I en undersøgelse af 181 unge voksne fandt forskningen, at personer med mindst én 7-repeat allele (7R+) i DRD4-genet rapporterede en højere forekomst af promiskuøs adfærd og over 50% flere tilfælde af utroskab. Disse genetiske variationer kan delvist forklare individuelle forskelle i seksuel adfærd.
En systematisk gennemgang af studier undersøgte, hvordan genetik og epigenetik påvirker romantiske relationer. Forskere identificerede 15 gener involveret i oxytocin-, serotonin- og dopamin-signalveje. Disse genetiske variationer påvirker parforholdets kvalitet og tilpasning. Resultaterne viser, at både arv og miljø spiller en rolle i romantiske relationer.
Forsøget viser, at menneskelig aggression kan forklares ud fra evolutionær psykologi. Aggression ses som en tilpasning til sociale udfordringer som at forsvare sig, opnå status og afskrække rivaler. Studiet forklarer også, hvorfor mænd generelt er mere voldelige end kvinder. Empiriske beviser for disse hypoteser gennemgås kort.
Forsøget viser, at både gener og miljø påvirker ægteskabelig kvalitet. Kvinders genetiske træk har særlig betydning for ægteskabets dynamik og partnerens oplevelse af forholdet. Samtidig spiller unikke miljøfaktorer en stor rolle, hvilket adskiller ægteskaber fra andre relationer undersøgt i adfærdsgenetiske studier.
Forsøget viser, at utroskab er et komplekst fænomen, der påvirker trivsel og har mange årsager, herunder demografiske faktorer, kønsforskelle, samliv, religion og internettets rolle. Artiklen anbefaler otte specifikke områder for fremtidig forskning for bedre at forstå årsagerne til utroskab.
Forsøget viser, at utroskab motiveres af flere faktorer snarere end blot at være delt op i følelsesmæssige og seksuelle motiver. Fire motivationsfaktorer blev identificeret hos college-studerende, og forskellige personlighedstræk fra Big Five-modellen blev knyttet til disse motiver. Ubegribelig socioseksuel orientering spiller også en rolle i kønsforskelle i seksuelle motiver til utroskab.
Forsøget viser, at metoden til at vurdere utroskab har stor betydning for rapporterede prævalenser. I en undersøgelse af gifte kvinder rapporterede kun 1,08 % utroskab ved ansigt-til-ansigt interview, mens 6,13 % gjorde det ved computerassisteret interview. Børneseksuelt misbrug blev også identificeret som en vigtig faktor, der øger risikoen for utroskab. Resultaterne understreger vigtigheden af at bruge metoder, der reducerer påvirkningen fra sociale forventninger, når man undersøger utroskab.
Forsøget viser, at der er betydelige kønsforskelle i fedtfordeling og kropsformer, som påvirker seksuel adfærd. Mænd med høj skulder-til-hofte-ratio (SHR) og kvinder med lav talje-til-hofte-ratio (WHR) rapporterede tidligere seksuel debut, flere sexpartnere og flere udenomparter. Disse forhold var meget kønsspecifikke.
Forsøget viser, at flere faktorer påvirker unges tilbøjelighed til utroskab i dating, herunder antallet af sexpartnere, niveauet af dysfunktionel impulsivitet, tilfredshed med nuværende forhold og kvaliteten af alternative forhold. Køn var kun signifikant forbundet med tilbøjeligheden til at engagere sig i udenomparter, hvilket indikerer, at køn, kærlighed og forpligtelse spiller en vigtig rolle i disse adfærdsmønstre. Forskere opfordres til at undersøge disse nye fund nærmere.
Forsøget viser, at seksuel og følelsesmæssig promiskuitet er forbundet, ligesom seksuel og følelsesmæssig utroskab. Det betyder, at personer, der er seksuelt promiskuitive, også ofte er følelsesmæssigt promiskuitive, og vice-versa. Dataene indikerer, at mænd generelt er mere seksuelt promiskuitive og utro end kvinder, mens der ikke er forskel i følelsesmæssig promiskuitet mellem kønnene.
Forsøget viser, at næsten alle amerikanske par forventer seksuel eksklusivitet, men at nogle stadig engagerer sig i utroskab. Faktorer som personlige værdier, seksuelle muligheder og kvaliteten af parforholdet er vigtige for beslutninger om utroskab. Data viser, at personer med stærkere seksuelle interesser, mere permissive værdier, lavere tilfredshed med deres forhold, svagere bånd til partneren og flere seksuelle muligheder er mere tilbøjelige til at være utro.
Forsøget viser, at seksuel eksklusivitet er en indikator for engagement. Samboende par ligner mere dating end ægteskab i forhold til seksuel forpligtelse og tiltrækker mindre forpligtede personer. Desuden varierer de egenskaber, kvinder værdsætter i partnere, afhængigt af om de har boet sammen før ægteskabet.
Forsøget viser, at lav tilfredshed i forholdet, negativ kommunikation, aggression, lav dedikation, og mistanke om partnerens utroskab forudser fremtidig seksuel involvering uden for forholdet.
“Billig sex” er blevet mere tilgængelig gennem teknologier som p-piller, pornografi og online dating, hvilket påvirker forhold og ægteskabelige perspektiver. Denne udvikling gør det sværere at opbygge langvarige relationer og knytte sex til forpligtelser som ægteskab. Selvom mænd og kvinder ikke fundamentalt har ændret sig, prioriteres sex nu mere i forhold, hvilket ofte afspejler mænds interesser.
Forsøget viser, at præmarital sex er en god indikator for risikoen for skilsmisse, selv når man tager tidlige livsfaktorer i betragtning. Folk med ni eller flere præmaritale partnere har den højeste skilsmisserisiko, mens dem med færre partnere også er i risiko, men i mindre grad. Der blev ikke fundet kønsforskelle i denne sammenhæng.
Forsøget viser, at antallet af seksuelle partnere i ens liv hænger sammen med lavere niveauer af seksuel kvalitet, kommunikation og stabilitet i forholdet. Dette understøtter teorien om seksuel tilbageholdenhed. Køn havde ikke en betydelig indflydelse, men der var forskellige mønstre blandt aldersgrupperne.
Forsøget viser, at sociosexualitet kan opdeles i tre betydningsfulde komponenter: tidligere seksuelle erfaringer, holdningen til uforpligtende sex og ønsket om socioseksuel aktivitet. Inden for parforhold havde de tre komponenter forskellige effekter på partnerne og viste sig at have betydning for parrets dynamik. Studiet har implikationer for forståelsen af evolutionære strategier i parforhold.
Forsøget viser, at personlighedstræk har en væsentlig indflydelse på ægteskabelig stabilitet og tilfredshed. I en undersøgelse af 300 hvide par, der blev fulgt fra deres forlovelser i 1930’erne til 1980, blev det konstateret, at især neuroticisme hos både mænd og kvinder samt mænds impulskontrol var stærke indikatorer for, om parret forblev gift eller blev skilt
Forsøget viser, at seriel samliv er stigende blandt kvinder i deres unge voksenalder, men dette fænomen har ikke været tilstrækkeligt undersøgt i nyere familieforskning. Ved at analysere data fra National Survey of Family Growth (NSFG) blev det fundet, at kvinder, der lever i serielle samlivsforhold, typisk starter tidligere og har kortere samlivsforhold end dem, der kun har haft ét samliv. De rapporterer også lavere ægteskabelige forventninger og har færre chancer for at gifte sig før 30 år. Desuden har kvinder med flere præmaritale sexpartnere en højere sandsynlighed for at indgå i serielle samlivsforhold.
Forsøget viser, at genetiske faktorer kan påvirke, hvordan børn reagerer på mishandling. I en undersøgelse af en stor gruppe drengebørn fra fødsel til voksenliv fandt forskerne, at en bestemt polymorfi i genet for enzymet monoaminoxidase A (MAOA) kunne moderere virkningen af mishandling.
Forsøget viser, at adfærdsgenetik ikke kun handler om at opdele populationsvariation i genetiske og miljømæssige faktorer, som tidligere antaget. Det blev tidligere anset for, at genetiske og miljømæssige indflydelser var adskilte, og at gen-miljø-interaktioner var ubetydelige. Imidlertid tyder teoretiske overvejelser og nye empiriske resultater på, at der er vigtige biologiske interaktioner mellem almindelige genetiske varianter og miljømæssige risici.
Forsøget viser, at variationer i fænotype påvirkes af miljøforhold under udviklingen, som også påvirker cellernes funktioner, herunder genomet. Den nylige integration af epigenetik i udviklingspsykobiologi demonstrerer, hvordan miljøforhold i tidligt liv kan ændre DNA-strukturen og dermed påvirke fænotypen gennem hele livet.
Artiklen undersøger den stigende interesse for studiet af gen-miljø-interaktioner (GxE) i forhold til udviklingen af psykopatologi. Der gives en oversigt over forskellige metoder til at undersøge disse interaktioner, herunder både dyreforsøg og menneskelige studier, samt eksempler på påviste gen-miljø-interaktioner.
Forskningen undersøger, hvordan et enkelt væv udvikler sig til enten testikler eller æggestokke. Den identificerer de genetiske mekanismer, der styrer denne proces, og hvordan forstyrrelser kan føre til kønsudviklingsforstyrrelser.
I denne undersøgelse blev det undersøgt, hvordan kønsdifferentiering i mennesker fungerer. Det starter med et gen på Y-kromosomet, som får celler i det tidlige embryo til at udvikle sig til testikler. Disse testikler producerer hormoner, der hjælper med at danne mandlige kendetegn, som for eksempel væksten af prostata og penis. Hvis der ikke er dette gen eller hormon, udvikler kroppen sig til kvindelige karakteristika i stedet.
Artiklen handler om nyfødte børn med uklare kønsudviklinger. Det påpeger, at brugen af forældede og stødende termer som “intersex” og “hermafrodit” kan være forvirrende. I stedet foreslås det at bruge termen “kønudviklingsforstyrrelse” (DSD), som er mere præcis og respektfuld. Denne nye betegnelse hjælper med at kategorisere problemerne korrekt, afhængigt af karyotypen (kromosomerne).
Studiet undersøger, hvordan hjernen reagerer på de potentielle menneskelige feromoner AND og EST hos homoseksuelle mænd, heteroseksuelle mænd og kvinder. Resultaterne viser, at homoseksuelle mænds hjerne reagerer på AND som heteroseksuelle kvinder, hvilket tyder på en sammenhæng mellem seksuel orientering og hjernens processer.
Studiet undersøger, hvor ofte mennesker afviger fra den traditionelle opfattelse af mandlige og kvindelige udviklingsmønstre. Det viser sig, at op til 2% af nyfødte kan have sådanne afvigelser, men kun 0,1-0,2% gennemgår “korrektiv” genital kirurgi. Dette udfordrer den idé, at der kun er én korrekt udviklingsvej for hvert køn.
Konsensuserklæring om håndtering af interkønsforhold
I dette studie blev effekten af exogent testosteron på rumlig kognition og hjerneaktivitet undersøgt hos 42 sunde kvinder. Resultaterne viste, at testosteron forbedrede deres evne til at visualisere retninger og klare mentale rotationsopgaver bedre end placebogruppen. Dog ændrede det ikke deres navigationsstrategier, selvom der var øget aktivitet i bestemte hjerneområder under navigation. Testosteron havde altså en begrænset effekt på rumlig kognition, mens mere komplekse navigationsopgaver forblev uændrede.
For første gang viser forskningen, at testosteron har indflydelse på sociale og sproglige færdigheder, og at niveauet af dette hormon i fostervandet kan forudsige adfærd i de tidlige barneår. Resultaterne tyder på, at prænatalt testosteron påvirker alt fra evnen til at få øjenkontakt til størrelsen af ordforrådet og kan være forbundet med udviklingen af typisk “maskuline” og “feminine” adfærd.
I The Essential Difference præsenterer evidens, der viser, at kvindelige hjerner er bedre til empati og kommunikation, mens mandlige hjerner excellerer i at forstå og opbygge systemer, både konkrete og abstrakte. Bogen fremlægger også en ny teori om, at autisme og Asperger-syndrom kan ses som eksempler på en “ekstrem mandlig hjerne,” hvilket forklarer, hvorfor personer med disse tilstande er dygtige til at analysere komplekse systemer, men har svært ved at relatere til andres følelser.
Eksponering for testosteron under fosterudviklingen kan føre til varige adfærdsændringer, såsom kønsbaserede legepræferencer, seksuel orientering og kønsidentitet. Studier viser, at høje testosteronniveauer i fosterstadiet især påvirker legeadfærd og præferencer for kønsspecifikke legetøj, mens påvirkningen af kønsidentitet og seksuel orientering er mindre markant.
Undersøgelser viser, at kønsforskelle i legeadfærd blandt pattedyr, herunder mennesker, delvist skyldes forskelle i testosteronniveauer under fosterudviklingen. Piger med medfødt binyrehyperplasi, som udsættes for høje niveauer af testosteron før fødslen, viser mere drenge-typisk leg. Denne undersøgelse bekræfter, at fostertestosteron også påvirker kønstypisk leg hos både drenge og piger i den generelle befolkning, hvilket understreger hormonernes rolle i tidlig adfærdsudvikling.
Denne undersøgelse foreslår, at hjernens kønsudvikling styres af testosteron i fosterstadiet, hvilket påvirker både kønsidentitet og seksuel orientering. Da kønsorganernes udvikling sker tidligere end hjernens kønsdifferentiering, kan de påvirkes uafhængigt, hvilket kan forklare transkønnede identiteter. Der er ingen bevis for, at opvækstmiljøet efter fødslen påvirker kønsidentitet eller seksuel orientering, men forskning tyder på, at specifikke neurale kredsløb i hypothalamus spiller en central rolle.
Dette studie viser, at hjernens kønsudvikling formes af testosteron under fosterstadiet og påvirker kønsidentitet, seksuel orientering, kognition og risikoen for neuropsykiatriske lidelser. Da hjernen og kønsorganerne udvikles forskudt, kan de påvirkes uafhængigt. Der er ingen beviser for, at opvækstmiljøet efter fødslen har en afgørende effekt på kønsidentitet eller seksuel orientering.
Bogen gennemgår, hvordan kønskirtler udvikles hos hvirveldyr, især mus, med fokus på celleoprindelse, hormonproduktion og kimcelleudvikling. Den beskriver også kønsdifferentiering, stamceller og genetiske faktorer, der påvirker testis- og ovarieudvikling, samt forstyrrelser i kønsudvikling hos mennesker. Metoder til at studere disse processer gennemgås også.
En 46-årig gravid kvinde fik ved en rutinemæssig fostertest påvist en usædvanlig kromosomal sammensætning. Hendes krop bestod af celler fra to individer, sandsynligvis fra sammensmeltede tvillingeembryoner. Nogle af hendes celler var XX (kvindelige), mens andre var XY (mandlige), hvilket hun først opdagede midt i livet.
Mandlig seksuel differentiering af hjernen og adfærd påvirkes primært af direkte virkninger af testosteron på den føtale hjerne. Observationsstudier viser, at strukturelle forskelle i hjernen relaterer til mandlig kønsidentitet og heteroseksuel orientering, mens evidens for postnatale sociale faktorer er begrænset.
Kønsidentitet og seksuel orientering er uafhængige dele af en persons seksuelle identitet, som normalt er i harmoni med genitalia, men ikke altid. Denne gennemgang diskuterer, hvordan prænatale faktorer, især hormonelle påvirkninger, former hjernens udvikling og seksuel adfærd. Der er dog undtagelser, og genetiske og immunologiske faktorer spiller også en rolle. Samlet set indikerer beviser, at biologiske faktorer væsentligt bidrager til udviklingen af seksuel identitet og orientering.
Kønsidentitet og seksuel orientering er uafhængige dele af en persons seksuelle identitet, som normalt er i harmoni med genitalia, men ikke altid. Denne gennemgang diskuterer, hvordan prænatale faktorer, især hormonelle påvirkninger, former hjernens udvikling og seksuel adfærd. Der er dog undtagelser, og genetiske og immunologiske faktorer spiller også en rolle. Samlet set indikerer beviser, at biologiske faktorer væsentligt bidrager til udviklingen af seksuel identitet og orientering.
Transgender-ideologi skader kvinder, homoseksuelle – og især feminine drenge og maskuline piger.
Studiet undersøgte, hvordan genetiske og miljømæssige faktorer påvirker udviklingen af kønsidentitet ved at analysere tvillinger. Det viste, at 20% af monozygotiske tvillinger var enige om deres transseksuelle identitet, med flere mænd (33%) end kvinder (23%). Resultaterne indikerer, at genetiske faktorer har en større indflydelse end opdragelse.
Bogen undersøger, hvordan biologiske faktorer som gonadale hormoner påvirker vores kønsidentitet og adfærd, fra prænatale hormoner til livserfaringer. Den sammenligner psykosociale og neurovidenskabelige perspektiver og diskuterer konsekvenserne for sociale roller, uddannelse, retter, og klinisk pleje af personer med intersex-tilstande.
Meta-analyse af kønsforskelle i aggression fra virkelige situationer viser, at direkte, især fysisk aggression, er mere udbredt hos mænd i alle aldre og kulturer. Der er ingen kønsforskelle i vrede, mens kvinders indirekte aggression er højere i barndom og ungdom. Mænd bruger oftere kostbare aggressive metoder.
Studiet undersøger kønsforskelle i hjernens struktur og forbindelser hos unge (8-22 år) ved hjælp af diffusion tensor imaging. Resultaterne viser, at mænd har bedre forbindelser inden for hver hjernehalvdel, mens kvinder har stærkere forbindelser mellem hjernehalvdelene. Dette tyder på, at mandlige hjerner er bedre til at forbinde perception med handling, mens kvindelige hjerner fremmer kommunikation mellem analytisk og intuitiv bearbejdning.
Studiet udfordrer antagelsen om, at kønsforskelle i personlighed er små. Ved at anvende højere præcise målinger og multivariate effektstørrelser fandt forskerne, at den globale effektstørrelse for kønsforskelle i personlighed var D = 2.71, hvilket indikerer en kun 10% overlap mellem mandlige og kvindelige profiler. Resultaterne tyder på, at betydelige kønsforskelle i personlighed eksisterer, og den gængse opfattelse skal revideres.
Artiklen præsenterer en teoretisk model for ansigtsgenkendelse, der identificerer syv typer information fra ansigtet, herunder strukturel og semantisk kode. Modellen beskriver, hvordan strukturel kodning muliggør genkendelse ved at matche tidligere gemte koder, og hvordan den kognitive proces vurderer genkendelse.
Integration af information fra ansigt og stemme er centralt for vores sociale interaktioner. Denne artikel gennemgår adfærds- og neuroimagingstudier om ansigt-stemme-integration i forbindelse med personopfattelse. Der er fundet klare tegn på interferens mellem ansigtlig og vokal information under følelsesgenkendelse og identitetsbehandling. Integrationseffekter påvirker cerebral aktivitet i heteromodel cortex og på ‘unimodal’ niveauer.
Ansigtpræferencer påvirker vigtige sociale beslutninger som partnervalg, venskaber og ansættelser. Vi gennemgår ansigtstræk, der påvirker skønnet om attraktivitet, samt kilder til individuelle forskelle i præferencer, såsom hormonniveauer og personlighed. Forskningen viser komplekse systemer, der maksimerer fordele i sociale relationer.
