Studiet undersøger, hvordan ultraforarbejdede fødevarer påvirker energiindtaget hos 20 voksne med stabil vægt. Deltagerne indtog enten ultraforarbejdede eller uforarbejdede diæter i 2 uger hver, og energiindtaget var højere ved ultraforarbejdede fødevarer. Deltagerne tog i gennemsnit 0,9 kg på med den ultraforarbejdede diæt.
Først kunne landbruget sikre befolkningens fødevareforsyning, men det var ikke nok til at skabe civilisation. Over tid udviklede samfund sig fra små landsbyer til større byer og stater, drevet af teknologi og organiseret arbejdsdeling. Dette førte til øgede konflikter, større samfund og dannelsen af byer og stater som nødvendige institutioner i civilisationens opståen.
Mesopotamien, beliggende i den frugtbare halvmåne mellem Tigris og Eufrat, blev til store byer og riger takket være landbrugets udvikling. Irregering og overskud af fødevarer skabte specialisering og sociale klasser, som var grundlaget for civilisationens fremkomst. Innovationer som skrift, hjulet og matematik stammer fra denne periode.
Over de sidste 12.000 år har overgangen fra jagt og samling til landbrug ændret menneskers livsstrategier. Landbruget øgede energiforsyningen, men ændrede også kosten og medførte nye sundhedsrisici. Denne teori forklarer, hvordan energi blev omfordelt til immunforsvar og reproduktion fremfor vækst og vedligeholdelse. Dette gav indsigt i befolkningstilvækst trods dårligere helbred.
Undersøgelser viser, at jæger-samlere primært fik energi fra animalske fødevarer (ca. 65%) og var fri for hjertekarsygdomme. Trods højt fedtindtag kan faktorer som høj proteinandel, lavt kulhydratindtag, bedre fedtsyrefordeling, flere antioxidanter og en aktiv livsstil have beskyttet dem mod hjertekarsygdomme.
Undersøgelsen af Hadza-jæger-samlere viser, at deres fysiske aktivitetsniveau er højere end hos vestlændinge, men deres samlede daglige energiforbrug er ikke anderledes, når der tages højde for kropsstørrelse. Lignende metaboliske omkostninger ved gang og hvile tyder på, at energiforbruget kan være en evolutionær egenskab, der ikke er stærkt påvirket af kulturelle forskelle. Dette udfordrer nuværende modeller for fedme, der antyder, at vestlige livsstile fører til lavere energiforbrug.
Bogen undersøger, hvordan overgangen fra jæger-samlerliv til landbrug påvirkede menneskers sundhed. Gennem skeletanalyser fra 19 regioner vurderes ændringer i dødelighed, ernæring og sygdomme. Studiet viser, at landbrug førte til både fordele og nye helbredsproblemer, hvilket gør værket til en central reference i bioarkæologi.
Gennemgangen viser, at middelhavsdiæten har positive effekter på forekomsten og udviklingen af type 2-diabetes (T2D) og relaterede hjerte-kar-sygdomme. Diæten bidrager til mekanismer som anti-inflammatoriske og antioxidante forbindelser samt ændringer i tarmmikrobiota, hvilket understøtter diabeteshomeostase. Det er vigtigt at fremhæve middelhavsdiætens rolle som en del af en sund livsstil.
