere telomerer, hvilket kan påvirke deres sundhed. Fædres død har størst effekt, efterfulgt af fængsling og skilsmisse. Indkomsttab forklarer primært effekten af skilsmisse, men ikke fængsling eller død. Effekten er stærkere for drenge og børn med særlige genetiske varianter.
Bogen viser, at børn fra enlige forældre klarer sig dårligere end børn med to forældre. Baseret på fire nationale undersøgelser og over et årtis forskning, dokumenterer den en stærk sammenhæng mellem familiestruktur og børns fremtidsmuligheder.
Bedsteforældre spiller en vigtig rolle i børns sundhed og udvikling ved at tilbyde kontakt, pleje og økonomisk støtte. Gennem forskning er det blevet klart, at deres indflydelse varierer afhængig af plejeroller og kontekst. Der er behov for mere data om deres præcise rolle og de mekanismer, der påvirker børns udvikling.
Denne specialudgave fokuserer på fædres rolle i børns udvikling, især i lyset af ændringer i det 20. århundrede som mindre familier og mere uafhængige unge. Artiklerne undersøger, hvordan faderskab påvirker børns fysiske og mentale sundhed, med vægt på mentale sundhed, forældreadfærd og kulturel kontekst.
Studiet undersøger, hvordan barselsorlov påvirker ammesucces blandt arbejdstagende mødre i Sydcalifornien. Resultaterne viser, at kort postpartum orlov (≤6 uger) øger chancerne for at fejle i at etablere amning og for tidlig ophør af amning. Især kvinder med ufleksible job og høj psykisk belastning er påvirket. Det anbefales at fremme længere og mere fleksibel barselsorlov for at støtte amning.
Studiet undersøger, om ret til forældreorlov forbedrer børns sundhed i 16 europæiske lande fra 1969 til 1994. Resultaterne viser, at mere generøs betalt orlov reducerer spædbørns- og børnedødelighed. Forældreorlov kan derfor være en omkostningseffektiv metode til at forbedre børns sundhed.
En undersøgelse i Pediatrics fandt, at længere barselsorlov (6, 12 eller 18 uger) var forbundet med færre problemer som kolik, vægttab og ikke-uforvoldte traumer hos spædbørn. Resultaterne fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig barselsorlov for at forbedre spædbørns sundhed i det første leveår.
Artiklen undersøger, hvordan et “landsby”-tilgang kan støtte familier i modgang. Den argumenterer for at bevæge sig væk fra en professionel centreret indsats og i stedet skabe stærke sociale forbindelser. Gennem teori og cases vises, hvordan fællesskabets støtte kan hjælpe familier mere effektivt.
Undersøgelsen blandt Mbendjele jæger-samlere viser, at børn (0–4 år) næsten altid får beroligende trøst ved gråd og stor fysisk kontakt. Cirka 40–50 % af omsorgen kommer fra andre end moren – hovedsageligt fra få nøglepersoner. Resultaterne indikerer, at evolutionært tilpasset omsorg omfatter et netværk af allomødre.
Bogen undersøger, hvordan forældrestress påvirker børns udvikling, herunder følelsesregulering og eksekutive funktioner. Den ser på psykologiske og økonomiske stressfaktorer og viser, hvordan stress kan føre til negative adfærdsmønstre. Fokus er på mestring og resiliens for at bryde den negative cyklus og fremme børns trivsel.
Børn lærer jagt- og samlingsfærdigheder tidligt, først gennem leg, observation og deltagelse i fællesskaber, og senere gennem direkte undervisning fra voksne. Læring sker socialt før individuelt, og selv om børn er dygtige samlere i barndommen, tager komplekse færdigheder som jagt et helt liv at mestre.
Denne artikel præsenterer en systematisk gennemgang af litteraturen om jæger-samler-børns arkæologi, baseret på 86 publikationer. Den opsummerer metoder og resultater relateret til børns leg, værktøjer, læring og skabelse af kunst og fodspor. Resultaterne viser en mangfoldighed af beviser fra hele verden, der belyser børns læringsprocesser og sociale roller i fortiden. Artiklen foreslår forbedringer i forskning for bedre at forstå børn som aktive medlemmer af deres samfund.
Denne undersøgelse analyserer, hvordan BaYaka jæger-samler-børn udvikler sociale læringsprocesser og leg fra spæd til ungdom. Børn lærer primært ved imitation og observation i barndommen, mens leg og praksis bliver vigtigere senere. Drenge leger mere end piger, som tidligere begynder at samle vilde planter. Undersøgelsen viser, at undervisning er nødvendig for abstrakte færdigheder, mens observation og imitation bruges til mere håndgribelige færdigheder.
Undersøgelsen af samarbejdsvilje blandt Agta-jæger-samlere viser, at børns deling afhænger af, hvor cooperative voksne i lejren er. Børn delte mest med nære slægtninge, især søskende, men delte også mere i lejre med mere samarbejdsvillige voksne. Resultaterne har betydning for forståelsen af samarbejde i børneopdragelse.
Ændringer i pubertetens timing påvirker sundhed og risikovurdering. Tidlig pubertet kan føre til kort voksenhøjde, psykiske udfordringer, øget risiko for seksuelt misbrug og senere sygdomme som kræft og metabolisk syndrom. Det påvirker også adfærdsproblemer. Nye lovgivninger kræver bedre kemiske tests for at beskytte børns hormonelle udvikling.
Bogen undersøger barndom på tværs af kulturer og viser, hvordan vores syn på børn ofte er kulturbestemt. Den dækker familieformer, opdragelse, leg, arbejde, skolegang og overgangen til voksenlivet. Gennem antropologisk forskning tegner den et nuanceret billede af, hvordan børn opdrages og indgår i samfund verden over.
Miljøet påvirker, hvordan gener udtrykkes, især tidligt i livet. Epigenetik viser, at omsorg fra moderen kan ændre DNA-strukturen og dermed individets udvikling og adfærd. Dette understreger, at gener og miljø arbejder sammen om at forme vores egenskaber gennem live
Tidlig livsstress, såsom mishandling eller tab af forældre, kan ændre hjernens biologi og øge risikoen for psykiske lidelser. Studier viser ændringer i hormoner, neurotransmittere og hjernefunktion, ligesom i dyremodeller. Forskere undersøger nu, hvordan forskellige typer stress påvirker hjernen, og hvilke faktorer der gør nogle mere sårbare end andre.
Stress påvirker alle, men nogle er mere sårbare end andre. Stress aktiverer biologiske systemer, der hjælper kroppen tilpasning, men hyppig stress kan øge risikoen for sygdomme, især i barndommen. Sociale relationer spiller en vigtig rolle i regulering af stress, og individuelle forskelle påvirker, hvordan stress opleves og håndteres.
Undersøger forholdet mellem et spædbarns køn og dets evne til at opretholde øjenkontakt. Deltagerne bestod af 15 mandlige og 15 kvindelige nyfødte spædbørn.
PISA 2022-rapporten viser kønsforskelle i elevernes præstationer: Piger scorer markant bedre end drenge i læsning (21 point forskel), mens drenge klarer sig bedre i matematik (12 point) og naturfag (7 point). Kønsforskellene er især tydelige blandt de bedst præsterende elever i matematik og naturfag.
Studiet undersøger kønsforskelle i læsehandicap gennem fire epidemiologiske undersøgelser. Resultaterne viser, at drenge har signifikant højere rater af læsehandicap end piger, både med og uden hensyntagen til IQ. Dette tyder på, at læsehandicap er mere udbredt blandt drenge.
Studiet gennemgår forskelle mellem køn i sprogforståelse. Drenge er mere udsatte for sprogrelaterede lidelser som stammeproblemer og dysleksi, men i den generelle befolkning er der ingen væsentlige forskelle i sprogevner. Piger har en lille fordel i tidlig sprogudvikling, men den forsvinder med alderen.
Studiet undersøgte sproglig udvikling hos 13.783 europæiske børn og fandt, at piger generelt er lidt foran drenge i kommunikation, ordforråd og sætningsdannelse. Forskellen blev større med alderen og var stabil på tværs af sprog. Dette tyder på, at kønsforskellen skyldes biologiske faktorer snarere end kulturelle forskelle.
Forfatterne giver en samlet indføring i børns sprogtilegnelse og børns sproglige udvikling som en integreret del af deres kognitive og sociale udvikling.
Et studie med aber viste, at de havde de samme kønsbaserede præferencer for legetøj som børn. Hanner foretrak biler og bolde, mens hunner foretrak dukker og gryder. Dette tyder på, at biologiske faktorer spiller en rolle i kønsforskelle i legetøjsvalg og at disse præferencer stammer fra evolutionære forskelle i adfærd.
Et studie målte fostres testosteronniveau og observerede senere, hvor meget øjenkontakt babyer havde med deres forældre ved 12 måneders alder. Piger havde generelt mere øjenkontakt end drenge. Øjenkontakt varierede også med fostertestosteron, hvilket tyder på, at hormonet kan påvirke hjernens sociale udvikling.
Et forsøg med nyfødte babyer viste, at drenge kiggede længere på en mekanisk genstand, mens piger kiggede længere på et ansigt. Da babyerne endnu ikke var påvirket af kultur og opdragelse, tyder resultaterne på, at forskelle i social adfærd delvist har en biologisk oprindelse.
