Aggression har en adaptiv funktion og kan være nyttig i sociale og evolutionære sammenhænge. Studiet viser, at aggression ikke kun handler om destruktion, men også kan sikre ressourcer, status og overlevelse. Hvordan og hvornår aggression bruges, afhænger af kontekst og mulige fordele. Dette understreger, at aggression ikke altid er negativ, men kan være en strategisk adfærd med biologiske og sociale fordele.
Forsøget viste, at kvinder generelt foretrækker muskuløse mænd. I en tvangsvalgssituation valgte de endnu oftere muskuløse mænd til kortvarige forhold, især under barske miljøforhold. Dette antyder, at miljøets ressourcebetingelser kan påvirke, hvilke mandlige egenskaber der opfattes som attraktive.
Studiet foreslår, at polygyni – hvor få mænd monopoliserer kvinder – øger risikoen for borgerkrige, men ikke krige mellem stater. Data viser, at polygyni forklarer flere borgerkrige end demokrati forklarer mellemstatslige krige. Polygyni kan være en grundlæggende årsag til konflikter mellem grupper.
Forskere analyserede 456 Y-kromosomer og fandt, at den seneste fælles forfader for alle nulevende mennesker levede for ca. 254.000 år siden i Afrika. De opdagede også en kraftig reduktion i Y-kromosomvariation for ca. 10.000 år siden, sandsynligvis pga. kulturelle ændringer, der påvirkede mænds reproduktive succes.
