I denne artikel vurderes spørgsmålet om, hvorvidt neandertalere havde sprog. Gennem de seneste års nye fossiler, arkæologiske fund og DNA-evidens er der kommet lys over neandertalernes anatomi og adfærd. Forfatteren konkluderer, at den overvejende evidens tyder på, at neandertalerne havde en form for talt protosprog med leksikale betydninger.
I WEIRD undersøger Joseph Henrich, hvordan vores individualistiske og analytiske adfærd er formet af det vestlige samfund, som er præget af uddannelse, rigdom og demokrati. Bogen forklarer, hvordan ændringer i familieforhold, ægteskabspraksis og religiøse overbevisninger i middelalderen har påvirket den vestlige tankegang og vores kollektive identitet.
I Det kreative samfund undersøger Lars Tvede, hvordan investering i kreativitet er afgørende for samfundets udvikling. Bogen giver indsigt i, hvordan kreativitet kan forstås og udnyttes for at fremme vækst og innovation i den vestlige civilisation.
I Sapiens undersøger Yuval Noah Harari menneskets historie og udvikling. Han beskriver, hvordan vi er blevet den mest destruktive og avancerede art på jorden, trods vores korte tid her. Bogen har et historisk fokus, der strækker sig tilbage til stenalderen og stiller spørgsmål ved, hvad der gør os unikke som mennesker.
Studiet undersøgte kønsforskelle i partnerpræferencer på tværs af 33 lande. Kvinder vægtede økonomisk sikkerhed og ambition højere, mens mænd prioriterede ungdom og fysisk tiltrækning. Resultaterne understøtter en evolutionær forklaring på kønsforskelle i valg af partner og reproduktionsstrategier.
Forsøget undersøgte, om forældre har mere indflydelse på deres børns partnervalg i mere kollektivistiske kulturer. Studier i Nederlandene, Kurdistan, Canada og blandt internationale studerende viste, at kollektivistiske kulturer oplever større forældreindflydelse. Især unge med østasiatisk baggrund i Canada rapporterede mere forældrepåvirkning end dem med europæisk baggrund.
Studiet undersøger, hvordan monogami er blevet dominerende på trods af fordelene ved polygami, især i forhold til rigdomsforskelle. Forfatterne argumenterer for, at normativ monogami har gruppenormative fordele ved at reducere vold og kriminalitet, mindske kønsulighed, fremme økonomisk produktivitet og forbedre investering i børn.
Studiet analyserer den sociale seksuelle orienteringsindeks (SOI) som et mål for menneskelige parringstrategier, med fokus på hvordan indholdet varierer på tværs af kulturer. Resultaterne viser, at SOI har god validitet og pålidelighed, og at kønsforskelle i sociosexualitet er universelle, men påvirkes af kulturelle og økonomiske forhold.
I The Mating Mind argumenterer Geoffrey Miller for, at menneskets unikke træk som bevidsthed, moral, kreativitet, sprog og kunst ikke blot er biprodukter af stor hjerne, men derimod seksuelle tiltrækninger. Ved at anvende Darwins teori om seksuel selektion viser han, hvordan disse egenskaber har udviklet sig gennem menneskets historie
