Studiet undersøger, hvordan ultraforarbejdede fødevarer påvirker energiindtaget hos 20 voksne med stabil vægt. Deltagerne indtog enten ultraforarbejdede eller uforarbejdede diæter i 2 uger hver, og energiindtaget var højere ved ultraforarbejdede fødevarer. Deltagerne tog i gennemsnit 0,9 kg på med den ultraforarbejdede diæt.
Undersøgelsen af Hadza-jæger-samlere viser, at deres fysiske aktivitetsniveau er højere end hos vestlændinge, men deres samlede daglige energiforbrug er ikke anderledes, når der tages højde for kropsstørrelse. Lignende metaboliske omkostninger ved gang og hvile tyder på, at energiforbruget kan være en evolutionær egenskab, der ikke er stærkt påvirket af kulturelle forskelle. Dette udfordrer nuværende modeller for fedme, der antyder, at vestlige livsstile fører til lavere energiforbrug.
Denne artikel forklarer, hvordan energiindtag, energiforbrug og kroppens energilagre arbejder sammen, og hvordan forståelsen af energibalance kan hjælpe med at reducere fedme. Det understreges, at både energiforbrug og indtagelse skal ændres for at tackle fedme. Det er lettere at forebygge vægtøgning end at behandle fedme, og små adfærdsændringer kan være tilstrækkelige for at forhindre overskydende vægt.
Forskningen viser, at præstationen i en udsættelsesopgave som 4-årig kan forudsige kropsmasseindeks (BMI) 30 år senere. Hver ekstra minut, barnet kunne udsætte belønning, forudsagde et fald i BMI med 0,2 point. Identificering af børn med vanskeligheder ved udsættelse kan hjælpe med at opdage dem, der er i risiko for overvægt. Interventionsprogrammer, der forbedrer selvkontrol, kan potentielt reducere denne risiko.
Forskning viser, at genetik spiller en væsentlig rolle i udviklingen af fedme. Mutationer og studier af kandidatgener har identificeret gener, der påvirker energiudveksling og fødeindtag, som relevante for fedme. Der er fundet vigtige gener på flere kromosomer, og der skelnes mellem forskellige niveauer af genetisk prædisposition for fedme. Denne viden kan bidrage til udviklingen af anti-fedmemidler og genetiske tests for at forudsige fedmerisiko.
Forskning viser, at fødevareannoncering under tv-visning kan øge indtagelsen af snacks. Børn spiste 45% mere efter at have set fødevareannoncer, mens voksne også indtog flere snacks efter at have set sådanne annoncer. Resultaterne viser, at fødevareannoncer kan påvirke automatisk spisning, ikke kun præferencer for mærker.
Denne gennemgang af fedmeepidemiet beskriver situationen i USA, herunder tendenser og forskelle på tværs af køn, alder, socioøkonomisk status, race/etnicitet og geografi. Fedme blandt voksne er steget fra 13% til 32% siden 1960’erne. Der er brug for programmer og politikker til at tackle den stigende fedme.
Der er stærk evidens for, at både genetik og miljø påvirker fedme. Adfærdsmæssig sårbarhedsteori (BST) antyder, at personer med høj appetit eller lav mæthedsfølelse er mere tilbøjelige til at overspise. Forskning viser, at appetit er afgørende for vægtudvikling og kan være et mål for interventioner mod fedme.
Denne artikel opsummerer interventionsstudier med ensætte tvillinger for at undersøge, om der er genetiske faktorer, der påvirker reaktionen på overfodring og negativ energibalance. Resultaterne viser, at individuelle forskelle i vægtforandringer er almindelige, og at genetiske faktorer spiller en vigtig rolle i, hvem der er mere tilbøjelige til at tage på i vægt eller tabe sig.
I en stor analyse af genetiske faktorer bag fedme identificerede forskerne 97 loci for body mass index (BMI) hos op til 339.224 personer, hvoraf 56 er nye. Disse loci forklarer ca. 2,7 % af variationen i BMI. Analysen fremhæver centralnervesystemets rolle i fedme og implicerer nye gener og veje relateret til synaptisk funktion, glutamat-signalering, insulinfunktion, energimetabolisme, lipidbiologi og adipogenese.
