Samfund

Gender and the Well-Being Paradox.

En undersøgelse af 55 trivselsmål fra 167 lande viser, at kvinder scorer højere på alle negative følelser og lavere på næsten alle positive følelser end mænd. Alligevel rapporterer kvinder oftere lykke og livstilfredshed. Dette skaber et paradoks, da objektive data viser højere dødelighed og selvmordsrate blandt mænd.

, , , ,

Postmodernism

Postmodernisme er en filosofisk bevægelse, der opstod i det 20. århundrede og udfordrer modernismens ideer. Den afviser universelle sandheder og fremhæver relativisme, skepsis og kulturel mangfoldighed. Postmodernismen understreger, at viden og sandhed er konstruerede, påvirket af magt, sprog og historiske kontekster.

,

The Urban Question: A Marxist Approach.

“The Urban Question: A Marxist Approach” af Manuel Castells er en grundlæggende tekst inden for urban sociologi, der analyserer byers udvikling gennem et marxistisk perspektiv. Castells undersøger, hvordan økonomiske og sociale strukturer former bymiljøer, og han kritiserer eksisterende teorier i urban sociologi.

, ,

A Christian Danish Culture

Denne artikel beskriver udviklingen af en kristen dansk kultur i middelalderen, hvor kirken spillede en central rolle i samfundet. Kirken prægede dagliglivet gennem ritualer som dåb, konfirmation og de dødes sjæles vej til paradis. Der blev bygget mange kirker, og troen på helgener og magi var også udbredt.

,

Confirmation Ceremony in Denmark.

I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed, hvor unge bekræfter deres tro og træder ind i voksenlivet. Selvom kirkelig deltagelse generelt er lav, deltager omkring 70 % af unge i alderen 13 til 15 år i konfirmationen. Ceremonien finder sted i april og ledes af en præst, efterfulgt af en festlig reception med familie og venner.

, ,

Spartan Reflections

“Spartan Reflections” af Paul Cartledge er en samling af essays, der udforsker Spartas komplekse kultur og historie. Bogen giver indblik i Spartas militære udvikling, kønsroller, kunst og litteratur samt dens unikke institutioner som religion, uddannelse og pædofili.

, ,

The Historical and Christian Roots of Marriage

Artiklen undersøger ægteskabets historiske og kristne rødder og understreger det som en hellig institution. Den kritiserer sekulære opfattelser, der ser ægteskab som et redskab for patriarkalsk undertrykkelse, og argumenterer for, at kristendommen hævede kvinders status og fremmede ægteskabet som et forhold med gensidige forpligtelser.

, ,

The Marriage Market as a Source of Societal Instability.

Denne artikel diskuterer, hvordan ægteskabsmarkedet i Sub-Sahara-Afrika, præget af praksisser som polygyni og brudepris, skaber ubalance, hvor unge mænd ikke kan finde en kone. Dette kan føre til frustration, vold og samfundsmæssig ustabilitet. Det påpeges, at politiske indgreb i ægteskabsmarkedet er nødvendige for at afhjælpe ulighed og forhindre radikalisering.

, , ,

Polygyny, Inequality, and Social Unrest.

Artiklen undersøger, hvordan polygyni kan føre til social uro gennem tre teoretiske mekanismer: (i) økonomisk, reproduktiv og social ulighed blandt ikke-elite mænd; (ii) ulighed inden for eliten vedrørende ressourcefordeling; og (iii) generel kønsulighed. Data fra 41 afrikanske lande viser, at især den første og tredje dimension er korreleret med social uro.

, , ,

First Farmers: The Origins of Agricultural Societies.

“First Farmers: the Origins of Agricultural Societies” giver indsigt i de tidlige landbrugssamfunds oprindelse og historie globalt. Bogen anvender data fra arkæologi, sprogvidenskab og biologisk antropologi til at undersøge landbrugets udvikling de sidste 12.000 år og fokuserer på landbrugets oprindelse og spredning fra flere regioner.

,

The Origins of Civilization: From Villages to Cities.

Først kunne landbruget sikre befolkningens fødevareforsyning, men det var ikke nok til at skabe civilisation. Over tid udviklede samfund sig fra små landsbyer til større byer og stater, drevet af teknologi og organiseret arbejdsdeling. Dette førte til øgede konflikter, større samfund og dannelsen af byer og stater som nødvendige institutioner i civilisationens opståen.

, ,

Mesopotamia: Agriculture & Innovations.

Mesopotamien, beliggende i den frugtbare halvmåne mellem Tigris og Eufrat, blev til store byer og riger takket være landbrugets udvikling. Irregering og overskud af fødevarer skabte specialisering og sociale klasser, som var grundlaget for civilisationens fremkomst. Innovationer som skrift, hjulet og matematik stammer fra denne periode.

, ,

Life History Transitions at the Origins of Agriculture: A Model for Understanding How Niche Construction Impacts Human Growth, Demography and Health.

Over de sidste 12.000 år har overgangen fra jagt og samling til landbrug ændret menneskers livsstrategier. Landbruget øgede energiforsyningen, men ændrede også kosten og medførte nye sundhedsrisici. Denne teori forklarer, hvordan energi blev omfordelt til immunforsvar og reproduktion fremfor vækst og vedligeholdelse. Dette gav indsigt i befolkningstilvækst trods dårligere helbred.

, , ,

Growth, Specialization, and Organization of World Agriculture.

Landbrug har været hovedkilden til levebrød i tusinder af år. Efter Anden Verdenskrig voksede både befolkning og landbrugsproduktion hurtigt. Øget handel og specialisering har ført til etablering af kooperativer, som nu får statslige garantier. Fokus ligger på vækst, ejendomretter, forbrugerbeskyttelse og støtte til forskning.

,

The Neolithic Revolution and the Birth of Civilization.

Landbrugets oprindelse er tæt knyttet til ændringer i klimaet og menneskets behov for mere stabile fødekilder. De første landbrug samfund opstod i frugtbare områder som den frugtbare halvmåne, hvor folk begyndte at dyrke planter og tæmme dyr. Denne overgang var afgørende for udviklingen af civilisationer.

,

From Foraging to Farming: The 10,000-Year Revolution.

Forskning i Jordanien tyder på, at overgangen fra jagt og samling til landbrug begyndte tidligere end antaget, omkring 19.000 år siden. Arkeologiske fund viser, at tidlige jæger-samlere begyndte at samles i større grupper, bygge boliger og udvikle komplekse sociale strukturer. Dette kunne have været de første skridt mod landbrug. 

,

Dynamics of the Neolithic Revolution.

Neolitisk tid markerer overgangen fra jagt og samling til landbrug og permanente bosættelser. Denne periode bragte teknologiske fremskridt som keramik og husdyrhold, hvilket førte til større samfund og nye sociale strukturer. Overgangen til landbrug ændrede fundamentalt menneskers livsstil og samfundsorganisering.

,

Rites of Passage for Boys.

“Encyclopedia of Psychology and Religion” undersøger, hvordan psykologi og religion hænger sammen. Den analyserer religiøse ritualer, symboler og myter fra et psykologisk perspektiv. Opslagsværket er nyttigt for forskere, terapeuter og præster og giver indsigt i, hvordan religiøse oplevelser og symbolik påvirker menneskelig adfærd.

,

Periods: Historical and Cultural Interpretations of Menstruation.

Bogen undersøger menstruationens historiske og kulturelle betydning, herunder myter, ritualer og fortolkninger fra forskellige samfund. Selvom fokus er på moderne menstruationsopfattelser i Derbyshire, England, sammenlignes disse med ældre og globale perspektiver for at vise, hvordan menstruation er blevet forstået gennem tiden.

,

Co-Residence Patterns in Hunter-Gatherer Societies Show Unique Human Social Structure.

Undersøgelsen af 32 nutidige jæger-samlere viser, at de har en unik social struktur, hvor både mænd og kvinder kan forlade deres fødegruppe, og søskende ofte bor sammen. De fleste i grupperne er ikke nært beslægtede, hvilket skaber store sociale netværk. Dette udfordrer ideen om, at samarbejde primært forklares ved inklusiv fitness og antyder, at sociale netværk har været vigtige for udviklingen af social læring og kumulativ kultur hos mennesker.

, , ,

Regional Settlement Pattern Studies.

Denne kritiske gennemgang af regional bosætningsmønster-arkæologi fra det sidste årti viser, at den regionale tilgang giver nye idéer og varige resultater. Vigtige fremskridt er gjort i studiet af paleolitiske og holocæne jæger-samlere samt neolithiske samfunds relationer. Der er nye forskningsmuligheder inden for sammenligninger, makroregional analyse og langsigtede ændringer. Forskning bør fokusere på systematisk dækning af regionale skalaer og rumlig analyse med sociale grupper som primært fokus.

, ,

The Relations Between Contextual Risk, Earned Income, and the School Adjustment of Children From Economically Disadvantaged Families.

En langtidsundersøgelse viser, at økonomisk udsatte børns familier oplever ustabilitet over tid. Høj kontekstuel risiko øger adfærdsproblemer, mens lav indkomst hæmmer faglig udvikling. Effekterne varierer over tid, men vedvarende påvirkning blev ikke påvist. Studiet understreger behovet for en dynamisk forståelse af udsatte familiers vilkår.

,

Paleopathology at the Origins of Agriculture.

Bogen undersøger, hvordan overgangen fra jæger-samlerliv til landbrug påvirkede menneskers sundhed. Gennem skeletanalyser fra 19 regioner vurderes ændringer i dødelighed, ernæring og sygdomme. Studiet viser, at landbrug førte til både fordele og nye helbredsproblemer, hvilket gør værket til en central reference i bioarkæologi.

, , ,

Discrete Hierarchical Organization of Social Group Sizes.

Artiklen undersøger, hvordan hjernestørrelse og sociale gruppestørrelser hos primater er sammenkoblet. Gennem dataanalyse viser forskningen, at mennesker danner grupper i diskrete størrelser, hvilket tyder på en hierarkisk struktur. Dette kan afspejle, hvordan menneskers hjerner behandler sociale relationer.

, ,

Social Network Size in Humans.

Artiklen undersøger sociale netværk i moderne vestligt samfund gennem julekortudveksling. Den gennemsnitlige maksimale netværksstørrelse er 153,5 personer, tæt på den forudsagte størrelse på 150. Aldersgrupper og relationer påvirker strukturen, mens kontaktfrekvens afhænger af passive og aktive faktorer, hvilket tyder på kognitive begrænsninger for netværksstørrelse.

,

Female foragers sometimes hunt, yet gendered divisions of labor are real: a comment on Anderson et al. (2023) The Myth of Man the Hunter

En ny undersøgelse hævder, at kønsopdelte arbejdsroller er svage i foragersamfund, da kvinder jager i 79 % af samfundene. Dog modbeviser en kritisk analyse af data og metoder dette synspunkt. Kønsopdelte arbejdsroller er stadig fremherskende, og det er vigtigt at anerkende forskellige arbejdsbidrag uden at projicere vestlige syn på foraging-samfund.

, ,