To undersøgelser af amerikanske unge (N = 506.820) viste, at depressive symptomer og selvmordsrelaterede udfald steg mellem 2010 og 2015, især blandt piger. Øget skærmtid var forbundet med flere mentale sundhedsproblemer, mens tid brugt på sociale aktiviteter og sport var forbundet med færre problemer.
Denne anmeldelse undersøger, hvordan brugen af digital teknologi påvirker unges mentale sundhed, især depression og angst. Forskningen viser blandede resultater, ofte uden klare årsagssammenhænge. De seneste store studier viser små forbindelser mellem daglig teknologibrug og trivsel, men disse er muligvis ikke klinisk signifikante. Det understreges, at der er behov for mere forskning for at støtte unges mentale sundhed i den digitale tidsalder.
Artiklen præsenterer objektiveringsteori, som forklarer, hvordan kvinders internalisering af et udefrakommende blik på deres kroppe kan føre til øget kropsovervågning. Dette kan øge skam og angst, mindske kropsbevidsthed og reducere motivation. Teorien kobles til psykiske problemer som depression, spiseforstyrrelser og seksuel dysfunktion.
Impostor-syndromet kan skade arbejdsevnen og bidrage til udbrændthed, men der mangler retningslinjer for diagnose og behandling. Syndromet rammer mange, herunder mænd, kvinder og etniske minoriteter, og er ofte forbundet med depression og angst. Fremtidig forskning bør fokusere på behandlinger for at mindske symptomerne.
Stressreaktioner er forbundet med forskellige psykosomatiske og psykiatriske lidelser, hvilket gør det vigtigt at forstå de underliggende mekanismer. Mænd og kvinder reagerer forskelligt på stress, både psykologisk og biologisk. Denne forskel kan forklare kønsforskelle i mange lidelser og har betydning for, hvordan helbred og sygdomme kan forebygges.
Kvinder har generelt højere risiko for depression end mænd, især i forbindelse med hormonelle forandringer som menstruation, graviditet og overgangsalder. Særligt menopausen kan øge sårbarheden for depression. Studiet undersøger sammenhængen mellem hormoner og depression samt mulige behandlingsstrategier for hormonrelateret depression hos kvinder.
Menopause er en naturlig del af aldring og medfører tab af æggestokkenes funktion. Østrogennedgang kan give symptomer som hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger og øget risiko for knogleskørhed og hjertesygdomme. Behandling varierer fra livsstilsændringer til medicin, men der er behov for sikrere alternativer, især for kvinder, der ikke kan bruge hormonterapi.
Mænd og kvinder oplever forskelle i humør- og angstlidelser, hvilket kan skyldes variationer i hjernestruktur, stressrespons, hormoner og sociale faktorer. Forskningen fokuserer på, hvordan disse forskelle opstår gennem livet, og hvordan biologiske og kulturelle faktorer påvirker psykiske lidelser.
Denne artikel undersøger, hvorfor autismespektrumforstyrrelser (ASD) er mere udbredt blandt drenge end piger. Studier viser, at piger ofte har færre gentagende adfærdsmønstre og færre eksterne adfærdsproblemer, hvilket kan påvirke diagnosticeringen. Genetiske undersøgelser peger på, at piger er mere modstandsdygtige over for ASD-relaterede genetiske variationer
Studiet undersøger kønsforskelle i debutalderen og forekomsten af første episode af mani og bipolar lidelse i London over 35 år. Resultaterne viser, at mænd har tidligere debut, mens kvinder har højere forekomst af bipolar I lidelse i voksenlivet. Barndom med antisocial adfærd er forbundet med tidlig debut hos mænd. Dette indikerer, at der kan være en undergruppe med tidlig debut af bipolar lidelse hos mænd.
Mange mennesker lider af psykiske lidelser, med estimerede kønsforskelle: 1 ud af 3 kvinder og 1 ud af 5 mænd vil opleve alvorlig depression i deres liv. Andre lidelser som skizofreni og bipolar lidelse er mindre almindelige, men har stadig stor indvirkning. Dette understreger betydningen af at undersøge kønsforskelle i psykisk sygdom.
Kvinder med ADHD har en signifikant højere risiko end mænd med ADHD, for samtidig at have depression, angst, bipolar affektiv lidelse eller personlighedsforstyrrelse. Mænd med ADHD har højere risiko for skizofreni og alkohol- eller stofmisbrug.
Bipolar lidelse viser sig generelt senere for kvinder end for mænd. Mange kvinder får deres første maniske eller depressive episode, når de oplever hormonelle forandringer i deres krop. Det kan eksempelvis være under graviditet, efter en fødsel eller i overgangsalderen. Der findes også nogle kvinder, hvor lidelsen viser sig allerede i pubertetsårene.
Kønsforskelle i psykiske sygdomme er veldokumenterede, men forskningen i årsagerne bag disse forskelle er stadig begrænset. Dette gør, at behandlingen af psykisk sygdom ofte ikke tager højde for kønsforskelle, hvilket kan påvirke effektiviteten af behandlingen