Denne forskning undersøger, om grupper af mennesker kan have en form for “kollektiv intelligens.” To studier med 699 deltagere viser, at en generel kollektiv intelligensfaktor (c-faktor) påvirker gruppers præstationer på forskellige opgaver. Denne faktor er mere relateret til social følsomhed og ligelig samtale end til individuel intelligens.
I en undersøgelse af 140 ottende klasses elever viste selvdisciplin, målt ved selvrapporter, forældrerapporter og lærerapporter, sig at forudsige karakterer, skolefravær og testresultater bedre end IQ. Resultaterne antyder, at mangel på selvdisciplin kan hindre elever i at nå deres intellektuelle potentiale.
Denne systematiske gennemgang viser, at fædres involvering har en positiv effekt på børns kognitive færdigheder i både tidlig og mellemste barndom. De fleste studier brugte kvantitative metoder, og nyere forskning har begyndt at undersøge forskelle i etnisk og kulturel baggrund. Resultaterne understøtter vigtigheden af farens rolle i børns udvikling.
Studiet viser, at højere personer tjener mere, ikke kun pga. selvtillid eller social status, men fordi højde hænger sammen med kognitive evner. Data fra USA og UK viser, at højere børn scorer bedre i kognitive tests, hvilket forklarer en stor del af højdes betydning for indkomst.
Der er ingen forskel i generel intelligens (g) mellem mænd og kvinder. Mænd udmærker sig i visuospatiale opgaver som mental rotation, kvinder i verbale evner som flydende tale. Forskellene har både biologiske (hjerne, hormoner) og sociokulturelle (træning, stereotyper) rødder, men påvirker ikke den samlede intelligens.
I en langtidssigtet undersøgelse af 140 ottendeklasseselever viste selvdisciplin, målt ved forskellige metoder, at den forudsagde karakterer, skolefravær og præstationer i standardiserede tests. I en gentagelse med 164 elever viste selvdisciplin sig at forklare mere end dobbelt så meget varians i karakterer som IQ. Dette indikerer, at manglende selvdisciplin kan være en væsentlig årsag til, at elever ikke udnytter deres intellektuelle potentiale.
En undersøgelse med 11.000 tvillingepartier viser, at den genetiske indflydelse på generel kognitiv evne faktisk stiger med alderen, fra 41% i barndommen til 66% i ung voksenalder. Dette tyder på, at individer vælger og tilpasser deres erfaringer baseret på deres genetiske dispositioner, hvilket ændrer vores forståelse af forholdet mellem arv og miljø.
En stor genetisk undersøgelse af intelligens med 269.867 deltagere har identificeret 205 genomiske loci, hvoraf 190 er nye. De associerede gener er stærkt udtrykt i hjernen og involverer vækst og synaptisk struktur. Der er også identificeret beskyttende effekter af intelligens mod Alzheimers sygdom og ADHD samt en bidirektional sammenhæng med skizofreni.
Intelligens er stærkt arvelig og forudsiger vigtige livsresultater som uddannelse og sundhed. Arveligheden stiger fra 20% i barndommen til op til 80% i voksenalderen. Assortativ parring øger den genetiske variation, og intelligens relaterer til sociale faktorer som klasse og uddannelse. Disse fund, primært fra tvillingestudier, bekræftes af nye genetiske metoder, der hjælper med at forstå intelligens’ genetiske struktur.
Forskning viser, at miljøpåvirkninger gør søskende lige så forskellige som tilfældige børn fra befolkningen. “Ikke-delt miljø” – unikke oplevelser – forklarer mest miljøvariation i personlighed, psykiske lidelser og intelligens. Adoptionsstudier viser, at fælles opvækst har minimal effekt. Artiklen gennemgår metoder, eksempler og konsekvenser af disse fund.
Forskere undersøger, hvordan gener påvirker forskelle i intelligens, personlighed, holdninger, interesser og psykiske lidelser. De gennemgår metoder, kritik og teorier inden for adfærdsgenetik. Konklusionen er, at næsten alle psykologiske forskelle mellem mennesker har en moderat til høj grad af arvelighed, hvis de måles pålideligt.
Human Diversity undersøger biologiske forskelle mellem køn, etniciteter og individer. Bogen argumenterer for, at genetiske faktorer påvirker intelligens, personlighed og adfærd, men anerkender også miljøets rolle. Murray udfordrer ideen om, at køn udelukkende er sociale konstruktioner, og fremhæver videnskabelige data til støtte for sine påstande. Værket er kontroversielt og har udløst debat om arv, miljø og social retfærdighed.
