Artiklen gennemgår perspektiver på social tilknytning og kærlighed, som fremmer reproduktion og reducerer angst. Studier af prærievoller viser, at neuropeptider som oxytocin og vasopressin er centrale for sociale bånd. Kærlighedsrelationer kan reducere HPA-aksens aktivitet og dermed have sundhedsmæssige fordele.
Oxytocin kan bidrage til at opretholde monogame forhold. I et forsøg holdt mænd i parforhold større fysisk afstand til en attraktiv kvinde efter oxytocinindtag, mens enlige mænd ikke viste samme effekt. Dette tyder på, at oxytocin kan understøtte troskab ved at reducere signaler om romantisk interesse over for andre kvinder.
Oxytocin påvirker social perception forskelligt hos mænd og kvinder. I en undersøgelse med 47 deltagere vurderede mænd ansigter mere negativt efter oxytocin, mens kvinder vurderede dem mere positivt. Resultaterne understøtter, at oxytocin har kønsspecifikke effekter på social læring og perception.
Studiet fandt, at kvinder havde markant højere oxytocinniveauer i blodet end mænd. Dette kan have betydning for kønsforskelle i adfærd, stresshåndtering og sociale følelser.
En neurobiologisk model for dannelse af parbinding er baseret på studier af monogame gnavere. Neuropeptiderne oxytocin og vasopressin hjælper med at behandle sociale signaler, mens mesolimbisk dopamin er involveret i belønning. Sammen aktiverer de belønningscentrene under parring og skaber en betinget præference for partneren. Forskelle i neuropeptidreceptorekspression kan forklare artsforskelle i evnen til at danne parbindinger.
Denne artikel gennemgår adfærds- og neuroendokrine perspektiver på social tilknytning og kærlighed. Social tilknytning er essentiel for kærlighed, som fremmer reproduktion og reducerer stress. Undersøgelser af monogame gnavere viser, at oxytocin og vasopressin spiller en rolle i social binding og HPA-achens aktivitet, som påvirker sociale adfærd.
Denne gennemgang undersøger, hvordan oxytocin og relaterede peptider har været centrale for udviklingen af menneskelig socialitet og nervesystemet. Oxytocin spiller en vigtig rolle i fødsel, amning og moderlig adfærd og muliggør den langvarige pleje, der er nødvendig for menneskelig intellektuel udvikling. Det fremmer social følsomhed og tryghed, hvilket er essentielt for børneopdragelse og sundhed.
Denne undersøgelse undersøger oxytocin (OT) hos nybagte forældre under overgangen til forældreskab. 160 mødre og fædre blev besøgt, og deres OT-niveauer blev analyseret. Resultaterne viser, at OT-niveauerne stiger over tid og er forbundet med forskellige former for forældreadfærd. Maternal OT relaterer sig til kærlige handlinger, mens paternal OT hænger sammen med stimulerende aktiviteter.
Denne undersøgelse undersøger oxytocinets rolle i reguleringen af intergruppekonflikt gennem parochial altruism, hvor mennesker ofrer sig for deres egen gruppe og agerer aggressivt mod rivaliserende grupper. I tre eksperimenter med dobbeltblind design viste resultaterne, at oxytocin fremmer tillid og samarbejde i gruppen samt defensiv aggression mod konkurrerende grupper.
Denne gennemgang undersøger oxytocin- og vasopressinsystemets rolle i moderadfærd hos pattedyr under peripartumperioden. Forskning viser, at øget aktivitet af disse neuropeptider er vigtig for moderskabelig pleje og aggression, især i den mediale præoptiske region og det centrale amygdala.
Denne undersøgelse undersøger sammenhængen mellem genetiske varianter i oxytocin-receptorgenet (OXTR) og menneskelig parbinding samt sociale adfærd. Forskning viser, at en bestemt SNP i OXTR er forbundet med parbindingsadfærd hos kvinder og sociale problemer i barndommen, hvilket kan forudsige parbinding senere. Resultaterne antyder, at oxytocins rolle i sociale relationer, som set hos mosegrise, også kan være relevant for mennesker.
Denne undersøgelse viser, at oxytocin (OT) niveauerne stiger hos både mødre og fædre i de første 6 måneder efter fødslen. Mødres OT er relateret til kærlige forældreadfærd, mens fædres OT korrelerer med stimulerende forældreadfærd. Resultaterne giver en normativ basis for at studere forældre under høj risiko.
Denne undersøgelse viser, at oxytocin (OXT) kan hjælpe mænd i monogame forhold med at opretholde deres bånd ved at få dem til at holde afstand til attraktive kvinder. Mænd med OXT undgår at vise romantisk interesse for andre, hvilket kan fremme troskab i deres forhold.
Denne gennemgang undersøger, hvordan oxytocin-systemet, som omfatter hormonet oxytocin, vasopressin og deres receptorer, har været centralt for evolutionen af menneskets nervesystem og social adfærd. Oxytocin spiller en vigtig rolle i fødsel, amning, moderskab, hjernens udvikling og følelsesmæssige tilknytninger, hvilket er essentielt for menneskelig intelligens og social interaktion. Det fremmer social følsomhed og tryghed, påvirker det autonome nervesystem og bidrager til de positive sundhedseffekter ved social adfærd.
Menneskers stressrespons beskrives ofte som “kamp-eller-flugt,” men kvinder reagerer også med en “pleje-og-venne” tilgang. Dette indebærer beskyttende aktiviteter og opbygning af sociale netværk for at mindske stress. Forskning tyder på, at oxytocin og kvindelige hormoner spiller en central rolle i denne reaktion, hvilket har betydning for stressstudier.
En systematisk gennemgang af studier undersøgte, hvordan genetik og epigenetik påvirker romantiske relationer. Forskere identificerede 15 gener involveret i oxytocin-, serotonin- og dopamin-signalveje. Disse genetiske variationer påvirker parforholdets kvalitet og tilpasning. Resultaterne viser, at både arv og miljø spiller en rolle i romantiske relationer.
