En norsk undersøgelse viser, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på utroskab: Mænd bliver mest jaloux over seksuel utroskab, mens kvinder reagerer stærkest på følelsesmæssig utroskab. Denne forskel kan forklares ud fra evolutionær psykologi.
The Evolution of Desire af David M. Buss undersøger menneskelig parring ud fra et evolutionært perspektiv. Baseret på en stor tværkulturel undersøgelse viser bogen, hvordan mænds og kvinders partnervalg adskiller sig, og hvorfor konflikter opstår i nære relationer. Kærlighed, konkurrence og manipulation spiller alle en rolle i vores parringsstrategier.
Aggression har en adaptiv funktion og kan være nyttig i sociale og evolutionære sammenhænge. Studiet viser, at aggression ikke kun handler om destruktion, men også kan sikre ressourcer, status og overlevelse. Hvordan og hvornår aggression bruges, afhænger af kontekst og mulige fordele. Dette understreger, at aggression ikke altid er negativ, men kan være en strategisk adfærd med biologiske og sociale fordele.
Frans de Waal’s Chimpanzee Politics undersøger rivalisering og koalitioner blandt chimpansers adfærd, hvilket giver indblik i grundlæggende menneskelige behov og adfærd. Bogen viser, hvordan intelligente strategier former sociale interaktioner og minder os om, at politik har dybe rødder, der går tilbage før menneskets tid.
Bogen samler evolutionære perspektiver på vold og krig og gennemgår emner som partner- og børnemishandling, søskendekonflikter, selvmord, mobning, seksuelt misbrug, terror og dyremishandling. Hovedbudskabet er at give vigtige indsigter, der kan anvendes i flere videnskabelige fag.
Forskere analyserede 456 Y-kromosomer og fandt, at den seneste fælles forfader for alle nulevende mennesker levede for ca. 254.000 år siden i Afrika. De opdagede også en kraftig reduktion i Y-kromosomvariation for ca. 10.000 år siden, sandsynligvis pga. kulturelle ændringer, der påvirkede mænds reproduktive succes.
I denne artikel vurderes spørgsmålet om, hvorvidt neandertalere havde sprog. Gennem de seneste års nye fossiler, arkæologiske fund og DNA-evidens er der kommet lys over neandertalernes anatomi og adfærd. Forfatteren konkluderer, at den overvejende evidens tyder på, at neandertalerne havde en form for talt protosprog med leksikale betydninger.
I Sapiens undersøger Yuval Noah Harari menneskets historie og udvikling. Han beskriver, hvordan vi er blevet den mest destruktive og avancerede art på jorden, trods vores korte tid her. Bogen har et historisk fokus, der strækker sig tilbage til stenalderen og stiller spørgsmål ved, hvad der gør os unikke som mennesker.
Artiklen undersøger, hvordan funktionel hjerneafbildning og autonome reaktioner afslører sammenhængen mellem mentale processer, kognition og følelser. Forskningen viser, at adfærd er koblet til sympatisk aktivering, og fremhæver interaktionen mellem autonome kontrolsystemer
Forfatterne argumenterer for, at personlighed er central for evolutionære mekanismer og adfærd. Den dækker emner som livshistorieteori, udviklingspsykologi og evolutionær genetik, og analyserer, hvordan forskelle hos individer påvirker sociale beslutninger og personlighedsudvikling over livscyklussen.
Artiklen undersøger forskelle i empati mellem mænd og kvinder, med fokus på både biologiske og kulturelle faktorer. Forskning viser, at disse forskelle har rødder i både evolution og udvikling. Der findes kvantitative og kvalitative kønsforskelle i, hvordan empati behandles i hjernen.
I The Mating Mind argumenterer Geoffrey Miller for, at menneskets unikke træk som bevidsthed, moral, kreativitet, sprog og kunst ikke blot er biprodukter af stor hjerne, men derimod seksuelle tiltrækninger. Ved at anvende Darwins teori om seksuel selektion viser han, hvordan disse egenskaber har udviklet sig gennem menneskets historie
Bogen analyserer, hvordan seksuel selektion, herunder kvinders valg og mænds konkurrence, har formet kønsforskelle. Dette hjælper med at forklare forskelle i præstationer, uddannelse og adfærd mellem mænd og kvinder i menneskehedens udvikling.
For mere end en million år siden, et sted i Afrika, begyndte en linje af aber at opfostre deres unger anderledes end deres store abe-forfædre. Denne nye form for omsorg førte til nye måder at engagere sig og forstå hinanden på. Hvordan disse unikke menneskelige evner udviklede sig, og hvordan de har holdt os i live gennem tusinder af generationer, er det mysterium, der afdækkes i denne dristige og vidtrækkende nye vision om menneskets følelsesmæssige evolution.
Fossiloptegn viser, hvordan menneskets bækken har udviklet sig under forskellige krav til bevægelse, fødsel og varmeafgivelse. De tidlige homininer havde et bredt bækken, der tilpassede sig bipedal gang. For cirka 200.000 år siden opstod det moderne smalle bækken hos Homo sapiens, hvilket muliggør større hjernestørrelser og bedre termoregulering, samtidig med at det bevarer evnen til at gå effektivt.
Forskning i partnervalg har primært fokuseret på fugle, men nyere studier af pattedyr, især gnavere, viser, at hunner også har klare præferencer, der kan øge afkommets fitness. Der er ingen beviser for, at hunner i pattedyr har mindre udviklede præferencer end hunner i fugle.
“Demonic Males” undersøger årsagerne til mandlig vold ud fra menneskets evolution og vores nære slægtninge, de store aber. Forfatteren argumenterer for, at et mere fredeligt samfund kan opnås gennem magtdeling mellem kønnene og øget seksuel diversitet. Bogen er baseret på grundig videnskabelig forskning og søger at vække debat om vold.
Litteraturen inden for evolutionær psykologi antyder, at valg af partner har været den primære mekanisme for seksuel selektion hos mennesker. Konkurrencer overskygger andre mekanismer, især i to-dimensionelle miljøer som land, hvor det er lettere at monopolisere partnere. Mænds egenskaber er bedre tilpasset konkurrence, mens kvinders valg også påvirker mænds træk. Attraktive kvinder kan tiltrække større investering fra mænd. Forskning tyder på, at både kvinders og mænds egenskaber formes af et komplekst samspil mellem valg og konkurrence i evolutionær kontekst.
Bogen præsenterer ideen om, at avancerede pattedyr har en hjerne, der består af tre sammenkoblede analyser, som afspejler evolutionære udviklinger fra krybdyr til tidlige og sene pattedyr. MacLeans arbejde fokuserer på neuroadfærdsmæssige og kliniske studier i relation til strukturen og funktionen af den såkaldte triune hjerne.
Principles of Brain Function af Charles E. Stricker præsenterer grundlæggende principper for hjernens funktioner og deres relation til adfærd og følelser. Bogen dækker emner som neurale netværk, neurotransmittere og de forskellige områder af hjernen, der påvirker kognition og emotion. Stricker forklarer også, hvordan forståelsen af disse principper kan bidrage til behandlingen af neurologiske og psykiatriske lidelser.
The Archaeology of Mind af Daniel J. Siegel udforsker sammenhængen mellem neurovidenskab, psykologi og interpersonel neurobiologi. Bogen forklarer, hvordan hjernens udvikling påvirker vores mentale liv og sociale interaktioner. Siegel præsenterer teorier om, hvordan relationer former vores hjernefunktioner og mentale tilstande, hvilket har betydning for forståelsen af menneskelig adfærd og psykisk sundhed.
David M. Buss udforsker de evolutionære grundlag for menneskelig seksualitet og parforhold. Buss præsenterer teorier om, hvordan vores seksuelle præferencer og adfærd er formet af biologiske og sociale faktorer. Bogen diskuterer emner som tiltrækning, utroskab og strategier for parring, og den fremhæver, hvordan evolution har påvirket menneskers valg i romantiske relationer.
Som en introduktion præsenteres her en oversigt over neocortex’ oprindelse og evolutionære udvikling. Amphibier mangler en egentlig kortikal struktur, men hos krybdyr findes en simpel tre-laget cortex i hele pallium. Hos pattedyr adskilles to tre-lagede kortikale strukturer, nemlig prepiriform cortex og hippocampus, af en seks-laget neocortex. Denne “nye” struktur er stadig lille hos pungdyr og insektædere, men når imponerende dimensioner hos menneskeaber og hvaler.