SEXUS-rapporten (2017-2018) undersøger danskernes seksuelle sundhed og adfærd. Den viser, at seksuel trivsel hænger sammen med fysisk og mental sundhed, relationer og samfundsforhold. Mange oplever udfordringer som lav lyst eller præstationspres. Rapporten peger på behovet for bedre seksualundervisning og støtte til seksuel trivsel.
Studiet viser, at mere grønt i nærområdet hænger sammen med færre symptomer på depression, angst og stress, uanset by eller land. Resultaterne tyder på, at flere grønne områder kan forbedre mental sundhed på befolkningsniveau.
Forskning viser, at adgang til grønne områder er vigtig for at forhindre angst og depression hos unge. Studiet understreger, at kontakt med naturen kan forbedre unges mentale sundhed og trivsel. Det er derfor vigtigt at sikre, at unge har mulighed for at opleve naturen.
Studiet undersøger, hvordan rettet opmærksomhed påvirker informationsbehandling, og hvordan træthed fra denne opmærksomhed har betydelige konsekvenser. Opmærksomhedens restaureringsteori fremhæver, at naturoplevelser kan fremme genopretning fra træthed.
Studiet gennemgår tidligere forskning om de fysiologiske effekter af Shinrin-yoku (skovbadning) og præsenterer nye resultater fra eksperimenter i 24 skove i Japan. Resultaterne viser, at skovmiljøer reducerer cortisolniveauer, puls, blodtryk og øger parasympatisk nerveaktivitet sammenlignet med bymiljøer. Dette kan bidrage til udviklingen af skovmedicin som en strategi for forebyggende sundhed.
Studiet viser, at blot at forestille sig natur kan have en beroligende effekt. Deltagerne oplevede mindre stress og bedre velvære, både subjektivt og fysiologisk, efter mental naturvisualisering. Dette tyder på, at naturens positive effekter ikke kun kræver fysisk tilstedeværelse, men også kan opnås gennem mental forestilling.
Studiet undersøger, hvordan manglende naturoplevelser kan bidrage til mental sygdom i forbindelse med urbanisering. Det viser, at en 90-minutters gåtur i naturen reducerer både selvrapportreret rumination og neural aktivitet i subgenual prefrontal cortex (sgPFC), mens en tilsvarende gåtur i en by ikke har denne effekt. Dette tyder på, at adgang til naturområder i byer kan være vigtig for mental sundhed.
Studiet undersøger, om gåture i naturen kan være gavnlige for personer med depression (MDD). Tyve personer med MDD deltog, og resultaterne viste, at hukommelsen forbedredes betydeligt efter en gåtur i naturen sammenlignet med en bytur. Derudover blev humøret også forbedret. Disse resultater tyder på, at naturinteraktion kan være en nyttig klinisk supplerende behandling for MDD.
Artiklen undersøger porno brugens relevans inden for psykologisk forskning, herunder relationer, ungdomsudvikling og klinisk videnskab. Pornografi kan påvirke seksuel og romantisk tilfredshed samt ungdommelig seksuel udvikling, især blandt seksuelle minoriteter. Desuden kan overforbrug eller moralske konflikter gøre porno brug problematisk, hvilket er relevant for klinisk psykologi. Samlet set viser forskningen, at porno brug har både positive, neutrale og negative effekter.
Studiet undersøger problematisk porno brug (PPU) og validerer måleinstrumenter til at vurdere PPU på tværs af kulturer og køn. Data fra en international undersøgelse viste, at 3,2% af deltagerne var i risikogruppen for PPU, med højere niveauer blandt mænd. Behovet for behandling er stort, men få søger hjælp.
Studiet undersøger, hvordan ultraforarbejdede fødevarer påvirker energiindtaget hos 20 voksne med stabil vægt. Deltagerne indtog enten ultraforarbejdede eller uforarbejdede diæter i 2 uger hver, og energiindtaget var højere ved ultraforarbejdede fødevarer. Deltagerne tog i gennemsnit 0,9 kg på med den ultraforarbejdede diæt.
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på mental sundhed hos ikke-kliniske befolkninger, idet det reducerer depression med en mellemstor effekt (SMD = -0,50) og angst med en lille effekt (SMD = -0,38). Disse resultater understøtter vigtigheden af fysisk aktivitet for mental velvære.
Fysisk aktivitet er forbundet med en reduceret risiko for kognitiv tilbagegang og demens hos ældre. En meta-analyse viser, at højere aktivitetsniveauer kan føre til en 35% lavere risiko for kognitiv tilbagegang og en 14% lavere risiko for demens. Fremtidig forskning bør inkludere objektive målinger af aktivitet.
Fysisk inaktivitet bidrager væsentligt til udviklingen af kroniske sygdomme og for tidlig død. Regelmæssig motion er effektiv til forebyggelse af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Sundhedsmæssige fordele kan opnås ved at følge de nuværende retningslinjer fra Health Canada, især for inaktive personer.
Fysisk inaktivitet øger risikoen for alvorlige sygdomme som hjertesygdom, diabetes og kræft, og forkorter livslængden. Hvis inaktivitet reduceres med 10-25%, kan mange dødsfald forhindres, og livslængden kan øges med op til 0,68 år. Det er vigtigt at fremme fysisk aktivitet for bedre sundhed.
Nære og omsorgsfulde relationer er vigtige for sundhed og trivsel i alle livets faser. Denne artikel præsenterer en model for, hvordan relationer fremmer trivsel gennem to livs kontekster: håndtering af modgang og forfølgelse af vækstmuligheder. Det understreges, at social støtte bør ses som en proces, der fremmer trivsel.
Bert N. Uchinos bog undersøger, hvordan sociale relationer påvirker fysisk sundhed. Den viser, at støttende relationer beskytter mod mentale problemer og mindsker dødsrisikoen ved sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Uchino vurderer kulturelle forskelle og foreslår implikationer for intervention og fremtidig forskning.
Stærke sociale relationer er forbundet med en 50% højere overlevelsesrate, ifølge en meta-analyse af 148 studier med 308.849 deltagere. Komplekse mål for social integration viste den stærkeste forbindelse til overlevelse, mens enkle indikatorer som at bo alene havde en svagere sammenhæng. Sociale relationer påvirker dødsrisikoen på niveau med etablerede risikofaktorer.
Denne meta-analyse undersøger sammenhængen mellem social isolation, ensomhed og tidlig død. Resultaterne viser, at social isolation øger risikoen for dødelighed med 29%, ensomhed med 26% og at bo alene med 32%. Effekten er konsistent på tværs af køn og aldersgrupper, men initial helbredsstatus påvirker resultaterne.
Utrygge familier med konflikt og mangel på støtte skaber psykosociale og biologiske sårbarheder hos børn. Dette øger risikoen for mentale lidelser, kroniske sygdomme og tidlig død. Sundhedsadfærd som misbrug forværres. Barndommens miljø er derfor afgørende for livslang fysisk og mental sundhed.
Børn, der mister deres far, har kortere telomerer, hvilket kan påvirke deres sundhed. Fædres død har størst effekt, efterfulgt af fængsling og skilsmisse. Indkomsttab forklarer primært effekten af skilsmisse, men ikke fængsling eller død. Effekten er stærkere for drenge og børn med særlige genetiske varianter.
Denne specialudgave fokuserer på fædres rolle i børns udvikling, især i lyset af ændringer i det 20. århundrede som mindre familier og mere uafhængige unge. Artiklerne undersøger, hvordan faderskab påvirker børns fysiske og mentale sundhed, med vægt på mentale sundhed, forældreadfærd og kulturel kontekst.
Studiet viser, at familiens kompleksitet er forbundet med økonomisk ulempe for børn, især i familier med to gifte biologiske forældre. Det understreger vigtigheden af at inkludere både familiens struktur og kompleksitet, når man undersøger børns økonomiske trivsel og sociale forhold.
Studiet undersøger, hvordan barselsorlov påvirker ammesucces blandt arbejdstagende mødre i Sydcalifornien. Resultaterne viser, at kort postpartum orlov (≤6 uger) øger chancerne for at fejle i at etablere amning og for tidlig ophør af amning. Især kvinder med ufleksible job og høj psykisk belastning er påvirket. Det anbefales at fremme længere og mere fleksibel barselsorlov for at støtte amning.
Studiet undersøger, om ret til forældreorlov forbedrer børns sundhed i 16 europæiske lande fra 1969 til 1994. Resultaterne viser, at mere generøs betalt orlov reducerer spædbørns- og børnedødelighed. Forældreorlov kan derfor være en omkostningseffektiv metode til at forbedre børns sundhed.
En undersøgelse i Pediatrics fandt, at længere barselsorlov (6, 12 eller 18 uger) var forbundet med færre problemer som kolik, vægttab og ikke-uforvoldte traumer hos spædbørn. Resultaterne fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig barselsorlov for at forbedre spædbørns sundhed i det første leveår.
Over de sidste 12.000 år har overgangen fra jagt og samling til landbrug ændret menneskers livsstrategier. Landbruget øgede energiforsyningen, men ændrede også kosten og medførte nye sundhedsrisici. Denne teori forklarer, hvordan energi blev omfordelt til immunforsvar og reproduktion fremfor vækst og vedligeholdelse. Dette gav indsigt i befolkningstilvækst trods dårligere helbred.
Tidlig livsstress, såsom barndomstraumer, kan have alvorlige negative konsekvenser for udvikling. Denne type stress er knyttet til problemer med både psykisk og fysisk sundhed senere i livet. Studiet understøtter vigtigheden af at forstå og håndtere tidlig stress for bedre sundhedsmæssige resultater.
Studien viser, at forældreinterventioner i de første 3 år forbedrer børns kognitive, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling samt forældres viden og praksis. Effekten er særligt stor i lav- og mellemindkomstlande og ved brug af responsiv omsorg.
En ny skala, Evolutionary Mismatched Lifestyle Scale (EMLS), er udviklet til at måle, hvordan moderne livsstil adskiller sig fra forfædres forhold. Skalaen omfatter 7 områder som kost, fysisk aktivitet og sociale relationer og er forbundet med både fysisk og mental sundhed.
Undersøgelser viser, at jæger-samlere primært fik energi fra animalske fødevarer (ca. 65%) og var fri for hjertekarsygdomme. Trods højt fedtindtag kan faktorer som høj proteinandel, lavt kulhydratindtag, bedre fedtsyrefordeling, flere antioxidanter og en aktiv livsstil have beskyttet dem mod hjertekarsygdomme.
Bogen undersøger, hvordan overgangen fra jæger-samlerliv til landbrug påvirkede menneskers sundhed. Gennem skeletanalyser fra 19 regioner vurderes ændringer i dødelighed, ernæring og sygdomme. Studiet viser, at landbrug førte til både fordele og nye helbredsproblemer, hvilket gør værket til en central reference i bioarkæologi.
I Friends undersøger Robin Dunbar, hvordan venskaber påvirker vores lykke, sundhed og dødelighed. Han præsenterer, at antallet og kvaliteten af vores venskaber er vigtigere end mange andre faktorer. Bogen kombinerer videnskabelig forskning med personlige erfaringer for at belyse venskabets kompleksitet.
Studiet undersøger, om muskulatur signalerer gode gener. Kvinder finder muskuløse mænd mere sexede, dominerende og mindre trofaste. Moderat muskulatur er mest attraktivt. Muskuløse mænd rapporterer flere sexpartnere, flere korte forhold og flere affærer. Dette tyder på, at muskulatur kan være et signal for reproduktiv succes.
Studiet viser, at volumen-højde-indeks (VHI) er den vigtigste faktor for mænds kropsattraktivitet ifølge unge kinesiske vurderinger. VHI forklarer ca. 73 % af variationen i vurderinger. Derudover øger fitness-relaterede kropsproportioner attraktiviteten, og en WHR på 0,8 anses for optimal.
En undersøgelse med 100 mænd fra tre landsbyer i Papua Ny Guinea viste, at mændene vurderede kvinder, der havde gennemgået mikrograftkirurgi for at reducere deres talje-til-hofte-forhold (WHR), som mere attraktive efter operationen. Resultaterne indikerer, at WHR er en vigtig faktor for attraktion, uafhængigt af ændringer i BMI.
Denne artikel fokuserer på seksuel nydelse og definerer sex og seksualitet. Den undersøger forskellige aktiviteter, der giver seksuel nydelse, herunder både solo- og paraktiviteter. Emner som sexlegetøj, BDSM og internetseksualitet diskuteres for at vise, hvordan accept af seksuel nydelse kan variere med kultur og miljø.
Studiet undersøger BDSM-praksis blandt 19,307 australske respondenter og konkluderer, at BDSM er en seksuel interesse, der primært tiltrækker en minoritet. Deltagerne, som engagerede sig i BDSM, havde ikke højere forekomst af seksuel tvang eller psykiske problemer end andre, og mænd involveret i BDSM rapporterede lavere psykologisk nød.
Menopause er en naturlig del af aldring og medfører tab af æggestokkenes funktion. Østrogennedgang kan give symptomer som hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger og øget risiko for knogleskørhed og hjertesygdomme. Behandling varierer fra livsstilsændringer til medicin, men der er behov for sikrere alternativer, især for kvinder, der ikke kan bruge hormonterapi.
Østrogener påvirker huden på mange måder, herunder aldring, pigmentering, hårvækst og talgproduktion, men deres mekanismer er stadig ikke fuldt forstået. Opdagelsen af en ny østrogenreceptor (ERbeta) har kompliceret billedet. Bedre indsigt i østrogens virkning kan føre til nye behandlinger for hudrelaterede sygdomme.
Testosteron er vigtigt for muskler, knogler, blodproduktion og mental sundhed, men spiller også en central rolle i stofskiftet. Lavt testosteron hænger sammen med øget risiko for type 2-diabetes og metabolisk syndrom. Behandling med testosteron kan forbedre mænds sundhed ved at reducere risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme.
Et studie viste, at testosteronniveauet hos mænd i USA er faldet uafhængigt af alder over flere årtier. Faldet kan ikke forklares fuldt ud af livsstilsfaktorer som rygning og overvægt. Dette tyder på, at miljømæssige eller sundhedsmæssige faktorer, der endnu ikke er identificeret, kan spille en rolle.
Stresshormoner, som glukokortikoider og katekolaminer, beskytter kroppen på kort sigt ved at hjælpe os med at håndtere akutte udfordringer (allostase). Men når de er forhøjede over længere tid, fører de til ‘allostatisk belastning’ – en ophobning af belastninger og slid på kroppen, som kan øge risikoen for sygdom.
Afslapningsteknikker kan ændre kroppens genaktivitet og modvirke skader fra kronisk stress. Studiet viste, at både kort- og langtidsudøvere af afslapning oplevede ændringer i gener, der påvirker stofskifte og cellers respons på stress. Dette kan forklare de sundhedsmæssige fordele ved regelmæssig afslapning.
Mangel på søvn påvirker kroppens evne til at håndtere sukker og hormoner, hvilket kan ligne aldringens effekt på kroppen. Studiet viste, at få timers søvn i seks nætter nedsatte glukosetolerance, ændrede hormonniveauer og øgede stresshormoner. Søvnmangel kan derfor øge risikoen for aldersrelaterede sygdomme.
Gennemgangen viser, at middelhavsdiæten har positive effekter på forekomsten og udviklingen af type 2-diabetes (T2D) og relaterede hjerte-kar-sygdomme. Diæten bidrager til mekanismer som anti-inflammatoriske og antioxidante forbindelser samt ændringer i tarmmikrobiota, hvilket understøtter diabeteshomeostase. Det er vigtigt at fremhæve middelhavsdiætens rolle som en del af en sund livsstil.
Tidlige oplevelser i livet kan påvirke voksenhelbred enten gennem langsom skade over tid eller ved biologisk indlejring af belastninger i følsomme udviklingsperioder. Sygdomme kan først vise sig årtier senere. Fokus på tidlig forebyggelse kan have større effekt end senere livsstilsændringer eller øget adgang til sundhedspleje.
Kvinder er to gange så tilbøjelige til at opleve depression som mænd fra tidlig ungdom til voksenalder. Forskning har fokuseret på kønsforskelle i stressreaktioner og eksponering for stressorer. Dette studie undersøger, hvordan forskelle i stressoplevelser og reaktivitet kan bidrage til kvinders større sårbarhed over for depression.
Artiklen fremhæver, at kønsforskelle har betydelig indflydelse på hjernens anatomi, kemi og funktion. Forståelse af disse forskelle er essentiel for at forklare modstridende fund og for at undersøge hjernesygdomme, der varierer mellem kønnene. Antagelsen om, at kønsforskelle er ubetydelige, er ikke berettiget og kan hæmme fremskridt inden for forskning.
Mænd og kvinder oplever forskelle i humør- og angstlidelser, hvilket kan skyldes variationer i hjernestruktur, stressrespons, hormoner og sociale faktorer. Forskningen fokuserer på, hvordan disse forskelle opstår gennem livet, og hvordan biologiske og kulturelle faktorer påvirker psykiske lidelser.