I “Behave” undersøger Robert M. Sapolsky menneskelig adfærd ved at kombinere viden fra hjerneforskning, biologi og kultur. Bogen viser, hvordan vores hjerner har udviklet sig over tid, og hvordan dette påvirker vores sociale relationer og kulturer i dag.
En undersøgelse af 55 trivselsmål fra 167 lande viser, at kvinder scorer højere på alle negative følelser og lavere på næsten alle positive følelser end mænd. Alligevel rapporterer kvinder oftere lykke og livstilfredshed. Dette skaber et paradoks, da objektive data viser højere dødelighed og selvmordsrate blandt mænd.
Selvom kvinder i USA objektivt set har fået bedre livsvilkår de sidste 35 år, viser undersøgelser, at deres lykke er faldet både absolut og i forhold til mænds. Denne tendens ses på tværs af data, befolkningsgrupper og industrilande, og mænd rapporterer nu højere trivsel end kvinder.
I 2023 blev 12.862 ægtepar skilt. Det er en stagnering i antallet af skilsmisser de seneste tre år, og et fald på 17 pct. i forhold til gennemsnittet af skilsmisser de ti foregående år.
Postmodernisme er en filosofisk bevægelse, der opstod i det 20. århundrede og udfordrer modernismens ideer. Den afviser universelle sandheder og fremhæver relativisme, skepsis og kulturel mangfoldighed. Postmodernismen understreger, at viden og sandhed er konstruerede, påvirket af magt, sprog og historiske kontekster.
“The Urban Question: A Marxist Approach” af Manuel Castells er en grundlæggende tekst inden for urban sociologi, der analyserer byers udvikling gennem et marxistisk perspektiv. Castells undersøger, hvordan økonomiske og sociale strukturer former bymiljøer, og han kritiserer eksisterende teorier i urban sociologi.
Denne artikel beskriver udviklingen af en kristen dansk kultur i middelalderen, hvor kirken spillede en central rolle i samfundet. Kirken prægede dagliglivet gennem ritualer som dåb, konfirmation og de dødes sjæles vej til paradis. Der blev bygget mange kirker, og troen på helgener og magi var også udbredt.
I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed, hvor unge bekræfter deres tro og træder ind i voksenlivet. Selvom kirkelig deltagelse generelt er lav, deltager omkring 70 % af unge i alderen 13 til 15 år i konfirmationen. Ceremonien finder sted i april og ledes af en præst, efterfulgt af en festlig reception med familie og venner.
I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed for unge, selv i et samfund med lav religiøs deltagelse. 71 % af alle børn (44 % i København) bekræftes i den statslige lutherske kirke. Dette afspejler en stærk kulturel tradition, selvom troen på Gud er lav.
“Spartan Reflections” af Paul Cartledge er en samling af essays, der udforsker Spartas komplekse kultur og historie. Bogen giver indblik i Spartas militære udvikling, kønsroller, kunst og litteratur samt dens unikke institutioner som religion, uddannelse og pædofili.
Artiklen undersøger sociale relationer blandt Spartiate-borgerne i klassisk Sparta, herunder deres sociale orden, livsstil og indre værdi-konflikter. Den belyser spændingerne mellem Spartas institutioner og individernes adfærd, hvilket giver indsigt i samfundets kompleksitet.
Artiklen undersøger ægteskabets historiske og kristne rødder og understreger det som en hellig institution. Den kritiserer sekulære opfattelser, der ser ægteskab som et redskab for patriarkalsk undertrykkelse, og argumenterer for, at kristendommen hævede kvinders status og fremmede ægteskabet som et forhold med gensidige forpligtelser.
En ny undersøgelse viser, at polygame samfund oplever højere kriminalitet, vold, fattigdom og kønsulighed på grund af konkurrence mellem mænd. I kontrast viser monogame ægteskaber færre sociale problemer og er ved at erstatte polygami globalt som den dominerende kulturinstitution.
Denne artikel diskuterer, hvordan ægteskabsmarkedet i Sub-Sahara-Afrika, præget af praksisser som polygyni og brudepris, skaber ubalance, hvor unge mænd ikke kan finde en kone. Dette kan føre til frustration, vold og samfundsmæssig ustabilitet. Det påpeges, at politiske indgreb i ægteskabsmarkedet er nødvendige for at afhjælpe ulighed og forhindre radikalisering.
Artiklen undersøger, hvordan polygyni kan føre til social uro gennem tre teoretiske mekanismer: (i) økonomisk, reproduktiv og social ulighed blandt ikke-elite mænd; (ii) ulighed inden for eliten vedrørende ressourcefordeling; og (iii) generel kønsulighed. Data fra 41 afrikanske lande viser, at især den første og tredje dimension er korreleret med social uro.
For omkring 8.000 år siden, efter landbrugets indførelse, reproducerede kun én mand sig for hver 17 kvinder. Dette tyder på, at få mænd opnåede stor magt og rigdom, hvilket begrænsede andre mænds reproduktive succes. Denne kulturelle påvirkning af menneskelig evolution er bemærkelsesværdig.
Code of Hammurabi er en af de tidligste og mest komplette lovsamlinger, oprettet af Babylon-kongen Hammurabi omkring 1754 f.Kr. Den består af 282 love, der regulerer alt fra familierelationer og handel til arbejdsforhold og straf, og reflekterer vigtigheden af retfærdighed i det mesopotamiske samfund.
“First Farmers: the Origins of Agricultural Societies” giver indsigt i de tidlige landbrugssamfunds oprindelse og historie globalt. Bogen anvender data fra arkæologi, sprogvidenskab og biologisk antropologi til at undersøge landbrugets udvikling de sidste 12.000 år og fokuserer på landbrugets oprindelse og spredning fra flere regioner.
Først kunne landbruget sikre befolkningens fødevareforsyning, men det var ikke nok til at skabe civilisation. Over tid udviklede samfund sig fra små landsbyer til større byer og stater, drevet af teknologi og organiseret arbejdsdeling. Dette førte til øgede konflikter, større samfund og dannelsen af byer og stater som nødvendige institutioner i civilisationens opståen.
Mesopotamien, beliggende i den frugtbare halvmåne mellem Tigris og Eufrat, blev til store byer og riger takket være landbrugets udvikling. Irregering og overskud af fødevarer skabte specialisering og sociale klasser, som var grundlaget for civilisationens fremkomst. Innovationer som skrift, hjulet og matematik stammer fra denne periode.
Over de sidste 12.000 år har overgangen fra jagt og samling til landbrug ændret menneskers livsstrategier. Landbruget øgede energiforsyningen, men ændrede også kosten og medførte nye sundhedsrisici. Denne teori forklarer, hvordan energi blev omfordelt til immunforsvar og reproduktion fremfor vækst og vedligeholdelse. Dette gav indsigt i befolkningstilvækst trods dårligere helbred.
Landbrug har været hovedkilden til levebrød i tusinder af år. Efter Anden Verdenskrig voksede både befolkning og landbrugsproduktion hurtigt. Øget handel og specialisering har ført til etablering af kooperativer, som nu får statslige garantier. Fokus ligger på vækst, ejendomretter, forbrugerbeskyttelse og støtte til forskning.
Landbrugets oprindelse er tæt knyttet til ændringer i klimaet og menneskets behov for mere stabile fødekilder. De første landbrug samfund opstod i frugtbare områder som den frugtbare halvmåne, hvor folk begyndte at dyrke planter og tæmme dyr. Denne overgang var afgørende for udviklingen af civilisationer.
Overgangen til landbrug i neolitisk tid forvandlede menneskets liv ved at skabe rigdom og muligheden for urbanisering. Selvom denne “neolitiske revolution” bragte mange fordele, medførte den også udfordringer og konsekvenser, hvis effekter stadig mærkes i dag.
En forskningsgruppe undersøgte skeletrester fra neolitisk tid og fandt, at menneskelig højde blev påvirket af kulturelle faktorer. Kvinder var lavere end forventet, hvilket tyder på kønsdiskrimination. Resultaterne viser, at både kulturelle og miljømæssige forhold påvirker kroppens størrelse over tid.
Forskning i Jordanien tyder på, at overgangen fra jagt og samling til landbrug begyndte tidligere end antaget, omkring 19.000 år siden. Arkeologiske fund viser, at tidlige jæger-samlere begyndte at samles i større grupper, bygge boliger og udvikle komplekse sociale strukturer. Dette kunne have været de første skridt mod landbrug.
Neolitisk tid markerer overgangen fra jagt og samling til landbrug og permanente bosættelser. Denne periode bragte teknologiske fremskridt som keramik og husdyrhold, hvilket førte til større samfund og nye sociale strukturer. Overgangen til landbrug ændrede fundamentalt menneskers livsstil og samfundsorganisering.
“Encyclopedia of Psychology and Religion” undersøger, hvordan psykologi og religion hænger sammen. Den analyserer religiøse ritualer, symboler og myter fra et psykologisk perspektiv. Opslagsværket er nyttigt for forskere, terapeuter og præster og giver indsigt i, hvordan religiøse oplevelser og symbolik påvirker menneskelig adfærd.
Undersøgelsen fandt, at unge piger i Indien får deres første menstruation tidligere end deres mødre (12,5 år vs. 14 år). Dette fald i alder hænger sammen med livsstilsændringer, især en mere stillesiddende hverdag. Resultaterne tyder på, at tidlig menstruation primært påvirkes af fysisk aktivitetsniveau.
Bogen undersøger, hvordan menstruation omtales og forstås i britisk kultur gennem historie, reklamer, folklore og dagligdags samtaler. Gennem interviews analyseres eufemismer, vittigheder og populærviden for at belyse, hvordan sociale og kulturelle diskurser påvirker holdninger til menstruation.
Undersøgelsen målte alderen for første menstruation hos franske skolepiger og fandt en median på 12,8 år. Resultaterne stemmer overens med en global tendens mod tidligere menstruation, nu stabiliseret omkring 13 år. Forskningen foreslår 9 år som grænse for tidlig menstruation, hvilket kan påvirke medicinsk vurdering af pubertetens start.
Bogen undersøger menstruationens historiske og kulturelle betydning, herunder myter, ritualer og fortolkninger fra forskellige samfund. Selvom fokus er på moderne menstruationsopfattelser i Derbyshire, England, sammenlignes disse med ældre og globale perspektiver for at vise, hvordan menstruation er blevet forstået gennem tiden.
Forsøget viste, at kvinder generelt foretrækker muskuløse mænd. I en tvangsvalgssituation valgte de endnu oftere muskuløse mænd til kortvarige forhold, især under barske miljøforhold. Dette antyder, at miljøets ressourcebetingelser kan påvirke, hvilke mandlige egenskaber der opfattes som attraktive.
Bogen samler evolutionære perspektiver på vold og krig og gennemgår emner som partner- og børnemishandling, søskendekonflikter, selvmord, mobning, seksuelt misbrug, terror og dyremishandling. Hovedbudskabet er at give vigtige indsigter, der kan anvendes i flere videnskabelige fag.
Studiet foreslår, at polygyni – hvor få mænd monopoliserer kvinder – øger risikoen for borgerkrige, men ikke krige mellem stater. Data viser, at polygyni forklarer flere borgerkrige end demokrati forklarer mellemstatslige krige. Polygyni kan være en grundlæggende årsag til konflikter mellem grupper.
Samfund udvikles i faser baseret på deres primære forsørgelse: jæger-samler, pastoral, hortikultur, agrar, industri og post-industri. Ændringer i forsørgelsesmetoder påvirker samfundets struktur, teknologi og ulighed, med mere specialisering, teknologi og sociale hierarkier, efterhånden som samfundet udvikler sig.
En ny skala, Evolutionary Mismatched Lifestyle Scale (EMLS), er udviklet til at måle, hvordan moderne livsstil adskiller sig fra forfædres forhold. Skalaen omfatter 7 områder som kost, fysisk aktivitet og sociale relationer og er forbundet med både fysisk og mental sundhed.
Undersøgelsen af 32 nutidige jæger-samlere viser, at de har en unik social struktur, hvor både mænd og kvinder kan forlade deres fødegruppe, og søskende ofte bor sammen. De fleste i grupperne er ikke nært beslægtede, hvilket skaber store sociale netværk. Dette udfordrer ideen om, at samarbejde primært forklares ved inklusiv fitness og antyder, at sociale netværk har været vigtige for udviklingen af social læring og kumulativ kultur hos mennesker.
Bronze Age Economics analyserer økonomiske systemer i bronzealderen og hvordan de påvirkede samfundsudviklingen. Bogen fremhæver, hvordan handel, ressourcestyring og politiske strukturer bidrog til dannelsen af komplekse samfund. Læringen viser, at økonomiske forhold har stor betydning for sociale og politiske forandringer.
I The Creation of Inequality undersøger Flannery og Marcus, hvordan ulighed opstod fra tidlige egalitære samfund til hierarkiske strukturer. De påpeger, at ulighed skyldes bevidst manipulation af sociale relationer, ikke blot befolkningsvækst. De argumenterer for, at ulighed kan afhjælpes ved at ændre sociale logikker i stedet for med vold.
Denne kritiske gennemgang af regional bosætningsmønster-arkæologi fra det sidste årti viser, at den regionale tilgang giver nye idéer og varige resultater. Vigtige fremskridt er gjort i studiet af paleolitiske og holocæne jæger-samlere samt neolithiske samfunds relationer. Der er nye forskningsmuligheder inden for sammenligninger, makroregional analyse og langsigtede ændringer. Forskning bør fokusere på systematisk dækning af regionale skalaer og rumlig analyse med sociale grupper som primært fokus.
En langtidsundersøgelse viser, at økonomisk udsatte børns familier oplever ustabilitet over tid. Høj kontekstuel risiko øger adfærdsproblemer, mens lav indkomst hæmmer faglig udvikling. Effekterne varierer over tid, men vedvarende påvirkning blev ikke påvist. Studiet understreger behovet for en dynamisk forståelse af udsatte familiers vilkår.
En analyse af 32 jæger-samler-samfund viser, at deres sociale struktur adskiller sig ved, at både mænd og kvinder kan flytte eller blive, søskende ofte bor sammen, og de fleste gruppemedlemmer ikke er beslægtede. Dette skaber store netværk, der fremmer samarbejde og social læring, hvilket kan have drevet kulturel udvikling.
Bogen undersøger, hvordan overgangen fra jæger-samlerliv til landbrug påvirkede menneskers sundhed. Gennem skeletanalyser fra 19 regioner vurderes ændringer i dødelighed, ernæring og sygdomme. Studiet viser, at landbrug førte til både fordele og nye helbredsproblemer, hvilket gør værket til en central reference i bioarkæologi.
Ændringer i pubertetens timing påvirker sundhed og risikovurdering. Tidlig pubertet kan føre til kort voksenhøjde, psykiske udfordringer, øget risiko for seksuelt misbrug og senere sygdomme som kræft og metabolisk syndrom. Det påvirker også adfærdsproblemer. Nye lovgivninger kræver bedre kemiske tests for at beskytte børns hormonelle udvikling.
Bogen undersøger barndom på tværs af kulturer og viser, hvordan vores syn på børn ofte er kulturbestemt. Den dækker familieformer, opdragelse, leg, arbejde, skolegang og overgangen til voksenlivet. Gennem antropologisk forskning tegner den et nuanceret billede af, hvordan børn opdrages og indgår i samfund verden over.
Melvin Konner viser, hvordan menneskers lange barndom hænger sammen med hjerneudvikling og social læring. Leg fremmer intelligens og kultur, mens vores stærke bånd til omsorgspersoner danner grundlag for læring. Bogen forbinder biologi og psykologi og forklarer, hvordan vores unikke udvikling har formet menneskelig tænkning og samfund.
Artiklen undersøger, hvordan hjernestørrelse og sociale gruppestørrelser hos primater er sammenkoblet. Gennem dataanalyse viser forskningen, at mennesker danner grupper i diskrete størrelser, hvilket tyder på en hierarkisk struktur. Dette kan afspejle, hvordan menneskers hjerner behandler sociale relationer.
Artiklen undersøger sociale netværk i moderne vestligt samfund gennem julekortudveksling. Den gennemsnitlige maksimale netværksstørrelse er 153,5 personer, tæt på den forudsagte størrelse på 150. Aldersgrupper og relationer påvirker strukturen, mens kontaktfrekvens afhænger af passive og aktive faktorer, hvilket tyder på kognitive begrænsninger for netværksstørrelse.
En ny undersøgelse hævder, at kønsopdelte arbejdsroller er svage i foragersamfund, da kvinder jager i 79 % af samfundene. Dog modbeviser en kritisk analyse af data og metoder dette synspunkt. Kønsopdelte arbejdsroller er stadig fremherskende, og det er vigtigt at anerkende forskellige arbejdsbidrag uden at projicere vestlige syn på foraging-samfund.