Undersøgelsen fandt, at 39,3 % af kvinderne havde sagt nej til sex, men ment ja. Årsagerne var praktiske, hæmninger eller manipulation. Dette kan være en rationel adfærd i en kultur med dobbeltstandarder, men det kan også skabe misforståelser, hæmme ærlig kommunikation og øge risikoen for kønsstereotyper og overgreb.
Studiet viser, at aggression hos mænd og kvinder afhænger af status, konkurrence og parring. Mænd bliver mere konfronterende, især hvis andre mænd ser på, mens kvinder bruger social udelukkelse. Kvinder bliver dog direkte aggressive, når de konkurrerer om knappe ressourcer.
Studiet undersøger, hvordan mandlig social status påvirker frugtbarhed i et lille, amerindisk samfund. Dominante mænd har højere frugtbarhed og prestigefyldte mænd har både højere frugtbarhed og lavere børnedødelighed. Høj status fører til støtte fra allierede og respekt fra konkurrenter, hvilket øger reproduktiv succes.
For omkring 8.000 år siden, efter landbrugets indførelse, reproducerede kun én mand sig for hver 17 kvinder. Dette tyder på, at få mænd opnåede stor magt og rigdom, hvilket begrænsede andre mænds reproduktive succes. Denne kulturelle påvirkning af menneskelig evolution er bemærkelsesværdig.
Forskere analyserede 456 Y-kromosomer og fandt, at den seneste fælles forfader for alle nulevende mennesker levede for ca. 254.000 år siden i Afrika. De opdagede også en kraftig reduktion i Y-kromosomvariation for ca. 10.000 år siden, sandsynligvis pga. kulturelle ændringer, der påvirkede mænds reproduktive succes.
Studiet viser, at mens mænd og kvinder i teorien prioriterer henholdsvis udseende og økonomi i en partner, forsvinder disse forskelle i praksis. Data fra speed-dating viser, at faktisk romantisk interesse ikke følger idealer, hvilket tyder på, at folk ikke altid forstår, hvad der tiltrækker dem i virkeligheden.
Studiet viser, at kvinder nær ægløsning føler sig mere attraktive og er mere interesserede i sociale begivenheder. Kvinder med mindre attraktive partnere flirter oftere med andre mænd, mens deres partnere udviser mere jalousi. Mindre attraktive kvinder oplever cyklusafhængig partnerkontrol, mens attraktive kvinder overvåges konstant. Dette understøtter “gode gener”-hypotesen.
Studiet viser, at mænd og kvinder har udviklet fleksible paringsstrategier baseret på omstændigheder. Nogle mænd fokuserer på mange korte forhold, mens andre investerer i en fast partner og børneopdragelse. Kvinder foretrækker genetisk attraktive mænd til kortvarige forhold, men prioriterer omsorgsevne i længerevarende relationer.
I to eksperimenter blev universitetsstuderende bedt om enten at tage på en date, komme hjem til en lejlighed eller have sex med en fremmed. Næsten alle mænd var villige til sex, mens ingen kvinder sagde ja. Dette understøtter, at mænd er mere åbne for sex, mens kvinder oftere sætter grænser.
En undersøgelse af 16.288 mennesker på tværs af 10 verdensregioner viser, at kønsforskelle i ønsket om seksuel variation er kulturelt universelle. Resultaterne understøtter teorier om, at mænd og kvinder har forskellige strategier for kortvarige forhold, hvilket peger på, at disse forskelle er evolutionært funderede.
Studiet opdaterer en tidligere meta-analyse om kønsforskelle i seksualitet og undersøger 30 seksuelle adfærdsmønstre blandt 834 prøver og 7 nationale datasæt. Resultaterne viser, at mænd rapporterer mere seksuel erfaring og mere permissive holdninger end kvinder, men de fleste forskelle er små. Kønslighederne var mindre i mere ligestillede samfund, og nogle forskelle ændrede sig over tid.
Studiet undersøger, hvordan monogami er blevet dominerende på trods af fordelene ved polygami, især i forhold til rigdomsforskelle. Forfatterne argumenterer for, at normativ monogami har gruppenormative fordele ved at reducere vold og kriminalitet, mindske kønsulighed, fremme økonomisk produktivitet og forbedre investering i børn.
Studiet analyserer den sociale seksuelle orienteringsindeks (SOI) som et mål for menneskelige parringstrategier, med fokus på hvordan indholdet varierer på tværs af kulturer. Resultaterne viser, at SOI har god validitet og pålidelighed, og at kønsforskelle i sociosexualitet er universelle, men påvirkes af kulturelle og økonomiske forhold.
Testosteron stiger i puberteten og understøtter reproduktiv adfærd. Seksuel ophidselse og konkurrence hæver niveauerne yderligere og kan fremme aggressiv adfærd. Når mænd passer børn, falder testosteron. Niveauerne afspejler også livsstrategier, hvor nogle fokuserer mere på parring, mens andre prioriterer forældreskab.
Bogen analyserer, hvordan seksuel selektion, herunder kvinders valg og mænds konkurrence, har formet kønsforskelle. Dette hjælper med at forklare forskelle i præstationer, uddannelse og adfærd mellem mænd og kvinder i menneskehedens udvikling.
Abstraktet omhandler Seksuelle Strategier Teori, som undersøger, hvordan forskellige seksuelle strategier har udviklet sig i mennesker for at maksimere reproduktiv succes. Teorien beskriver, hvordan mænd og kvinder har forskellige strategiske tilgange til parring og investering i afkom, baseret på biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Litteraturen inden for evolutionær psykologi antyder, at valg af partner har været den primære mekanisme for seksuel selektion hos mennesker. Konkurrencer overskygger andre mekanismer, især i to-dimensionelle miljøer som land, hvor det er lettere at monopolisere partnere. Mænds egenskaber er bedre tilpasset konkurrence, mens kvinders valg også påvirker mænds træk. Attraktive kvinder kan tiltrække større investering fra mænd. Forskning tyder på, at både kvinders og mænds egenskaber formes af et komplekst samspil mellem valg og konkurrence i evolutionær kontekst.
David M. Buss udforsker de evolutionære grundlag for menneskelig seksualitet og parforhold. Buss præsenterer teorier om, hvordan vores seksuelle præferencer og adfærd er formet af biologiske og sociale faktorer. Bogen diskuterer emner som tiltrækning, utroskab og strategier for parring, og den fremhæver, hvordan evolution har påvirket menneskers valg i romantiske relationer.
