Faderens Rolle i Barnets Udvikling, Femte Udgave, redigeret af Dr. Michael Lamb, samler indsigter fra globale eksperter om faderskabs indflydelse. Den opdaterede udgave dækker emner som skilsmisse, lavindkomstfædre, stedfædre og sociale politikker og er en vigtig ressource for fagfolk, der støtter positive fader-barn-relationer.
Denne systematiske gennemgang undersøger far-barn legeinteraktioner og deres indflydelse på børns udvikling. 39 publikationer blev analyseret, og resultaterne viste, at forskellige former for fars leg havde varierende effekter på børns udvikling. Dette understreger vigtigheden af at overveje farens rolle i børns udviklingsressourcer og interventioner.
Utrygge familier med konflikt og mangel på støtte skaber psykosociale og biologiske sårbarheder hos børn. Dette øger risikoen for mentale lidelser, kroniske sygdomme og tidlig død. Sundhedsadfærd som misbrug forværres. Barndommens miljø er derfor afgørende for livslang fysisk og mental sundhed.
Bogen viser, at børn fra enlige forældre klarer sig dårligere end børn med to forældre. Baseret på fire nationale undersøgelser og over et årtis forskning, dokumenterer den en stærk sammenhæng mellem familiestruktur og børns fremtidsmuligheder.
Børn fra opløste familier har en højere risiko for lav social trivsel i skolen sammenlignet med børn fra intakte familier, især hvis de oplevede opløsningen i førskolealderen. Skolen kan være vigtig for at identificere og støtte børn, der har gennemgået familiedissolution.
Forældreorlov kan påvirke børns fremtidige relationer. Forskning viser, at børn af skilte forældre ofte har lavere oxytocinniveauer, hvilket kan føre til usikre tilknytningsmønstre og udfordringer i voksenrelationer. Dog kan mange stadig danne stabile forhold som voksne.
En systematisk gennemgang og meta-analyse viser, at opfattet familiestøtte reducerer forældrestress, plejebyrde og fremmer positive forældreoverbevisninger og -praksis. Resultaterne gælder både for forældre til børn med og uden identificerede lidelser. Støtten påvirker stress og byrde uanset barnets tilstand og forældrenes køn.
Bedsteforældre spiller en vigtig rolle i børns sundhed og udvikling ved at tilbyde kontakt, pleje og økonomisk støtte. Gennem forskning er det blevet klart, at deres indflydelse varierer afhængig af plejeroller og kontekst. Der er behov for mere data om deres præcise rolle og de mekanismer, der påvirker børns udvikling.
Denne specialudgave fokuserer på fædres rolle i børns udvikling, især i lyset af ændringer i det 20. århundrede som mindre familier og mere uafhængige unge. Artiklerne undersøger, hvordan faderskab påvirker børns fysiske og mentale sundhed, med vægt på mentale sundhed, forældreadfærd og kulturel kontekst.
Artiklen undersøger, hvordan et “landsby”-tilgang kan støtte familier i modgang. Den argumenterer for at bevæge sig væk fra en professionel centreret indsats og i stedet skabe stærke sociale forbindelser. Gennem teori og cases vises, hvordan fællesskabets støtte kan hjælpe familier mere effektivt.
Undersøgelsen blandt Mbendjele jæger-samlere viser, at børn (0–4 år) næsten altid får beroligende trøst ved gråd og stor fysisk kontakt. Cirka 40–50 % af omsorgen kommer fra andre end moren – hovedsageligt fra få nøglepersoner. Resultaterne indikerer, at evolutionært tilpasset omsorg omfatter et netværk af allomødre.
Bogen undersøger, hvordan forældrestress påvirker børns udvikling, herunder følelsesregulering og eksekutive funktioner. Den ser på psykologiske og økonomiske stressfaktorer og viser, hvordan stress kan føre til negative adfærdsmønstre. Fokus er på mestring og resiliens for at bryde den negative cyklus og fremme børns trivsel.
Tidlig livsstress, såsom barndomstraumer, kan have alvorlige negative konsekvenser for udvikling. Denne type stress er knyttet til problemer med både psykisk og fysisk sundhed senere i livet. Studiet understøtter vigtigheden af at forstå og håndtere tidlig stress for bedre sundhedsmæssige resultater.
Studien viser, at forældreinterventioner i de første 3 år forbedrer børns kognitive, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling samt forældres viden og praksis. Effekten er særligt stor i lav- og mellemindkomstlande og ved brug af responsiv omsorg.
Børn lærer jagt- og samlingsfærdigheder tidligt, først gennem leg, observation og deltagelse i fællesskaber, og senere gennem direkte undervisning fra voksne. Læring sker socialt før individuelt, og selv om børn er dygtige samlere i barndommen, tager komplekse færdigheder som jagt et helt liv at mestre.
Denne artikel præsenterer en systematisk gennemgang af litteraturen om jæger-samler-børns arkæologi, baseret på 86 publikationer. Den opsummerer metoder og resultater relateret til børns leg, værktøjer, læring og skabelse af kunst og fodspor. Resultaterne viser en mangfoldighed af beviser fra hele verden, der belyser børns læringsprocesser og sociale roller i fortiden. Artiklen foreslår forbedringer i forskning for bedre at forstå børn som aktive medlemmer af deres samfund.
Denne undersøgelse analyserer, hvordan BaYaka jæger-samler-børn udvikler sociale læringsprocesser og leg fra spæd til ungdom. Børn lærer primært ved imitation og observation i barndommen, mens leg og praksis bliver vigtigere senere. Drenge leger mere end piger, som tidligere begynder at samle vilde planter. Undersøgelsen viser, at undervisning er nødvendig for abstrakte færdigheder, mens observation og imitation bruges til mere håndgribelige færdigheder.
Undersøgelsen af samarbejdsvilje blandt Agta-jæger-samlere viser, at børns deling afhænger af, hvor cooperative voksne i lejren er. Børn delte mest med nære slægtninge, især søskende, men delte også mere i lejre med mere samarbejdsvillige voksne. Resultaterne har betydning for forståelsen af samarbejde i børneopdragelse.
Ændringer i pubertetens timing påvirker sundhed og risikovurdering. Tidlig pubertet kan føre til kort voksenhøjde, psykiske udfordringer, øget risiko for seksuelt misbrug og senere sygdomme som kræft og metabolisk syndrom. Det påvirker også adfærdsproblemer. Nye lovgivninger kræver bedre kemiske tests for at beskytte børns hormonelle udvikling.
Bogen undersøger barndom på tværs af kulturer og viser, hvordan vores syn på børn ofte er kulturbestemt. Den dækker familieformer, opdragelse, leg, arbejde, skolegang og overgangen til voksenlivet. Gennem antropologisk forskning tegner den et nuanceret billede af, hvordan børn opdrages og indgår i samfund verden over.
Melvin Konner viser, hvordan menneskers lange barndom hænger sammen med hjerneudvikling og social læring. Leg fremmer intelligens og kultur, mens vores stærke bånd til omsorgspersoner danner grundlag for læring. Bogen forbinder biologi og psykologi og forklarer, hvordan vores unikke udvikling har formet menneskelig tænkning og samfund.
Tidlige oplevelser i livet kan påvirke voksenhelbred enten gennem langsom skade over tid eller ved biologisk indlejring af belastninger i følsomme udviklingsperioder. Sygdomme kan først vise sig årtier senere. Fokus på tidlig forebyggelse kan have større effekt end senere livsstilsændringer eller øget adgang til sundhedspleje.
Medierne har øget interessen for tidlig hjerneudvikling, men skaber også misforståelser. Forskning viser, at hjerneudvikling sker hele livet, at kritiske perioder er sjældne, og at biologiske faktorer kan påvirke væksten. Artiklen anbefaler, at forskere hjælper med at sikre mere præcis formidling af videnskaben.
Miljøet påvirker, hvordan gener udtrykkes, især tidligt i livet. Epigenetik viser, at omsorg fra moderen kan ændre DNA-strukturen og dermed individets udvikling og adfærd. Dette understreger, at gener og miljø arbejder sammen om at forme vores egenskaber gennem live
Forsøget viser, at variationer i fænotype påvirkes af miljøforhold under udviklingen, som også påvirker cellernes funktioner, herunder genomet. Den nylige integration af epigenetik i udviklingspsykobiologi demonstrerer, hvordan miljøforhold i tidligt liv kan ændre DNA-strukturen og dermed påvirke fænotypen gennem hele livet.
Forsøget viser, at adfærdsgenetik ikke kun handler om at opdele populationsvariation i genetiske og miljømæssige faktorer, som tidligere antaget. Det blev tidligere anset for, at genetiske og miljømæssige indflydelser var adskilte, og at gen-miljø-interaktioner var ubetydelige. Imidlertid tyder teoretiske overvejelser og nye empiriske resultater på, at der er vigtige biologiske interaktioner mellem almindelige genetiske varianter og miljømæssige risici.
Forsøget viser, at genetiske faktorer kan påvirke, hvordan børn reagerer på mishandling. I en undersøgelse af en stor gruppe drengebørn fra fødsel til voksenliv fandt forskerne, at en bestemt polymorfi i genet for enzymet monoaminoxidase A (MAOA) kunne moderere virkningen af mishandling.
