Studiet undersøger kønsforskelle i debutalderen og forekomsten af første episode af mani og bipolar lidelse i London over 35 år. Resultaterne viser, at mænd har tidligere debut, mens kvinder har højere forekomst af bipolar I lidelse i voksenlivet. Barndom med antisocial adfærd er forbundet med tidlig debut hos mænd. Dette indikerer, at der kan være en undergruppe med tidlig debut af bipolar lidelse hos mænd.
Mange mennesker lider af psykiske lidelser, med estimerede kønsforskelle: 1 ud af 3 kvinder og 1 ud af 5 mænd vil opleve alvorlig depression i deres liv. Andre lidelser som skizofreni og bipolar lidelse er mindre almindelige, men har stadig stor indvirkning. Dette understreger betydningen af at undersøge kønsforskelle i psykisk sygdom.
Kvinder med ADHD har en signifikant højere risiko end mænd med ADHD, for samtidig at have depression, angst, bipolar affektiv lidelse eller personlighedsforstyrrelse. Mænd med ADHD har højere risiko for skizofreni og alkohol- eller stofmisbrug.
Bipolar lidelse viser sig generelt senere for kvinder end for mænd. Mange kvinder får deres første maniske eller depressive episode, når de oplever hormonelle forandringer i deres krop. Det kan eksempelvis være under graviditet, efter en fødsel eller i overgangsalderen. Der findes også nogle kvinder, hvor lidelsen viser sig allerede i pubertetsårene.
Kønsforskelle i psykiske sygdomme er veldokumenterede, men forskningen i årsagerne bag disse forskelle er stadig begrænset. Dette gør, at behandlingen af psykisk sygdom ofte ikke tager højde for kønsforskelle, hvilket kan påvirke effektiviteten af behandlingen
Evolutionære forskere mener, at menneskelig samarbejde stammer fra en lang historie med konkurrence mellem rivaliserende grupper, især blandt mænd. I tre eksperimenter viste det sig, at mænd bidrog mere til deres gruppe, når der var konkurrence med andre grupper, mens kvinders samarbejde ikke blev påvirket af denne konkurrence.
Forskningen undersøger, hvordan menneskers tendens til tribalism og parochialism, som indebærer at behandle medlemmer af egen gruppe mere velvilligt end dem uden for gruppen, kan være en adaptiv reaktion på trusler fra aggressive koalitioner. Det præsenteres, hvordan mænds koalitionsaggression kan have påvirket sociale psykologier forskelligt for mænd og kvinde
Undersøgelsen fokuserer på forskelle i hjernevolumen mellem mænd og kvinder, da disse forskelle kan påvirke neuropsykiatriske tilstande. Ved at analysere data fra forskellige aldersgrupper fandt forskerne, at mænd generelt har større hjernevolumener end kvinder. Specifikke områder som amygdala, hippocampus og insula viste også regionale forskelle, hvilket kan hjælpe med at forstå, hvordan køn påvirker hjernens udvikling og de neurologiske tilstande, der er relateret til køn.
Adolescensen er en vigtig periode med både biologiske og sociale forandringer. Hjernen gennemgår strukturelle og funktionelle ændringer, der hjælper unge med at navigere i komplekse sociale relationer. Disse ændringer kan indikere en følsom periode for tilpasning til det sociale miljø.
I teenagealderen bliver forskellene mellem drenge og piger større, både fysisk og psykisk. Mænds hjerner er 9-12% større, med forskelle i områder som basalganglierne, hippocampus og amygdala. Studier viser også forskelle i udviklingen af hvid substans. Forskning tyder på, at mænd og kvinder kan anvende forskellige strategier for at opnå lignende kognitive evner. Kvinder når deres maksimale hjernevolumen tidligere end mænd
Fra en datasæt med 1064 deltagere fandt de 102 forbindelser, der præcist kunne bestemme en persons køn. To forbindelser blev klassificeret som “superfeminine”, og tre som “supermaskuline”, hver med unikke egenskaber, der forudsiger køn. En af forbindelserne fungerede som en “switching” kant, hvilket fremhæver dens betydning i at skelne mellem mandlige og kvindelige hjerneforbindelser.
Ved hjælp af en dyb læringsmodel kunne forskerne præcist adskille mandlige og kvindelige hjerner med over 90% nøjagtighed. Resultaterne understreger vigtigheden af at forstå sex som en biologisk faktor i hjernens organisering, hvilket kan føre til udvikling af personlige biomarkører i psykiske lidelser.
Denne undersøgelse brugte maskinlæring til at klassificere deltageres køn baseret på specifik hjerneaktivitet under hvile. Ved at analysere data fra tre forskellige studier (Human Connectome Project og 1000BRAINS) kunne forskerne korrekt klassificere kønnet hos deltagerne, især ved at fokusere på bestemte hjerneregioner som den cingulate cortex og insula.
I denne undersøgelse blev forskelle i hjernestruktur mellem drenge og piger i alderen 9-10 år undersøgt ved hjælp af data fra Adolescent Brain Cognitive Development-studiet. Ved at anvende en Support-Vector Machine Classifier blev kønnet korrekt klassificeret for 86% af deltagerne, hvor insula, præcentral og postcentral gyrus samt den perikalløse sulcus blev identificeret som de mest markante områder.
Studiet af strukturelle og funktionelle kønsforskelle i hjernen omfattede 5.216 deltagere og viste, at mænd havde større volumener og hvid stof kompleksitet, mens kvinder havde tykkere hjernebark. Der var betydelig overlap mellem kønnene, men mænd viste generelt større varians. Funktionsmæssigt havde mænd stærkere forbindelser i sensorimotoriske områder, mens kvinder havde det i det såkaldte “default mode network”
Studiet fandt, at mænd generelt har bedre motoriske og rumlige evner, mens kvinder udviser overlegne hukommelses- og sociale færdigheder. Ved at analysere hjernekonnektivitet blev det tydeligt, at mænds hjerner er struktureret til at forbinde sanseindtryk med handling, hvilket understøtter deres motoriske evner. Kvinder har derimod bedre forbindelser mellem hjernehalvdelene, hvilket fremmer deres sociale kognitive færdigheder.
Denne metaanalyse undersøger kønsforskelle i den samlede hjernevolumen og viser, at mænd generelt har større total hjernevolumen end kvinder. Den fremhæver regionale forskelle i områder som amygdala, hippocampus og insula, som er forbundet med kønsrelaterede neuropsykiatriske lidelser.
Resultaterne viser, at mænd og kvinder oplever farver forskelligt, hvor mænd generelt kræver længere bølgelængder for at opfatte samme nuance som kvinder. Desuden har mænd en bredere, men dårligere farvediskrimination i midten af spektret. Forskellene antages at skyldes testosterons indflydelse på neuronal forbindelser mellem thalamus og hjernebarken.
Forskning viser, at køn har betydelig indflydelse på hjernens anatomi, kemi og funktion. Artiklen fremhæver, hvordan kønsforskelle kan forklare modstridende resultater i studier. For at forstå hjerneforstyrrelser med kønsforskelle er det nødvendigt at undersøge disse indflydelser, da antagelsen om, at de er ubetydelige, hæmmer fremdriften i forskningen.
Denne undersøgelse afslører en robust kønsforskel i farvepræference på tværs af kulturer. Forskellen kan skyldes evolutionære faktorer relateret til kønsspecifik brug af farvesyn.
Undersøgelsen analyserede forskelle mellem køn i reaktion på smerte ved hjælp af meta-analyse. Resultaterne viste, at kvinder generelt er mere følsomme over for smerte, men størrelsen på forskellene varierer.
Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder ikke har væsentlige forskelle i rød-grøn farvediskrimination, når man udelukker farveblinde deltagere. Dog havde kvinder en større rækkevidde i anomaloskopmålinger og højere tærskler i farvedetektion. Forskelle kan skyldes kvinderes heterozygothed med X-kromosomer.
De fleste patienter med kronisk smerte er kvinder, men det har været vanskeligt at afgøre, om denne kønsfordeling svarer til reelle forskelle i smertefølsomhed. Epidemiologiske og laboratoriedata viser, at der er klare forskelle mellem kønnene i smerteoplevelse. Forklaringer spænder fra forskelle i erfaringer og sociokulturelle faktorer til hormonelt og genetisk betingede forskelle i hjernens neurokemi.
Forskning viser, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på smerte, hvor kvinder ofte har højere smertefølsomhed. Biologiske og psykosociale faktorer som gener, hormoner og stress spiller en rolle. Det er vigtigt at forstå disse forskelle for at udvikle bedre behandlinger, der tager højde for køn.
Forskning viser, at mænd og kvinder oplever smerte forskelligt – kvinder er ofte mere følsomme og har større risiko for klinisk smerte. Biologiske faktorer (som gener og hormoner) og psykosociale faktorer (som stress og kønsroller) spiller en rolle, hvilket understreger behovet for kønsspecifikke behandlinger.
Forsøget målte hjerne-lydresponser hos 100 personer ved kliklyde. Resultaterne viste tydelige kønsforskelle, især i reaktionstid ved lav lydstyrke, mens race og menstruationscyklus havde mindre effekt. Sammenhængen med andre høretests var svag.
En meta-analyse af olfaktoriske evner hos mænd og kvinder, der involverede 8.848 deltagere, fandt, at kvinder generelt klarer sig bedre end mænd i lugteprøver, uanset om det er i identificering, diskrimination eller tærskeltest.
Undersøgelsen viser, at forskelle i børns motoriske færdigheder varierer med alderen. Yngre piger udviser bedre finmotorik og balance end drenge, mens ældre drenge er bedre til boldspil. Det understreger vigtigheden af alders- og kønsspecifikke normer for korrekt vurdering af motorik.
En meta-analyse af 64 studier om kønsforskelle i motorisk præstation blandt børn og unge fandt 702 effektstørrelser baseret på data fra over 31.000 deltagere. Resultaterne viste signifikante kønsforskelle for 12 af 20 opgaver, men nogle opgaver viste små forskelle uafhængigt af alder. Udviklingen af kønsforskelle diskuteredes i forhold til biologiske og miljømæssige faktorer.
Studiet viser, at kvinder har en højere risiko for skader inden for sport end mænd, ikke kun for ACL-skader, men også for knæ-, fod-/ankel-, knoglebelastnings- og hjernerystelsesskader. Mænd har derimod større risiko for hofteskader, hamstringskader og akutte frakturer. Det anbefales at udvikle kønsspecifikke forebyggelsesprogrammer og styrketræningsmetoder for at mindske skader. Dette understreger vigtigheden af at tilpasse træning til forskellige køns behov for at fremme sikkerheden i sportsaktiviteter.
Knæskader er almindelige i sport, især hos kvindelige atleter, der er mere udsatte for skader som ikke-kontakt ACL-skader. Anatomiske forskelle og hormonelle faktorer spiller ind. Forståelse af kønsforskelle kan føre til bedre forebyggelse og behandling, hvilket er vigtigt for kvinders sportsdeltagelse og sundhed.
Frekvensen af forreste korsbånd (ACL) skader er høj blandt unge atleter, især kvinder i sportsgrene som basketball. En gruppe eksperter har gennemgået data og vurderet skaderisici for kvinder, herunder hormonelle faktorer og anatomiske forskelle. Effektive forebyggelsesprogrammer fokuserer på korrekt landingsteknik og træning af neuromuskulær kontrol for at reducere risikoen for skader. Programmet opfordrer til bløde landingsteknikker og undgåelse af overdreven knævalgus.
Fossiloptegn viser, hvordan menneskets bækken har udviklet sig under forskellige krav til bevægelse, fødsel og varmeafgivelse. De tidlige homininer havde et bredt bækken, der tilpassede sig bipedal gang. For cirka 200.000 år siden opstod det moderne smalle bækken hos Homo sapiens, hvilket muliggør større hjernestørrelser og bedre termoregulering, samtidig med at det bevarer evnen til at gå effektivt.
I gennemsnit har mænd 61% mere muskelmasse end kvinder, hvilket er relateret til højere niveauer af testosteron. Større muskelmasse kan føre til flere parringmuligheder, men også øgede diætmæssige behov og nedsat immunfunktion. Data viser, at muskelvolumen er en betydelig indikator for antallet af seksuelle partnere og energiforbrug, samt negative effekter på immunmålinger.
Studiet undersøgte, hvordan alder og køn påvirker muskelkvalitet (MQ) ved styrketræning (ST) og efterfølgende aftræning. Resultaterne viste, at alle grupper øgede deres styrke og muskelvolumen efter 9 ugers træning. Dog var stigningen i MQ signifikant større hos unge kvinder. Efter 31 uger uden træning forblev MQ niveauerne forhøjede i de unge mænd og kvinder samt de ældre mænd, men ikke i de ældre kvinder. Dette tyder på, at andre faktorer end muskelmasse bidrager til styrkegevinster, især hos unge kvinder.
Studiet undersøgte styrke og muskelkarakteristika i biceps brachii og vastus lateralis hos otte mænd og otte kvinder. Resultaterne viste, at kvinder var 52% og 66% så stærke som mænd i overkrop og underkrop. Mænd havde større muskelarealer og fibertyper, hvilket bidrog til deres styrke.
Abstraktet omhandler Seksuelle Strategier Teori, som undersøger, hvordan forskellige seksuelle strategier har udviklet sig i mennesker for at maksimere reproduktiv succes. Teorien beskriver, hvordan mænd og kvinder har forskellige strategiske tilgange til parring og investering i afkom, baseret på biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Litteraturen inden for evolutionær psykologi antyder, at valg af partner har været den primære mekanisme for seksuel selektion hos mennesker. Konkurrencer overskygger andre mekanismer, især i to-dimensionelle miljøer som land, hvor det er lettere at monopolisere partnere. Mænds egenskaber er bedre tilpasset konkurrence, mens kvinders valg også påvirker mænds træk. Attraktive kvinder kan tiltrække større investering fra mænd. Forskning tyder på, at både kvinders og mænds egenskaber formes af et komplekst samspil mellem valg og konkurrence i evolutionær kontekst.
Studiet udfordrer antagelsen om, at kønsforskelle i personlighed er små. Ved at anvende højere præcise målinger og multivariate effektstørrelser fandt forskerne, at den globale effektstørrelse for kønsforskelle i personlighed var D = 2.71, hvilket indikerer en kun 10% overlap mellem mandlige og kvindelige profiler. Resultaterne tyder på, at betydelige kønsforskelle i personlighed eksisterer, og den gængse opfattelse skal revideres.
Studiet undersøger kønsforskelle i hjernens struktur og forbindelser hos unge (8-22 år) ved hjælp af diffusion tensor imaging. Resultaterne viser, at mænd har bedre forbindelser inden for hver hjernehalvdel, mens kvinder har stærkere forbindelser mellem hjernehalvdelene. Dette tyder på, at mandlige hjerner er bedre til at forbinde perception med handling, mens kvindelige hjerner fremmer kommunikation mellem analytisk og intuitiv bearbejdning.
Meta-analyse af kønsforskelle i aggression fra virkelige situationer viser, at direkte, især fysisk aggression, er mere udbredt hos mænd i alle aldre og kulturer. Der er ingen kønsforskelle i vrede, mens kvinders indirekte aggression er højere i barndom og ungdom. Mænd bruger oftere kostbare aggressive metoder.
Mandlig seksuel differentiering af hjernen og adfærd påvirkes primært af direkte virkninger af testosteron på den føtale hjerne. Observationsstudier viser, at strukturelle forskelle i hjernen relaterer til mandlig kønsidentitet og heteroseksuel orientering, mens evidens for postnatale sociale faktorer er begrænset.
Dette studie viser, at hjernens kønsudvikling formes af testosteron under fosterstadiet og påvirker kønsidentitet, seksuel orientering, kognition og risikoen for neuropsykiatriske lidelser. Da hjernen og kønsorganerne udvikles forskudt, kan de påvirkes uafhængigt. Der er ingen beviser for, at opvækstmiljøet efter fødslen har en afgørende effekt på kønsidentitet eller seksuel orientering.
Denne undersøgelse foreslår, at hjernens kønsudvikling styres af testosteron i fosterstadiet, hvilket påvirker både kønsidentitet og seksuel orientering. Da kønsorganernes udvikling sker tidligere end hjernens kønsdifferentiering, kan de påvirkes uafhængigt, hvilket kan forklare transkønnede identiteter. Der er ingen bevis for, at opvækstmiljøet efter fødslen påvirker kønsidentitet eller seksuel orientering, men forskning tyder på, at specifikke neurale kredsløb i hypothalamus spiller en central rolle.
Undersøgelser viser, at kønsforskelle i legeadfærd blandt pattedyr, herunder mennesker, delvist skyldes forskelle i testosteronniveauer under fosterudviklingen. Piger med medfødt binyrehyperplasi, som udsættes for høje niveauer af testosteron før fødslen, viser mere drenge-typisk leg. Denne undersøgelse bekræfter, at fostertestosteron også påvirker kønstypisk leg hos både drenge og piger i den generelle befolkning, hvilket understreger hormonernes rolle i tidlig adfærdsudvikling.
Eksponering for testosteron under fosterudviklingen kan føre til varige adfærdsændringer, såsom kønsbaserede legepræferencer, seksuel orientering og kønsidentitet. Studier viser, at høje testosteronniveauer i fosterstadiet især påvirker legeadfærd og præferencer for kønsspecifikke legetøj, mens påvirkningen af kønsidentitet og seksuel orientering er mindre markant.
I The Essential Difference præsenterer evidens, der viser, at kvindelige hjerner er bedre til empati og kommunikation, mens mandlige hjerner excellerer i at forstå og opbygge systemer, både konkrete og abstrakte. Bogen fremlægger også en ny teori om, at autisme og Asperger-syndrom kan ses som eksempler på en “ekstrem mandlig hjerne,” hvilket forklarer, hvorfor personer med disse tilstande er dygtige til at analysere komplekse systemer, men har svært ved at relatere til andres følelser.
For første gang viser forskningen, at testosteron har indflydelse på sociale og sproglige færdigheder, og at niveauet af dette hormon i fostervandet kan forudsige adfærd i de tidlige barneår. Resultaterne tyder på, at prænatalt testosteron påvirker alt fra evnen til at få øjenkontakt til størrelsen af ordforrådet og kan være forbundet med udviklingen af typisk “maskuline” og “feminine” adfærd.
I dette studie blev effekten af exogent testosteron på rumlig kognition og hjerneaktivitet undersøgt hos 42 sunde kvinder. Resultaterne viste, at testosteron forbedrede deres evne til at visualisere retninger og klare mentale rotationsopgaver bedre end placebogruppen. Dog ændrede det ikke deres navigationsstrategier, selvom der var øget aktivitet i bestemte hjerneområder under navigation. Testosteron havde altså en begrænset effekt på rumlig kognition, mens mere komplekse navigationsopgaver forblev uændrede.
Forskningen undersøger, hvordan et enkelt væv udvikler sig til enten testikler eller æggestokke. Den identificerer de genetiske mekanismer, der styrer denne proces, og hvordan forstyrrelser kan føre til kønsudviklingsforstyrrelser.
