Forsøget viser, at adfærdsgenetik ikke kun handler om at opdele populationsvariation i genetiske og miljømæssige faktorer, som tidligere antaget. Det blev tidligere anset for, at genetiske og miljømæssige indflydelser var adskilte, og at gen-miljø-interaktioner var ubetydelige. Imidlertid tyder teoretiske overvejelser og nye empiriske resultater på, at der er vigtige biologiske interaktioner mellem almindelige genetiske varianter og miljømæssige risici.