Mennesker udviklede både strategier til at udnytte andre og forsvar mod udnyttelse. Når nogen forsøger at bedrage eller tvinge andre, opstår forsvarsmekanismer hos ofre, familie og allierede. Dette skaber en evig udvikling af angreb og forsvar, hvor status, omdømme og gruppeforhold påvirker, hvem der bliver mål for udnyttelse.
Selvkontrol er afgørende for succes og afhænger af en begrænset ressource. Ligesom en muskel svækkes ved brug, fører selvkontrol til kortvarig udmattelse. Studier bekræfter denne model på tværs af adfærdsmæssige domæner. Motivation og rammesætning kan midlertidigt modvirke udmattelsen, hvor blodglukose spiller en vigtig rolle.
Social rang signaleres gennem påklædning og påvirker adfærd og fysiologi. Mænd i jakkesæt udviste mere dominans i forhandlinger, højere testosteron og skabte øget årvågenhed hos modparten. Modpartens fysiologi tilpassede sig den dominerende part. Studiet viser, hvordan social klasse signaleres og påvirker interaktioner.
At have formelt tøj på kan øge abstrakt tænkning ved at påvirke kognitive processer. Fem studier viste, at formelt tøj var forbundet med højere handlingsidentifikation og større kategoriinklusion. Det at tage formelt tøj på øgede kategoriinklusion og forbedrede global bearbejdning. Effekten blev medieret af en følelse af magt. Resultaterne viser, at hverdagsoplevelser som påklædning påvirker kognition og ændrer, hvordan vi opfatter objekter, mennesker og begivenheder.
Studiet viser, at tøj påvirker vores tanker og adfærd. At bære en kittel øgede opmærksomhed, men kun hvis den blev opfattet som en lægekittel og ikke en malerkittel. Effekten skyldes både tøjets symbolik og følelsen af at have det på.
Studiet undersøger, om fysisk attraktive personer antages at have mere ønskværdige personlighedstræk og forventes at føre bedre liv end unattractive personer. Resultaterne fra 60 studerende viser en “det smukke er godt”-stereotypi, uden betydelig indflydelse fra dommerens eller stimuli-personens køn. Dette kan påvirke selvopfattelse og sociale interaktioner.
Studiet viser, at vurderinger af individer ofte er præget af en “halo-effekt”, hvor bedømmerens generelle indtryk af en person påvirker deres vurdering af specifikke egenskaber som intelligens og lederskab. Dette kan føre til skæve og overensstemmende vurderinger af forskellige kvaliteter, hvilket underminerer nøjagtigheden.
Studiet viser, at aggression hos mænd og kvinder afhænger af status, konkurrence og parring. Mænd bliver mere konfronterende, især hvis andre mænd ser på, mens kvinder bruger social udelukkelse. Kvinder bliver dog direkte aggressive, når de konkurrerer om knappe ressourcer.
Aggression har en adaptiv funktion og kan være nyttig i sociale og evolutionære sammenhænge. Studiet viser, at aggression ikke kun handler om destruktion, men også kan sikre ressourcer, status og overlevelse. Hvordan og hvornår aggression bruges, afhænger af kontekst og mulige fordele. Dette understreger, at aggression ikke altid er negativ, men kan være en strategisk adfærd med biologiske og sociale fordele.
I denne undersøgelse analyseres, hvordan kønsfordelingen i forretningsteams påvirker deres præstation. Resultaterne viser, at teams med ligelig kønsfordeling præsterer bedre end mændedominerede teams i salg og profit. Undersøgelsen finder dog ingen støtte for de mekanismer, der ofte forklares i litteraturen.
Studiet undersøger, hvordan mandlig social status påvirker frugtbarhed i et lille, amerindisk samfund. Dominante mænd har højere frugtbarhed og prestigefyldte mænd har både højere frugtbarhed og lavere børnedødelighed. Høj status fører til støtte fra allierede og respekt fra konkurrenter, hvilket øger reproduktiv succes.
Artiklen undersøger Oppenheimers teori om tidspunktet for ægteskab ved at analysere data fra 13 europæiske lande (1994-2001). Den vurderer mænds økonomiske status, herunder uddannelse, beskæftigelse og indkomst, og deres indflydelse på overgangen til ægteskab og samliv. Resultaterne understøtter både manden som forsørger-hypotesen og Oppenheimers hypotese om karrier usikkerhed, men effekterne varierer afhængigt af nationale kontekster og kønsroller i samfundet.
I The Creation of Inequality undersøger Flannery og Marcus, hvordan ulighed opstod fra tidlige egalitære samfund til hierarkiske strukturer. De påpeger, at ulighed skyldes bevidst manipulation af sociale relationer, ikke blot befolkningsvækst. De argumenterer for, at ulighed kan afhjælpes ved at ændre sociale logikker i stedet for med vold.
Studiet viser, at højere personer tjener mere, ikke kun pga. selvtillid eller social status, men fordi højde hænger sammen med kognitive evner. Data fra USA og UK viser, at højere børn scorer bedre i kognitive tests, hvilket forklarer en stor del af højdes betydning for indkomst.
Kapitlet undersøger forholdet mellem fysisk størrelse og sociale statusvurderinger, kaldet status-størrelseshypotesen. Forskningen viser, at højde og muskuløsitet påvirker, hvordan status opfattes forskelligt. Dominante personer vurderes højere i status end prestigefyldte, og børn forbinder størrelse med dominans, ikke prestige, hvilket indikerer, at prestige er kulturelt betinget.
Denne undersøgelse viser, at testosteron kan mindske tillid mellem mennesker, især hos dem, der normalt stoler let på andre. Testosteron øger social årvågenhed, hvilket hjælper disse personer med at navigere i konkurrence om status og ressourcer. Resultaterne giver indsigt i, hvordan hormoner regulerer social adfærd.
