Studiet undersøger seksuel og følelsesmæssig tilfredshed i syv forskellige seksuelle forholdsformer blandt 6.955 seksuelt mangfoldige deltagere. Resultaterne viser, at seksuel tilfredshed er stærkere end følelsesmæssig tilfredshed i afslappede sex-situationer sammenlignet med mere forpligtede forhold. Mænd oplevede generelt højere tilfredshed end kvinder, og der var forskelle mellem seksuelle orienteringer
SEXUS-rapporten (2017-2018) undersøger danskernes seksuelle sundhed og adfærd. Den viser, at seksuel trivsel hænger sammen med fysisk og mental sundhed, relationer og samfundsforhold. Mange oplever udfordringer som lav lyst eller præstationspres. Rapporten peger på behovet for bedre seksualundervisning og støtte til seksuel trivsel.
Studiet undersøgte sammenhængen mellem forholdstilfredshed og senere brud. Resultaterne viste, at personer med store udsving i tilfredshed over tid havde større risiko for at gå fra hinanden, selv ved generelt høj tilfredshed. Ustabil tilfredshed var også forbundet med lavere engagement i forholdet.
Studiet viser, at mere grønt i nærområdet hænger sammen med færre symptomer på depression, angst og stress, uanset by eller land. Resultaterne tyder på, at flere grønne områder kan forbedre mental sundhed på befolkningsniveau.
Forskning viser, at adgang til grønne områder er vigtig for at forhindre angst og depression hos unge. Studiet understreger, at kontakt med naturen kan forbedre unges mentale sundhed og trivsel. Det er derfor vigtigt at sikre, at unge har mulighed for at opleve naturen.
Studiet undersøger, hvordan rettet opmærksomhed påvirker informationsbehandling, og hvordan træthed fra denne opmærksomhed har betydelige konsekvenser. Opmærksomhedens restaureringsteori fremhæver, at naturoplevelser kan fremme genopretning fra træthed.
Studiet gennemgår tidligere forskning om de fysiologiske effekter af Shinrin-yoku (skovbadning) og præsenterer nye resultater fra eksperimenter i 24 skove i Japan. Resultaterne viser, at skovmiljøer reducerer cortisolniveauer, puls, blodtryk og øger parasympatisk nerveaktivitet sammenlignet med bymiljøer. Dette kan bidrage til udviklingen af skovmedicin som en strategi for forebyggende sundhed.
Studiet viser, at blot at forestille sig natur kan have en beroligende effekt. Deltagerne oplevede mindre stress og bedre velvære, både subjektivt og fysiologisk, efter mental naturvisualisering. Dette tyder på, at naturens positive effekter ikke kun kræver fysisk tilstedeværelse, men også kan opnås gennem mental forestilling.
Studiet undersøger, hvordan manglende naturoplevelser kan bidrage til mental sygdom i forbindelse med urbanisering. Det viser, at en 90-minutters gåtur i naturen reducerer både selvrapportreret rumination og neural aktivitet i subgenual prefrontal cortex (sgPFC), mens en tilsvarende gåtur i en by ikke har denne effekt. Dette tyder på, at adgang til naturområder i byer kan være vigtig for mental sundhed.
Studiet undersøger, om gåture i naturen kan være gavnlige for personer med depression (MDD). Tyve personer med MDD deltog, og resultaterne viste, at hukommelsen forbedredes betydeligt efter en gåtur i naturen sammenlignet med en bytur. Derudover blev humøret også forbedret. Disse resultater tyder på, at naturinteraktion kan være en nyttig klinisk supplerende behandling for MDD.
Artiklen undersøger porno brugens relevans inden for psykologisk forskning, herunder relationer, ungdomsudvikling og klinisk videnskab. Pornografi kan påvirke seksuel og romantisk tilfredshed samt ungdommelig seksuel udvikling, især blandt seksuelle minoriteter. Desuden kan overforbrug eller moralske konflikter gøre porno brug problematisk, hvilket er relevant for klinisk psykologi. Samlet set viser forskningen, at porno brug har både positive, neutrale og negative effekter.
Der er evidens for, at personlighedstræk kan forudsige atletisk succes og deltagelse i fysisk aktivitet. Nyere studier viser, at personlighed påvirker både langvarig sportspræstation og psykologiske tilstande hos atleter. Desuden relaterer personlighedstræk sig til inaktivitet, styrke hos ældre og usunde motionsvaner. Fysisk aktivitet kan også medføre personlighedsændringer. Det anbefales at fokusere mere på ungdomsårene og overveje personlighedstræk i anvendt forskning.
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på mental sundhed hos ikke-kliniske befolkninger, idet det reducerer depression med en mellemstor effekt (SMD = -0,50) og angst med en lille effekt (SMD = -0,38). Disse resultater understøtter vigtigheden af fysisk aktivitet for mental velvære.
Nære og omsorgsfulde relationer er vigtige for sundhed og trivsel i alle livets faser. Denne artikel præsenterer en model for, hvordan relationer fremmer trivsel gennem to livs kontekster: håndtering af modgang og forfølgelse af vækstmuligheder. Det understreges, at social støtte bør ses som en proces, der fremmer trivsel.
Bert N. Uchinos bog undersøger, hvordan sociale relationer påvirker fysisk sundhed. Den viser, at støttende relationer beskytter mod mentale problemer og mindsker dødsrisikoen ved sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Uchino vurderer kulturelle forskelle og foreslår implikationer for intervention og fremtidig forskning.
Stærke sociale relationer er forbundet med en 50% højere overlevelsesrate, ifølge en meta-analyse af 148 studier med 308.849 deltagere. Komplekse mål for social integration viste den stærkeste forbindelse til overlevelse, mens enkle indikatorer som at bo alene havde en svagere sammenhæng. Sociale relationer påvirker dødsrisikoen på niveau med etablerede risikofaktorer.
Mennesker er både biologiske og kulturelle væsener. Vi lever efter naturlige cyklusser, men bruger også vores tænkning til at skabe mening. Positiv psykologi fokuserer ikke kun på at afhjælpe problemer, men også på at styrke livskvalitet gennem glæde, håb og optimisme.
Bogen udforsker, hvorfor nogle mennesker vælger at begå selvmord, baseret på tre faktorer: følelsen af at være en byrde, isolation og evnen til at skade sig selv. Den giver indsigt i selvmordsadfærd og tilbyder vigtige oplysninger til fagfolk og pårørende.
“Why People Die by Suicide” af Thomas Joiner undersøger de faktorer, der fører til selvmord, herunder følelsen af at være en byrde, isolation og evnen til at skade sig selv. Bogen trækker på kliniske og epidemiologiske data samt personlige erfaringer for at forstå komplekse adfærdsmønstre og giver indsigt til fagfolk og pårørende.
Vi foreslår en model for familiekonflikt og tvang, der forbinder økonomisk stress i familielivet med ungdommelige symptomer på indre og ydre emotioner og adfærd. Undersøgelsen, der inkluderede 180 drenge og 198 piger i stabile familier, viste, at økonomisk pres øger forældreirritabilitet og konflikter, hvilket fører til større fjendtlighed og adfærdsproblemer hos teenagere
En meta-analyse af 104 studier viser, at arbejdsløse har lavere psykologisk og fysisk velvære end ansatte. Varighed af arbejdsløshed og type af prøve (nyuddannede vs. modne arbejdsløse) påvirker forholdet mellem mental sundhed og arbejdsløshed.
En meta-analyse af 324 studier viser, at arbejdsløshed påvirker mental sundhed negativt, hvor arbejdsløse rapporterer mere distress end ansatte. 34 % af de arbejdsløse har psykiske problemer, sammenlignet med 16 % blandt ansatte. Effekten er stærkere hos mænd.
Denne meta-analyse undersøger sammenhængen mellem social isolation, ensomhed og tidlig død. Resultaterne viser, at social isolation øger risikoen for dødelighed med 29%, ensomhed med 26% og at bo alene med 32%. Effekten er konsistent på tværs af køn og aldersgrupper, men initial helbredsstatus påvirker resultaterne.
Vi præsenterer en biosocial model for menneskelig mandlig forældreomsorg, der viser, hvordan mandens forældreinvesteringer påvirkes af både børns trivsel og forholdet til barnets mor. Modellen identificerer fire forhold mellem mænd og de børn, de opdrager. Data fra mænd i Albuquerque, New Mexico, viser, at mænd investerer mere i deres nuværende partners børn.
Denne systematiske gennemgang undersøger far-barn legeinteraktioner og deres indflydelse på børns udvikling. 39 publikationer blev analyseret, og resultaterne viste, at forskellige former for fars leg havde varierende effekter på børns udvikling. Dette understreger vigtigheden af at overveje farens rolle i børns udviklingsressourcer og interventioner.
Denne systematiske gennemgang viser, at fædres involvering har en positiv effekt på børns kognitive færdigheder i både tidlig og mellemste barndom. De fleste studier brugte kvantitative metoder, og nyere forskning har begyndt at undersøge forskelle i etnisk og kulturel baggrund. Resultaterne understøtter vigtigheden af farens rolle i børns udvikling.
Mænds faldende engagement i ægteskab og faderskab hænger sammen med opløsningen af familier, hvilket påvirker både børn og samfundet. Dette ses i stigende teenagegraviditeter, afhængighed af velfærd, misbrug og ungdomskriminalitet.
Unge mænd fra hjem uden far har større risiko for fængsling, selv når andre faktorer som fattigdom og lav forældreuddannelse tages i betragtning. Stedfærdsfamilier øger risikoen yderligere, mens samboende bedsteforældre kan mindske den. Politik bør fokusere bredere end ægteskab for at støtte udsatte unge.
Utrygge familier med konflikt og mangel på støtte skaber psykosociale og biologiske sårbarheder hos børn. Dette øger risikoen for mentale lidelser, kroniske sygdomme og tidlig død. Sundhedsadfærd som misbrug forværres. Barndommens miljø er derfor afgørende for livslang fysisk og mental sundhed.
Børn, der mister deres far, har kortere telomerer, hvilket kan påvirke deres sundhed. Fædres død har størst effekt, efterfulgt af fængsling og skilsmisse. Indkomsttab forklarer primært effekten af skilsmisse, men ikke fængsling eller død. Effekten er stærkere for drenge og børn med særlige genetiske varianter.
Bogen viser, at børn fra enlige forældre klarer sig dårligere end børn med to forældre. Baseret på fire nationale undersøgelser og over et årtis forskning, dokumenterer den en stærk sammenhæng mellem familiestruktur og børns fremtidsmuligheder.
En undersøgelse af 55 trivselsmål fra 167 lande viser, at kvinder scorer højere på alle negative følelser og lavere på næsten alle positive følelser end mænd. Alligevel rapporterer kvinder oftere lykke og livstilfredshed. Dette skaber et paradoks, da objektive data viser højere dødelighed og selvmordsrate blandt mænd.
Selvom kvinder i USA objektivt set har fået bedre livsvilkår de sidste 35 år, viser undersøgelser, at deres lykke er faldet både absolut og i forhold til mænds. Denne tendens ses på tværs af data, befolkningsgrupper og industrilande, og mænd rapporterer nu højere trivsel end kvinder.
En undersøgelse viser, at problematisk brug af sociale medier er moderat forbundet med depression, angst og stress blandt unge. Der er ikke fundet forskelle i relation til alder, køn eller udgivelsesår. Studien understøtter behovet for yderligere forskning i mekanismerne bag den negative effekt af social media-brug.
Denne anmeldelse undersøger, hvordan brugen af digital teknologi påvirker unges mentale sundhed, især depression og angst. Forskningen viser blandede resultater, ofte uden klare årsagssammenhænge. De seneste store studier viser små forbindelser mellem daglig teknologibrug og trivsel, men disse er muligvis ikke klinisk signifikante. Det understreges, at der er behov for mere forskning for at støtte unges mentale sundhed i den digitale tidsalder.
Børn fra opløste familier har en højere risiko for lav social trivsel i skolen sammenlignet med børn fra intakte familier, især hvis de oplevede opløsningen i førskolealderen. Skolen kan være vigtig for at identificere og støtte børn, der har gennemgået familiedissolution.
En systematisk gennemgang og meta-analyse viser, at opfattet familiestøtte reducerer forældrestress, plejebyrde og fremmer positive forældreoverbevisninger og -praksis. Resultaterne gælder både for forældre til børn med og uden identificerede lidelser. Støtten påvirker stress og byrde uanset barnets tilstand og forældrenes køn.
Bogen undersøger, hvordan forældrestress påvirker børns udvikling, herunder følelsesregulering og eksekutive funktioner. Den ser på psykologiske og økonomiske stressfaktorer og viser, hvordan stress kan føre til negative adfærdsmønstre. Fokus er på mestring og resiliens for at bryde den negative cyklus og fremme børns trivsel.
Tidlig livsstress, såsom barndomstraumer, kan have alvorlige negative konsekvenser for udvikling. Denne type stress er knyttet til problemer med både psykisk og fysisk sundhed senere i livet. Studiet understøtter vigtigheden af at forstå og håndtere tidlig stress for bedre sundhedsmæssige resultater.
