Socialhjernens hypotese foreslår, at primater har udviklet store hjerner for at håndtere komplekse sociale systemer. I primater er der en kvantitativ sammenhæng mellem hjernestørrelse og gruppestørrelse, mens der i andre pattedyr og fugle er en kvalitativ sammenhæng med parforhold. Dette rejser spørgsmål om kravene ved tilknyttede forhold.
Artiklen undersøger, hvordan hjernestørrelse og sociale gruppestørrelser hos primater er sammenkoblet. Gennem dataanalyse viser forskningen, at mennesker danner grupper i diskrete størrelser, hvilket tyder på en hierarkisk struktur. Dette kan afspejle, hvordan menneskers hjerner behandler sociale relationer.
Denne gennemgang af hjerneforskning viser, at hjernens funktionelle neuroanatomy ved seksuel adfærd ligner den, der er involveret i andre belønnende stimuli. Seksuel adfærd følger de samme principper for ønsket, nydelse og mæthed. Der er en interaktion mellem seksuel adfærd og andre fornøjelser, hvilket indikerer, at mekanismerne i hjernen ikke er unikke for sex.
Studiet bruger funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) til at undersøge kønsforskelle i reaktion på seksuelle stimuli. Resultaterne viser, at mænds amygdala og hypothalamus aktiveres stærkere end kvinders, selvom kvinder rapporterer højere ophidselse. Dette tyder på, at amygdala spiller en rolle i mænds større respons på visuelle seksuelle stimuli.
Artiklen undersøger, hvordan funktionel hjerneafbildning og autonome reaktioner afslører sammenhængen mellem mentale processer, kognition og følelser. Forskningen viser, at adfærd er koblet til sympatisk aktivering, og fremhæver interaktionen mellem autonome kontrolsystemer
Denne artikel præsenterer en meta-analyse af neuroimaging-studier om menneskelige følelser og sammenligner to tilgange: locationist (hvor bestemte følelseskategorier korrelerer med specifikke hjerneområder) og psykologisk konstruktivistisk (hvor følelser er bygget af generelle hjerne-netværk). Resultaterne viser, at følelser ikke er knyttet til specifikke hjerneområder, men involverer interaktion mellem flere hjerneregioner.
En kønsdimorf cellegruppe er identificeret i den præoptiske del af hypothalamus, hvor mænd har et større og mere cellefyldt nucleus end kvinder. Størrelsen og celleantallet aftager med alderen. Selvom dens funktion ikke er kendt, ligger den i et område, der regulerer kønshormoner og seksuel adfærd hos andre pattedyr.
Ovariehormoner påvirker hjernen bredt, herunder hukommelse og humør, med betydning for demens. Østrogen og progesteron regulerer serotonin og synapsevækst i hippocampus. Østrogen fremmer nye synapser via NMDA-receptorer, mens progesteron reducerer dem. Ny forskning viser, at østrogen lokalt regulerer synapsekontakter, hvilket understreger dets rolle i hjernens plasticitet.
Bogen forklarer, hvordan hormoner tidligt i livet former hjernen forskelligt hos mænd og kvinder. Testosteron og østrogen påvirker hjernens udvikling, hvilket giver forskelle i adfærd og tænkning. Forskning på dyr viser dette, og det kan også gælde mennesker. Genetik og miljø spiller også en rolle.
Børn med PTSD efter mishandling har mindre hjernevolumen og ændringer i hjernestrukturen sammenlignet med andre børn. Jo tidligere og længerevarende traumerne er, desto større er påvirkningen. Især drenge viser større reduktion i corpus callosum. Dette tyder på, at alvorlig stress i barndommen kan skade hjernens udvikling.
Medierne har øget interessen for tidlig hjerneudvikling, men skaber også misforståelser. Forskning viser, at hjerneudvikling sker hele livet, at kritiske perioder er sjældne, og at biologiske faktorer kan påvirke væksten. Artiklen anbefaler, at forskere hjælper med at sikre mere præcis formidling af videnskaben.
Tidlig livsstress, såsom mishandling eller tab af forældre, kan ændre hjernens biologi og øge risikoen for psykiske lidelser. Studier viser ændringer i hormoner, neurotransmittere og hjernefunktion, ligesom i dyremodeller. Forskere undersøger nu, hvordan forskellige typer stress påvirker hjernen, og hvilke faktorer der gør nogle mere sårbare end andre.
Studier viser, at amygdalaen spiller en vigtig rolle i sociale vurderinger baseret på ansigtstræk. I en undersøgelse bedømte personer med skader i amygdalaen ansigtstræk som mere imødekommende og troværdige end kontrolpersoner. Dette tyder på, at amygdalaen hjælper med at hente socialt relevant information ud fra ansigtstræk, især når det gælder negative indtryk.
I denne undersøgelse analyserede vi 65 neuroimaging-studier af følelser for at undersøge, hvordan følelsesmæssig valens (positiv vs. negativ) og køn påvirker hjerneaktivering. Vi fandt ikke støtte for en generel højre-lateralisation af følelsesmæssig funktion. Mænd viste mere lateralisation, mens kvinder havde større aktivering i hjernestammen. Resultaterne tyder på, at lateralisation af følelsesmæssig aktivitet er mere kompleks end tidligere antaget.
Studiet undersøger, hvordan køn påvirker empati, som omfatter følelsesmæssig genkendelse, perspektivtagning og affektiv respons. Resultaterne viser ingen adfærdsmæssige kønsforskelle, men kvinder vurderede sig selv som mere empatiske. Hjernescanning viste, at kvinder havde stærkere aktivering i følelsesmæssige områder, mens mænd aktiverede mere kognitive områder. Dette indikerer, at kønnene bruger forskellige strategier i følelsesmæssige opgaver.
Studiet undersøger, hvordan køn påvirker hjernens aktivitet under opgaver med opmærksomhed og inhibering. Det fandt, at kvinder har øget fronto-striatal aktivering sammenlignet med mænd under opgaver, mens mænd viser mere parietal aktivering. Resultaterne tyder på, at kønsforskelle relaterer sig til forskelle i den neurofunktionelle modning af disse hjerneområder.
Artiklen fremhæver, at kønsforskelle har betydelig indflydelse på hjernens anatomi, kemi og funktion. Forståelse af disse forskelle er essentiel for at forklare modstridende fund og for at undersøge hjernesygdomme, der varierer mellem kønnene. Antagelsen om, at kønsforskelle er ubetydelige, er ikke berettiget og kan hæmme fremskridt inden for forskning.
Mænd og kvinder oplever forskelle i humør- og angstlidelser, hvilket kan skyldes variationer i hjernestruktur, stressrespons, hormoner og sociale faktorer. Forskningen fokuserer på, hvordan disse forskelle opstår gennem livet, og hvordan biologiske og kulturelle faktorer påvirker psykiske lidelser.
Denne artikel undersøger, hvorfor autismespektrumforstyrrelser (ASD) er mere udbredt blandt drenge end piger. Studier viser, at piger ofte har færre gentagende adfærdsmønstre og færre eksterne adfærdsproblemer, hvilket kan påvirke diagnosticeringen. Genetiske undersøgelser peger på, at piger er mere modstandsdygtige over for ASD-relaterede genetiske variationer
Studiet undersøger kønsforskelle i debutalderen og forekomsten af første episode af mani og bipolar lidelse i London over 35 år. Resultaterne viser, at mænd har tidligere debut, mens kvinder har højere forekomst af bipolar I lidelse i voksenlivet. Barndom med antisocial adfærd er forbundet med tidlig debut hos mænd. Dette indikerer, at der kan være en undergruppe med tidlig debut af bipolar lidelse hos mænd.
Mange mennesker lider af psykiske lidelser, med estimerede kønsforskelle: 1 ud af 3 kvinder og 1 ud af 5 mænd vil opleve alvorlig depression i deres liv. Andre lidelser som skizofreni og bipolar lidelse er mindre almindelige, men har stadig stor indvirkning. Dette understreger betydningen af at undersøge kønsforskelle i psykisk sygdom.
Kvinder med ADHD har en signifikant højere risiko end mænd med ADHD, for samtidig at have depression, angst, bipolar affektiv lidelse eller personlighedsforstyrrelse. Mænd med ADHD har højere risiko for skizofreni og alkohol- eller stofmisbrug.
Bipolar lidelse viser sig generelt senere for kvinder end for mænd. Mange kvinder får deres første maniske eller depressive episode, når de oplever hormonelle forandringer i deres krop. Det kan eksempelvis være under graviditet, efter en fødsel eller i overgangsalderen. Der findes også nogle kvinder, hvor lidelsen viser sig allerede i pubertetsårene.
Undersøgelsen fokuserer på forskelle i hjernevolumen mellem mænd og kvinder, da disse forskelle kan påvirke neuropsykiatriske tilstande. Ved at analysere data fra forskellige aldersgrupper fandt forskerne, at mænd generelt har større hjernevolumener end kvinder. Specifikke områder som amygdala, hippocampus og insula viste også regionale forskelle, hvilket kan hjælpe med at forstå, hvordan køn påvirker hjernens udvikling og de neurologiske tilstande, der er relateret til køn.
Adolescensen er en vigtig periode med både biologiske og sociale forandringer. Hjernen gennemgår strukturelle og funktionelle ændringer, der hjælper unge med at navigere i komplekse sociale relationer. Disse ændringer kan indikere en følsom periode for tilpasning til det sociale miljø.
I teenagealderen bliver forskellene mellem drenge og piger større, både fysisk og psykisk. Mænds hjerner er 9-12% større, med forskelle i områder som basalganglierne, hippocampus og amygdala. Studier viser også forskelle i udviklingen af hvid substans. Forskning tyder på, at mænd og kvinder kan anvende forskellige strategier for at opnå lignende kognitive evner. Kvinder når deres maksimale hjernevolumen tidligere end mænd
Fra en datasæt med 1064 deltagere fandt de 102 forbindelser, der præcist kunne bestemme en persons køn. To forbindelser blev klassificeret som “superfeminine”, og tre som “supermaskuline”, hver med unikke egenskaber, der forudsiger køn. En af forbindelserne fungerede som en “switching” kant, hvilket fremhæver dens betydning i at skelne mellem mandlige og kvindelige hjerneforbindelser.
Ved hjælp af en dyb læringsmodel kunne forskerne præcist adskille mandlige og kvindelige hjerner med over 90% nøjagtighed. Resultaterne understreger vigtigheden af at forstå sex som en biologisk faktor i hjernens organisering, hvilket kan føre til udvikling af personlige biomarkører i psykiske lidelser.
Denne undersøgelse brugte maskinlæring til at klassificere deltageres køn baseret på specifik hjerneaktivitet under hvile. Ved at analysere data fra tre forskellige studier (Human Connectome Project og 1000BRAINS) kunne forskerne korrekt klassificere kønnet hos deltagerne, især ved at fokusere på bestemte hjerneregioner som den cingulate cortex og insula.
I denne undersøgelse blev forskelle i hjernestruktur mellem drenge og piger i alderen 9-10 år undersøgt ved hjælp af data fra Adolescent Brain Cognitive Development-studiet. Ved at anvende en Support-Vector Machine Classifier blev kønnet korrekt klassificeret for 86% af deltagerne, hvor insula, præcentral og postcentral gyrus samt den perikalløse sulcus blev identificeret som de mest markante områder.
Studiet af strukturelle og funktionelle kønsforskelle i hjernen omfattede 5.216 deltagere og viste, at mænd havde større volumener og hvid stof kompleksitet, mens kvinder havde tykkere hjernebark. Der var betydelig overlap mellem kønnene, men mænd viste generelt større varians. Funktionsmæssigt havde mænd stærkere forbindelser i sensorimotoriske områder, mens kvinder havde det i det såkaldte “default mode network”
Studiet fandt, at mænd generelt har bedre motoriske og rumlige evner, mens kvinder udviser overlegne hukommelses- og sociale færdigheder. Ved at analysere hjernekonnektivitet blev det tydeligt, at mænds hjerner er struktureret til at forbinde sanseindtryk med handling, hvilket understøtter deres motoriske evner. Kvinder har derimod bedre forbindelser mellem hjernehalvdelene, hvilket fremmer deres sociale kognitive færdigheder.
Denne metaanalyse undersøger kønsforskelle i den samlede hjernevolumen og viser, at mænd generelt har større total hjernevolumen end kvinder. Den fremhæver regionale forskelle i områder som amygdala, hippocampus og insula, som er forbundet med kønsrelaterede neuropsykiatriske lidelser.
Forskning viser, at køn har betydelig indflydelse på hjernens anatomi, kemi og funktion. Artiklen fremhæver, hvordan kønsforskelle kan forklare modstridende resultater i studier. For at forstå hjerneforstyrrelser med kønsforskelle er det nødvendigt at undersøge disse indflydelser, da antagelsen om, at de er ubetydelige, hæmmer fremdriften i forskningen.
“The Expensive-Tissue Hypothesis” foreslår, at store hjerner hos mennesker og primater udviklede sig gennem en afvejning med et mindre fordøjelsessystem. En højkvalitetsdiæt reducerede energibehovet til maven, hvilket frigjorde energi til hjernen. Studien viser en omvendt sammenhæng mellem hjerne- og mavestørrelse hos primater.
Studiet undersøger kønsforskelle i hjernens struktur og forbindelser hos unge (8-22 år) ved hjælp af diffusion tensor imaging. Resultaterne viser, at mænd har bedre forbindelser inden for hver hjernehalvdel, mens kvinder har stærkere forbindelser mellem hjernehalvdelene. Dette tyder på, at mandlige hjerner er bedre til at forbinde perception med handling, mens kvindelige hjerner fremmer kommunikation mellem analytisk og intuitiv bearbejdning.
Bogen undersøger, hvordan biologiske faktorer som gonadale hormoner påvirker vores kønsidentitet og adfærd, fra prænatale hormoner til livserfaringer. Den sammenligner psykosociale og neurovidenskabelige perspektiver og diskuterer konsekvenserne for sociale roller, uddannelse, retter, og klinisk pleje af personer med intersex-tilstande.
Mandlig seksuel differentiering af hjernen og adfærd påvirkes primært af direkte virkninger af testosteron på den føtale hjerne. Observationsstudier viser, at strukturelle forskelle i hjernen relaterer til mandlig kønsidentitet og heteroseksuel orientering, mens evidens for postnatale sociale faktorer er begrænset.
I The Essential Difference præsenterer evidens, der viser, at kvindelige hjerner er bedre til empati og kommunikation, mens mandlige hjerner excellerer i at forstå og opbygge systemer, både konkrete og abstrakte. Bogen fremlægger også en ny teori om, at autisme og Asperger-syndrom kan ses som eksempler på en “ekstrem mandlig hjerne,” hvilket forklarer, hvorfor personer med disse tilstande er dygtige til at analysere komplekse systemer, men har svært ved at relatere til andres følelser.
Studiet undersøger, hvordan hjernen reagerer på de potentielle menneskelige feromoner AND og EST hos homoseksuelle mænd, heteroseksuelle mænd og kvinder. Resultaterne viser, at homoseksuelle mænds hjerne reagerer på AND som heteroseksuelle kvinder, hvilket tyder på en sammenhæng mellem seksuel orientering og hjernens processer.
Michael Tomasello argumenterer for, at det er samarbejde og social interaktion, der adskiller mennesker fra andre dyr. Gennem to årtiers sammenlignende studier af mennesker og store aber viser han, hvordan disse sociale færdigheder har formet vores unikke kognitive evner, hvilket er centralt for forståelsen af menneskets evolution.
Stressresponsen er ofte forbundet med negative hændelser, hvilket får dens nytte til at blive overset. For at forstå omkostningerne ved stress og den tilsyneladende overdrevne aktivitet i HPA-aksen, er det vigtigt at se på de selektive fordele, der har formet stressystemets evolution og reguleringsmekanismer.
Evolutionspsykologi repræsenterer et skifte fra fokus på vidensopnåelse til forståelse af, hvordan udviklede mentale systemer regulerer adfærd tilpasset overlevelse og reproduktion. Det foreslår, at hjernen har specialiserede systemer designet af naturlig selektion. Denne tilgang har givet nye indsigter i områder som opmærksomhed, kategorisering og motivation.
For at forstå menneskets hjernes evolution er det nødvendigt at integrere viden fra forskellige discipliner. Fire nøgleområder er vigtige: grundlæggende principper for hjernevolution, forskelle mellem menneskets og nært beslægtede arters hjerner, fossiloptegnelser, der viser evolutionsmønstre, samt studier af forholdet mellem hjernestruktur og funktion.
Forskning i talebehandling har haft svært ved at definere den funktionelle neuroanatomy. En ny model beskriver en dual-stream tilgang: en ventral strøm, der behandler talesignaler til forståelse, og en dorsal strøm, der forbinder akustiske signaler til artikulatoriske netværk i frontalområdet. Den ventrale strøm er bilateral, mens den dorsale strøm er domineret af venstre hjernehalvdel.
Ny forskning viser, at præfrontal cortex (PFC) og amygdala er centrale for at forstå positive og negative følelser i hjernen. PFC er vigtig for at repræsentere følelser i fravær af direkte stimuli, mens amygdala spiller en væsentlig rolle i at opfatte følelsesmæssige signaler og reagere på dem. Desuden bidrager andre områder som ventral striatum og anterior cingulate også til følelsesmæssig behandling.
Forsøget viser, at makak-aber har et komplekst netværk af hjerneområder, der styrer syn, bevægelse og andre sanser. Studiet kortlægger 32 synsrelaterede områder og deres forbindelser samt hierarkiet af visuelle og motoriske områder. Resultaterne understreger, at hjernen arbejder gennem mange lag af forbundne processer.
Den præfrontale cortex er central for kognitiv kontrol, da den opretholder aktivitetsmønstre, der repræsenterer mål og midler. Disse mønstre sender signaler til andre hjerneområder for at styre neural aktivitet, hvilket muliggør korrekte forbindelser mellem input, indre tilstande og output i opgaveløsning.
Social kognition i mennesker gør det muligt at forstå andres intentioner, følelser og tanker, hvilket bidrager til unikke sociale adfærdsmønstre. Processerne opdeles i automatiske og kontrollerede, kontekstsensitive strategier. Ny funktionel neuroimaging viser, hvordan disse evner relaterer sig til hjernefunktioner og kognitive processer.
Studier af menneskelig amnesi og en dyremodel i aber har kortlagt de anatomiske komponenter i hukommelsessystemet i den mediale temporallap, som inkluderer hippocampus og tilstødende cortex. Disse strukturer er afgørende for etablering af langtidshukommelse for fakta og begivenheder. Systemet er nødvendigt for at binde hukommelsessteder i neocortex, men efterhånden bliver hukommelsen uafhængig af de mediale temporallapstrukturer over tid.
