Studiet viser, at mere grønt i nærområdet hænger sammen med færre symptomer på depression, angst og stress, uanset by eller land. Resultaterne tyder på, at flere grønne områder kan forbedre mental sundhed på befolkningsniveau.
Forskning viser, at adgang til grønne områder er vigtig for at forhindre angst og depression hos unge. Studiet understreger, at kontakt med naturen kan forbedre unges mentale sundhed og trivsel. Det er derfor vigtigt at sikre, at unge har mulighed for at opleve naturen.
Studiet undersøger, hvordan rettet opmærksomhed påvirker informationsbehandling, og hvordan træthed fra denne opmærksomhed har betydelige konsekvenser. Opmærksomhedens restaureringsteori fremhæver, at naturoplevelser kan fremme genopretning fra træthed.
Studiet gennemgår tidligere forskning om de fysiologiske effekter af Shinrin-yoku (skovbadning) og præsenterer nye resultater fra eksperimenter i 24 skove i Japan. Resultaterne viser, at skovmiljøer reducerer cortisolniveauer, puls, blodtryk og øger parasympatisk nerveaktivitet sammenlignet med bymiljøer. Dette kan bidrage til udviklingen af skovmedicin som en strategi for forebyggende sundhed.
Studiet viser, at blot at forestille sig natur kan have en beroligende effekt. Deltagerne oplevede mindre stress og bedre velvære, både subjektivt og fysiologisk, efter mental naturvisualisering. Dette tyder på, at naturens positive effekter ikke kun kræver fysisk tilstedeværelse, men også kan opnås gennem mental forestilling.
Studiet undersøger, hvordan manglende naturoplevelser kan bidrage til mental sygdom i forbindelse med urbanisering. Det viser, at en 90-minutters gåtur i naturen reducerer både selvrapportreret rumination og neural aktivitet i subgenual prefrontal cortex (sgPFC), mens en tilsvarende gåtur i en by ikke har denne effekt. Dette tyder på, at adgang til naturområder i byer kan være vigtig for mental sundhed.
Studiet undersøger, om gåture i naturen kan være gavnlige for personer med depression (MDD). Tyve personer med MDD deltog, og resultaterne viste, at hukommelsen forbedredes betydeligt efter en gåtur i naturen sammenlignet med en bytur. Derudover blev humøret også forbedret. Disse resultater tyder på, at naturinteraktion kan være en nyttig klinisk supplerende behandling for MDD.
