Oxytocin påvirker social perception forskelligt hos mænd og kvinder. I en undersøgelse med 47 deltagere vurderede mænd ansigter mere negativt efter oxytocin, mens kvinder vurderede dem mere positivt. Resultaterne understøtter, at oxytocin har kønsspecifikke effekter på social læring og perception.
Mothers and Others af Sarah Hrdy viser, hvordan menneskets unikke barndom og fælles børnepasning udviklede vores evne til at forstå andre. I modsætning til andre aber overlevede menneskebørn kun, fordi flere end moderen hjalp. Denne sociale opvækst skabte grundlaget for vores følelsesmæssige og samarbejdende natur.
Denne undersøgelse undersøger, hvordan testosteron påvirker kvinders evne til kognitiv empati under sociale interaktioner. 16 unge kvinder fik testosteron, hvilket førte til nedsat kognitiv empati. Resultaterne viser, at denne effekt også er forbundet med prænatale testosteronniveauer, målt ved forholdet mellem fingers længde. Forskningen fremhæver testosterons rolle i reguleringen af social intelligens.
Studier viser, at amygdalaen spiller en vigtig rolle i sociale vurderinger baseret på ansigtstræk. I en undersøgelse bedømte personer med skader i amygdalaen ansigtstræk som mere imødekommende og troværdige end kontrolpersoner. Dette tyder på, at amygdalaen hjælper med at hente socialt relevant information ud fra ansigtstræk, især når det gælder negative indtryk.
Studiet undersøger, hvordan køn påvirker empati, som omfatter følelsesmæssig genkendelse, perspektivtagning og affektiv respons. Resultaterne viser ingen adfærdsmæssige kønsforskelle, men kvinder vurderede sig selv som mere empatiske. Hjernescanning viste, at kvinder havde stærkere aktivering i følelsesmæssige områder, mens mænd aktiverede mere kognitive områder. Dette indikerer, at kønnene bruger forskellige strategier i følelsesmæssige opgaver.
Studiet undersøger forskelle i empati mellem kønnene og peger på, at disse forskelle har både biologiske og kulturelle rødder. Det viser sig, at mænd og kvinder har forskellige neurale netværk for empati, hvilket påvirker, hvordan de bearbejder følelsesmæssige informationer.
Studiet undersøger, hvordan empatiske hjerneprocesser påvirkes af sociale præferencer. Mænd og kvinder viste empati for retfærdige spillere, men mænds empati mindskedes over for uretfærdige spillere, hvilket førte til øget aktivering i belønningsområder og et ønske om hævn. Dette tyder på, at mænds empati påvirkes af andre menneskers sociale adfærd.
Studiet viser, at kvinder ofte præsterer bedre i empati, interpersonel sensitivitet og følelsesmæssig genkendelse end mænd. Gennem voxel-baseret morfometri fandt forskerne, at unge kvinder har en større grå substansvolumen i pars opercularis og inferior parietal lobule sammenlignet med mænd. Derudover var højere selvrapporteret empati tæt forbundet med større grå substansvolumen i pars opercularis for begge køn. Resultaterne indikerer kønsforskelle i den neuroanatomi, der understøtter spejlneuronsystemet, som er knyttet til empati.
Studiet undersøger kønsforskelle i følelsesmæssig attribution ved hjælp af funktionel magnetisk resonansbilleddannelse. Resultaterne viser, at kvinder vurderer deres egne følelser stærkere end mænd, og de aktiverer forskellige hjerneområder under emotionel behandling. Mænd og kvinder bruger forskellige strategier til at vurdere følelser, hvilket kan påvirke deres empati og følelsesmæssige reaktioner.
Artiklen undersøger kønsforskelle i følelsesmæssig funktion og hjerneaktivitet. Selvom kvinder er bedre til at genkende følelser, reagerer mænd mere på truende signaler. Forskelle skyldes interaktioner mellem miljø, hormoner, gener og strukturelle hjerneforskelle.
Studiet undersøger kønsforskelle i evnen til at genkende ikke-verbale følelsesmæssige udtryk. En meta-analyse af 551 effektstørrelser viser, at kvinder generelt er bedre til at genkende følelser. Forskellene påvirkes af faktorer som type af følelser, aktørens køn, sensorisk modalitet og deltagernes alder.
Artiklen undersøger forskelle i empati mellem mænd og kvinder, med fokus på både biologiske og kulturelle faktorer. Forskning viser, at disse forskelle har rødder i både evolution og udvikling. Der findes kvantitative og kvalitative kønsforskelle i, hvordan empati behandles i hjernen.
Integration af information fra ansigt og stemme er centralt for vores sociale interaktioner. Denne artikel gennemgår adfærds- og neuroimagingstudier om ansigt-stemme-integration i forbindelse med personopfattelse. Der er fundet klare tegn på interferens mellem ansigtlig og vokal information under følelsesgenkendelse og identitetsbehandling. Integrationseffekter påvirker cerebral aktivitet i heteromodel cortex og på ‘unimodal’ niveauer.
Artiklen præsenterer en teoretisk model for ansigtsgenkendelse, der identificerer syv typer information fra ansigtet, herunder strukturel og semantisk kode. Modellen beskriver, hvordan strukturel kodning muliggør genkendelse ved at matche tidligere gemte koder, og hvordan den kognitive proces vurderer genkendelse.
Social kognition i mennesker gør det muligt at forstå andres intentioner, følelser og tanker, hvilket bidrager til unikke sociale adfærdsmønstre. Processerne opdeles i automatiske og kontrollerede, kontekstsensitive strategier. Ny funktionel neuroimaging viser, hvordan disse evner relaterer sig til hjernefunktioner og kognitive processer.
Studiet foreslår en ny måde at forstå emotioner på ved at fokusere på overlevelseskredsløb, som findes hos både mennesker og dyr. I stedet for at spørge, om dyr føler som mennesker, undersøges det, hvordan disse kredsløb fungerer. Dette hjælper med at forstå emotioners rolle i overlevelse og adfærd.
