Studiet udviklede en skala for motivationsfaktorer bag utroskab og fandt fire hovedmotiver: sex, utilfredshed, forsømmelse og vrede. Mænd var oftere motiveret af sex, mens kvinder var motiveret af utilfredshed. Neuroticisme var forbundet med både forsømmelse og vrede. En kompleks model passede bedre end en simpel opdeling i emotionelle og seksuelle motiver.
Studiet undersøger sammenhængen mellem tilknytningsstil og utroskab. Personer med frygtsom eller optaget tilknytning søger mere intimitet i utroskab, mens afvisende personer søger autonomi. Mænd havde oftere uforpligtende utroskab, mens kvinder var mere motiveret af intimitet. Tilknytningsstil påvirker både motivation og adfærd i utroskab.
Der er evidens for, at personlighedstræk kan forudsige atletisk succes og deltagelse i fysisk aktivitet. Nyere studier viser, at personlighed påvirker både langvarig sportspræstation og psykologiske tilstande hos atleter. Desuden relaterer personlighedstræk sig til inaktivitet, styrke hos ældre og usunde motionsvaner. Fysisk aktivitet kan også medføre personlighedsændringer. Det anbefales at fokusere mere på ungdomsårene og overveje personlighedstræk i anvendt forskning.
Denne gennemgang undersøger forholdet mellem testosteron (T), kortisol (C) og menneskelig konkurrence. Forskningen viser, at T og C typisk stiger ved konkurrence, men responsen varierer med personlige og kontekstuelle faktorer. Den duale hormonhypotese antyder, at T kun er relevant for dem med lave C-niveauer.
Undersøgelsen viste, at ændringer i testosteron (T) efter et nederlag i en konkurrence kan forudsige, hvem der ønsker at konkurrere igen. Mænd, der steg i T-niveau efter at have tabt, var mere tilbøjelige til at vælge at konkurrere igen, mens vindere ikke viste denne sammenhæng.
Bogen giver en bred introduktion til evolutionær psykologi og forklarer, hvordan menneskelig adfærd er formet af evolution. Den dækker emner som samarbejde, lederskab, kønsforskelle og social status. Pointen er, at vores psykologi er et produkt af naturlig selektion og tilpasset tidlige menneskers livsvilkår.
I kapitlet af The Psychophysiology of Sex præsenterer Janssen og Bancroft dual-control modellen for seksuel ophidselse, der beskriver samspillet mellem seksuel excitation og inhibition. De diskuterer, hvordan disse mekanismer påvirker seksuel adfærd og respons, og understreger, at individer varierer i deres balance mellem excitation og inhibition.
Denne artikel fokuserer på seksuel nydelse og definerer sex og seksualitet. Den undersøger forskellige aktiviteter, der giver seksuel nydelse, herunder både solo- og paraktiviteter. Emner som sexlegetøj, BDSM og internetseksualitet diskuteres for at vise, hvordan accept af seksuel nydelse kan variere med kultur og miljø.
Studiet undersøger BDSM-praksis blandt 19,307 australske respondenter og konkluderer, at BDSM er en seksuel interesse, der primært tiltrækker en minoritet. Deltagerne, som engagerede sig i BDSM, havde ikke højere forekomst af seksuel tvang eller psykiske problemer end andre, og mænd involveret i BDSM rapporterede lavere psykologisk nød.
Studiet undersøger, hvordan personlighedstræk som ekstraversion kan ses som afvejninger af forskellige fitnessomkostninger og -fordele. Resultaterne viser, at højere ekstraversion er forbundet med flere seksuelle partnere og øget risiko for skader, men ikke nødvendigvis lavere forældreindsats. Variation i ekstraversion kan opretholdes i befolkningen på grund af dens komplekse arvelighed og variable optimale værdier.
Neuroticisme refererer til en tendens til at reagere negativt på trusler, frustration eller tab, og der er stor variation blandt individer. Det er en vigtig indikator for mentale og fysiske lidelser samt brugen af sundhedsydelser. Forståelsen af neuroticismens oprindelse og dens forbindelser til sygdomme bør prioriteres i forskningen.
Forfatterne præsenterer HEXACO-modellen, en seksdimensionel ramme for personlighed, som de mener er et alternativ til den velkendte Big Five-model. HEXACO-modellen forklarer flere personlighedsfænomener, som Big Five ikke dækker, herunder altruistiske relationer og kønsforskelle i personlighedstræk.
Denne banebrydende bog undersøger, hvordan kvinder kan og bør forhandle for ligestilling på arbejdspladsen og hjemme. Gennem interviews og tværfaglig forskning viser “Women Don’t Ask”, hvordan sociale normer og antagelser hindrer kvinder i at bede om de muligheder, de har fortjent, og opfordrer dem til at tage initiativet.
Forskning om ledelsesstile blandt kvinder og mænd viser både forskelle og ligheder. Mens kvinder og mænd ikke adskiller sig i interpersonelt og opgaveorienteret lederskab i organisatoriske studier, har kvinder en tendens til at lede mere demokratisk og mindre autokratisk. Disse resultater understøtter social rolle-teori om kønsforskelle i social adfærd.
To undersøgelser blev udført for at undersøge, hvordan forskelle i Agreeableness påvirker konflikter i relationer. I den første undersøgelse vurderede deltagerne konfliktløsningstaktikker, og begge grupper foretrak forhandling frem for magtanvendelse. Den anden undersøgelse viste, at Agreeableness påvirkede konfliktmønstre og partneropfattelse i sociale konflikter.
Undersøgelsen undersøger personlighedsudvikling hos 1.110 mexicansk-afstammede voksne over 12 år ved hjælp af Big Five Inventory. Resultaterne viser, at personlighedstræk forbliver stabile, men med små, lineære fald i gennemsnit over tid. Sociodemografiske og kulturelle faktorer påvirker kun i begrænset omfang personlighedstrækkene, hvilket understreger behovet for mere mangfoldig forskning.
Artiklen fokuserer på Openness som en grundlæggende personlighedsdimension. Det argumenteres, at Openness ikke blot handler om uddannelse eller intelligens, men skal forstås både strukturelt og motivationsmæssigt. Det indebærer en bred og dyb bevidsthed samt behovet for at udforske erfaringer.
Sekundære analyser af data viser, at kønsforskelle er små sammenlignet med individuel variation inden for kønnene. Forskelle blev gentaget på tværs af kulturer og var i overensstemmelse med kønsstereotyper. Mænd scorede højere i assertivitet, mens kvinder scorede højere i neuroticisme og venlighed. Overraskende var forskellene mest markante i europæiske og amerikanske kulturer, hvor traditionelle kønsroller er minimeret.
Undersøgelsen analyserede sammenhængen mellem fem personlighedsdimensioner og jobpræstationer på tværs af fem erhvervsgrupper. Resultaterne viste, at samvittighedsfuldhed var relateret til alle jobkriterier, mens ekstraversion var vigtig for leder- og salgsjob. Studiet understreger værdien af fem-faktor modellen i personnelestudier.
Denne undersøgelse ser på kønsforskelle i personlighedstræk, både på Big Five-niveau og på delniveauet af aspekter inden for hvert træk. Kvinder rapporterede højere scorer i Extraversion, Agreeableness og Neuroticism end mænd. Større forskelle blev dog fundet på aspektniveau, hvilket understreger vigtigheden af at måle personlighed på dette niveau for bedre at forstå kønsforskelle
Neo PI-R er et personlighedsvurderingsværktøj, der måler fem centrale træk: åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstraversion, venlighed og neuroticisme. Formålet er at give en dybdegående forståelse af individets personlighed, hvilket kan bruges i psykologisk forskning og praksis for at forbedre personlig udvikling og relationer.
Studiet anvendte meta-analyse (92 prøver) til at undersøge ændringer i personlighedstræk gennem livet. Resultaterne viste, at sociale dominans, samvittighedsfuldhed og følelsesmæssig stabilitet øges i tidlig voksenalder. Social vitalitet og åbenhed stiger i ungdommen, men falder i alderdommen. Køn og bortfald havde minimal indflydelse på ændringerne.
Forfatterne argumenterer for, at personlighed er central for evolutionære mekanismer og adfærd. Den dækker emner som livshistorieteori, udviklingspsykologi og evolutionær genetik, og analyserer, hvordan forskelle hos individer påvirker sociale beslutninger og personlighedsudvikling over livscyklussen.
Studiet undersøgte forskelle i personlighedstræk blandt børn, unge og voksne i alderen 10-65 år. Resultaterne viste, at sent barndom og ungdom er vigtige perioder for personlighedsudvikling, med negative tendenser i psykosocial modenhed hos unge, mens voksne generelt viste større modenhed.
Studiet anvendte meta-analyse på 92 prøver for at undersøge ændringer i personlighedstræk gennem livet. Resultaterne viste, at social dominans, samvittighedsfuldhed og følelsesmæssig stabilitet øges i ung voksenalder, mens social vitalitet og åbenhed falder i alderdommen. Ændringer var signifikante i midaldrende og ældre år.
Fire meta-analyser undersøgte kønsforskelle i personlighed fra 1958-1992. Mænd viste sig at være mere assertive og havde højere selvværd, mens kvinder scorede højere i ekstraversion, angst og pleje. Forskellene var konstante på tværs af alder, uddannelse og lande, og der var ikke betydelige forskelle i andre træk.
“The Introvert Advantage” fremhæver introvertes styrker og giver strategier til at trives i en verden, der ofte favoriserer ekstroverte. Bogen dækker emner som relationer, forældreskab og arbejdsliv med praktiske tips til energihåndtering og sociale interaktioner. Den opfordrer introverte til at fejre deres unikke kvaliteter og finde succes på deres egne præmisser.
Miljøet påvirker, hvordan gener udtrykkes, især tidligt i livet. Epigenetik viser, at omsorg fra moderen kan ændre DNA-strukturen og dermed individets udvikling og adfærd. Dette understreger, at gener og miljø arbejder sammen om at forme vores egenskaber gennem live
Studiet viser, at kvinder generelt scorer højere i ekstraversion, venlighed og neuroticisme end mænd. Dog afslører en mere detaljeret analyse af personlighedstræk større kønsforskelle på underliggende niveauer. Dette tyder på, at personlighed bør måles mere nuanceret for at forstå kønsforskelle bedre.
Forskning viser, at kønsforskelle i Big Five-personlighedstræk er små til moderate, hvor kvinder scorer højere i venlighed og neuroticisme. Derimod er forskellen i interesse for mennesker vs. ting meget stor – kvinder er mere menneskeorienterede. Interessant nok er personlighedsforskelle større i mere ligestillede samfund, mens interessedifferencer er stabile på tværs af kulturer.
Integration af information fra ansigt og stemme er centralt for vores sociale interaktioner. Denne artikel gennemgår adfærds- og neuroimagingstudier om ansigt-stemme-integration i forbindelse med personopfattelse. Der er fundet klare tegn på interferens mellem ansigtlig og vokal information under følelsesgenkendelse og identitetsbehandling. Integrationseffekter påvirker cerebral aktivitet i heteromodel cortex og på ‘unimodal’ niveauer.
Artiklen præsenterer en teoretisk model for ansigtsgenkendelse, der identificerer syv typer information fra ansigtet, herunder strukturel og semantisk kode. Modellen beskriver, hvordan strukturel kodning muliggør genkendelse ved at matche tidligere gemte koder, og hvordan den kognitive proces vurderer genkendelse.
Studiet udfordrer antagelsen om, at kønsforskelle i personlighed er små. Ved at anvende højere præcise målinger og multivariate effektstørrelser fandt forskerne, at den globale effektstørrelse for kønsforskelle i personlighed var D = 2.71, hvilket indikerer en kun 10% overlap mellem mandlige og kvindelige profiler. Resultaterne tyder på, at betydelige kønsforskelle i personlighed eksisterer, og den gængse opfattelse skal revideres.
Forsøget viser, at personlighedstræk har en væsentlig indflydelse på ægteskabelig stabilitet og tilfredshed. I en undersøgelse af 300 hvide par, der blev fulgt fra deres forlovelser i 1930’erne til 1980, blev det konstateret, at især neuroticisme hos både mænd og kvinder samt mænds impulskontrol var stærke indikatorer for, om parret forblev gift eller blev skilt
Forsøget viser, at utroskab motiveres af flere faktorer snarere end blot at være delt op i følelsesmæssige og seksuelle motiver. Fire motivationsfaktorer blev identificeret hos college-studerende, og forskellige personlighedstræk fra Big Five-modellen blev knyttet til disse motiver. Ubegribelig socioseksuel orientering spiller også en rolle i kønsforskelle i seksuelle motiver til utroskab.
Forskningen viser, at evnen til at udsætte behov allerede kan ses hos 4-årige børn og påvirker deres senere kognitive og sociale kompetencer. Børn, der kan forsinke belønning, klarer sig bedre i skolen og håndterer frustration og stress mere effektivt. Studiet identificerede også kognitive processer, der fremmer selvregulering i barndommen.
“Behavioral Genetics” undersøger de grundlæggende principper inden for feltet, herunder nøgleeksperimenter, igangværende debatter og nyere opdagelser. Bogen giver et omfattende overblik over betydningsfulde emner, hvilket hjælper læserne med at forstå de genetiske påvirkninger på adfærd og kompleksiteten i arvelighed af psykologiske træk.
Artiklen diskuterer fem hovedområder af individuelle forskelle i menneskelig adfærd: kognitive evner, personlighed, sociale holdninger, psykologiske interesser og psykopatologi. Den adresserer metodologiske fejl i forskningen, præsenterer en ramme for at forstå resultaterne fra adfærdsgenetiske studier og konkluderer, at næsten alle målte psykologiske forskelle er moderat til substansielt arvelige.
Forskning viser, at miljøpåvirkninger gør søskende lige så forskellige som tilfældige børn fra befolkningen. “Ikke-delt miljø” – unikke oplevelser – forklarer mest miljøvariation i personlighed, psykiske lidelser og intelligens. Adoptionsstudier viser, at fælles opvækst har minimal effekt. Artiklen gennemgår metoder, eksempler og konsekvenser af disse fund.
Forskere undersøger, hvordan gener påvirker forskelle i intelligens, personlighed, holdninger, interesser og psykiske lidelser. De gennemgår metoder, kritik og teorier inden for adfærdsgenetik. Konklusionen er, at næsten alle psykologiske forskelle mellem mennesker har en moderat til høj grad af arvelighed, hvis de måles pålideligt.
