Studiet undersøger, om muskulatur signalerer gode gener. Kvinder finder muskuløse mænd mere sexede, dominerende og mindre trofaste. Moderat muskulatur er mest attraktivt. Muskuløse mænd rapporterer flere sexpartnere, flere korte forhold og flere affærer. Dette tyder på, at muskulatur kan være et signal for reproduktiv succes.
Studiet viser, at højere personer tjener mere, ikke kun pga. selvtillid eller social status, men fordi højde hænger sammen med kognitive evner. Data fra USA og UK viser, at højere børn scorer bedre i kognitive tests, hvilket forklarer en stor del af højdes betydning for indkomst.
Denne undersøgelse viser en sammenhæng mellem en gentype (RS3) i AVPR1A-genet og parbindingsadfærd hos mænd. Resultaterne indikerer, at denne gentype påvirker partnerbinding, oplevede ægteskabelige problemer og ægteskabelig kvalitet, hvilket tyder på, at mekanismerne bag parbinding i mosegrise også kan være relevante for mennesker.
Miljøet påvirker, hvordan gener udtrykkes, især tidligt i livet. Epigenetik viser, at omsorg fra moderen kan ændre DNA-strukturen og dermed individets udvikling og adfærd. Dette understreger, at gener og miljø arbejder sammen om at forme vores egenskaber gennem live
Stress påvirker alle, men nogle er mere sårbare end andre. Stress aktiverer biologiske systemer, der hjælper kroppen tilpasning, men hyppig stress kan øge risikoen for sygdomme, især i barndommen. Sociale relationer spiller en vigtig rolle i regulering af stress, og individuelle forskelle påvirker, hvordan stress opleves og håndteres.
Bone er et dynamisk væv, der konstant fornyes af celler kaldet osteoblaster og osteoklaster, som arbejder sammen i såkaldte multicellulære enheder for at udføre knogleombygning. Hormoner, cytokiner og mekaniske stimuli påvirker knogleturnover og kvalitet. Mekanisk belastning forbedrer knoglestyrken og hjælper med selvreparation, hvilket er vigtigt for knoglehelse, sygdomme og levevilkår i vægtløshed, såsom rumfart.
Studiet undersøgte, hvordan genetiske og miljømæssige faktorer påvirker udviklingen af kønsidentitet ved at analysere tvillinger. Det viste, at 20% af monozygotiske tvillinger var enige om deres transseksuelle identitet, med flere mænd (33%) end kvinder (23%). Resultaterne indikerer, at genetiske faktorer har en større indflydelse end opdragelse.
I denne undersøgelse blev det undersøgt, hvordan kønsdifferentiering i mennesker fungerer. Det starter med et gen på Y-kromosomet, som får celler i det tidlige embryo til at udvikle sig til testikler. Disse testikler producerer hormoner, der hjælper med at danne mandlige kendetegn, som for eksempel væksten af prostata og penis. Hvis der ikke er dette gen eller hormon, udvikler kroppen sig til kvindelige karakteristika i stedet.
Forskningen undersøger, hvordan et enkelt væv udvikler sig til enten testikler eller æggestokke. Den identificerer de genetiske mekanismer, der styrer denne proces, og hvordan forstyrrelser kan føre til kønsudviklingsforstyrrelser.
Artiklen undersøger den stigende interesse for studiet af gen-miljø-interaktioner (GxE) i forhold til udviklingen af psykopatologi. Der gives en oversigt over forskellige metoder til at undersøge disse interaktioner, herunder både dyreforsøg og menneskelige studier, samt eksempler på påviste gen-miljø-interaktioner.
Forsøget viser, at variationer i fænotype påvirkes af miljøforhold under udviklingen, som også påvirker cellernes funktioner, herunder genomet. Den nylige integration af epigenetik i udviklingspsykobiologi demonstrerer, hvordan miljøforhold i tidligt liv kan ændre DNA-strukturen og dermed påvirke fænotypen gennem hele livet.
Forsøget viser, at adfærdsgenetik ikke kun handler om at opdele populationsvariation i genetiske og miljømæssige faktorer, som tidligere antaget. Det blev tidligere anset for, at genetiske og miljømæssige indflydelser var adskilte, og at gen-miljø-interaktioner var ubetydelige. Imidlertid tyder teoretiske overvejelser og nye empiriske resultater på, at der er vigtige biologiske interaktioner mellem almindelige genetiske varianter og miljømæssige risici.
Forsøget viser, at genetiske faktorer kan påvirke, hvordan børn reagerer på mishandling. I en undersøgelse af en stor gruppe drengebørn fra fødsel til voksenliv fandt forskerne, at en bestemt polymorfi i genet for enzymet monoaminoxidase A (MAOA) kunne moderere virkningen af mishandling.
Forsøget viser, at både gener og miljø påvirker ægteskabelig kvalitet. Kvinders genetiske træk har særlig betydning for ægteskabets dynamik og partnerens oplevelse af forholdet. Samtidig spiller unikke miljøfaktorer en stor rolle, hvilket adskiller ægteskaber fra andre relationer undersøgt i adfærdsgenetiske studier.
Forsøget viser, at menneskelig aggression kan forklares ud fra evolutionær psykologi. Aggression ses som en tilpasning til sociale udfordringer som at forsvare sig, opnå status og afskrække rivaler. Studiet forklarer også, hvorfor mænd generelt er mere voldelige end kvinder. Empiriske beviser for disse hypoteser gennemgås kort.
En systematisk gennemgang af studier undersøgte, hvordan genetik og epigenetik påvirker romantiske relationer. Forskere identificerede 15 gener involveret i oxytocin-, serotonin- og dopamin-signalveje. Disse genetiske variationer påvirker parforholdets kvalitet og tilpasning. Resultaterne viser, at både arv og miljø spiller en rolle i romantiske relationer.
I en undersøgelse af 181 unge voksne fandt forskningen, at personer med mindst én 7-repeat allele (7R+) i DRD4-genet rapporterede en højere forekomst af promiskuøs adfærd og over 50% flere tilfælde af utroskab. Disse genetiske variationer kan delvist forklare individuelle forskelle i seksuel adfærd.
I artiklen gennemgås resultaterne fra Mischels ‘marshmallow test’, der vurderer børns evne til at udsætte behov. Undersøgelser viser, at denne evne har en betydelig indflydelse på sociale og mentale sundhedsresultater gennem livet. Forfatterne skitserer hypoteser om de kognitive mekanismer bag viljestyrke og forskelle i selvregulering, som stadig undersøges.
En undersøgelse med 11.000 tvillingepartier viser, at den genetiske indflydelse på generel kognitiv evne faktisk stiger med alderen, fra 41% i barndommen til 66% i ung voksenalder. Dette tyder på, at individer vælger og tilpasser deres erfaringer baseret på deres genetiske dispositioner, hvilket ændrer vores forståelse af forholdet mellem arv og miljø.
En meta-analyse af 41 studier med tvillinger, familier og adoption viser, at impulsivitet påvirkes ligeligt af gener (50 %) og unikke miljøfaktorer (50 %). Fælles miljø har ingen betydning. Genetiske effekter er stærkest hos børn og mænd. Studiets resultater tydeliggør arv og miljøs rolle i impulsivitet gennem livet.
En stor genetisk undersøgelse af intelligens med 269.867 deltagere har identificeret 205 genomiske loci, hvoraf 190 er nye. De associerede gener er stærkt udtrykt i hjernen og involverer vækst og synaptisk struktur. Der er også identificeret beskyttende effekter af intelligens mod Alzheimers sygdom og ADHD samt en bidirektional sammenhæng med skizofreni.
Intelligens er stærkt arvelig og forudsiger vigtige livsresultater som uddannelse og sundhed. Arveligheden stiger fra 20% i barndommen til op til 80% i voksenalderen. Assortativ parring øger den genetiske variation, og intelligens relaterer til sociale faktorer som klasse og uddannelse. Disse fund, primært fra tvillingestudier, bekræftes af nye genetiske metoder, der hjælper med at forstå intelligens’ genetiske struktur.
Forskning viser, at genetik spiller en væsentlig rolle i udviklingen af fedme. Mutationer og studier af kandidatgener har identificeret gener, der påvirker energiudveksling og fødeindtag, som relevante for fedme. Der er fundet vigtige gener på flere kromosomer, og der skelnes mellem forskellige niveauer af genetisk prædisposition for fedme. Denne viden kan bidrage til udviklingen af anti-fedmemidler og genetiske tests for at forudsige fedmerisiko.
Der er stærk evidens for, at både genetik og miljø påvirker fedme. Adfærdsmæssig sårbarhedsteori (BST) antyder, at personer med høj appetit eller lav mæthedsfølelse er mere tilbøjelige til at overspise. Forskning viser, at appetit er afgørende for vægtudvikling og kan være et mål for interventioner mod fedme.
I denne undersøgelse blev der udført en genome-wide association study (GWAS) for at identificere genetiske faktorer, der påvirker koffeinmetabolisme. Forskning viste, at specifikke SNP’er var relateret til plasma-niveauer af koffein og dets metabolitter. Resultaterne bekræfter, at genetiske variationer kan påvirke koffeinforbrug og metabolisme, hvilket har kliniske implikationer udover koffeinmetabolisme.
Denne artikel opsummerer interventionsstudier med ensætte tvillinger for at undersøge, om der er genetiske faktorer, der påvirker reaktionen på overfodring og negativ energibalance. Resultaterne viser, at individuelle forskelle i vægtforandringer er almindelige, og at genetiske faktorer spiller en vigtig rolle i, hvem der er mere tilbøjelige til at tage på i vægt eller tabe sig.
I en stor analyse af genetiske faktorer bag fedme identificerede forskerne 97 loci for body mass index (BMI) hos op til 339.224 personer, hvoraf 56 er nye. Disse loci forklarer ca. 2,7 % af variationen i BMI. Analysen fremhæver centralnervesystemets rolle i fedme og implicerer nye gener og veje relateret til synaptisk funktion, glutamat-signalering, insulinfunktion, energimetabolisme, lipidbiologi og adipogenese.
“Behavioral Genetics” undersøger de grundlæggende principper inden for feltet, herunder nøgleeksperimenter, igangværende debatter og nyere opdagelser. Bogen giver et omfattende overblik over betydningsfulde emner, hvilket hjælper læserne med at forstå de genetiske påvirkninger på adfærd og kompleksiteten i arvelighed af psykologiske træk.
Artiklen diskuterer fem hovedområder af individuelle forskelle i menneskelig adfærd: kognitive evner, personlighed, sociale holdninger, psykologiske interesser og psykopatologi. Den adresserer metodologiske fejl i forskningen, præsenterer en ramme for at forstå resultaterne fra adfærdsgenetiske studier og konkluderer, at næsten alle målte psykologiske forskelle er moderat til substansielt arvelige.
Forskning i adfærdsgenetik har vist, at de miljømæssige påvirkninger, der skaber forskelle mellem søskende, er vigtige, mens de, der skaber ligheder, ofte er ubetydelige. En meta-analyse bekræfter, at disse ligheder (c2) kan bidrage til psykiske lidelser i barndommen og ungdommen, og c2 forklarer 10%-30% af variansen i flere lidelser. Undtagelsen er ADHD, der primært synes at være genetisk. Disse resultater understreger vigtigheden af både gener og miljø i udviklingen af psykopatologi.
Adfærdsgenetik har vist, at genetisk variation er vigtig for adfærd, men familievarevariation er ikke. Nogle kritikere konkluderer, at heritabilitet ikke har betydning for udvikling, mens andre mener, at familieindflydelse er uvigtig. Begge synspunkter er forkerte. Genotype er en systematisk kilde til variation, men udvikling er kompleks og ikke lineær. Tvillingestudier kan være nyttige, men de beviser ikke, at gener er mere fundamentale end miljøet.
Forskning viser, at miljøpåvirkninger gør søskende lige så forskellige som tilfældige børn fra befolkningen. “Ikke-delt miljø” – unikke oplevelser – forklarer mest miljøvariation i personlighed, psykiske lidelser og intelligens. Adoptionsstudier viser, at fælles opvækst har minimal effekt. Artiklen gennemgår metoder, eksempler og konsekvenser af disse fund.
Forskere undersøger, hvordan gener påvirker forskelle i intelligens, personlighed, holdninger, interesser og psykiske lidelser. De gennemgår metoder, kritik og teorier inden for adfærdsgenetik. Konklusionen er, at næsten alle psykologiske forskelle mellem mennesker har en moderat til høj grad af arvelighed, hvis de måles pålideligt.
I mange år er politiske adfærd og institutioner blevet betragtet som sociale konstruktioner. Ny forskning har dog vist, at gener også spiller en rolle i politiske holdninger og adfærd, såsom stemmeadfærd. Denne forskning indikerer, at der er en gensidig afhængighed mellem gener og miljø i dannelsen af politiske træk.
En meta-analyse af tvillingestudier viser, at arvelighed forklarer 49% af variationen i 17.804 menneskelige egenskaber. De fleste egenskaber (69%) følger et enkelt genetisk model, hvor lighed mellem tvillinger skyldes additive gener, uden væsentlig indflydelse fra fælles miljø eller non-additive gener
Human Diversity undersøger biologiske forskelle mellem køn, etniciteter og individer. Bogen argumenterer for, at genetiske faktorer påvirker intelligens, personlighed og adfærd, men anerkender også miljøets rolle. Murray udfordrer ideen om, at køn udelukkende er sociale konstruktioner, og fremhæver videnskabelige data til støtte for sine påstande. Værket er kontroversielt og har udløst debat om arv, miljø og social retfærdighed.
