Kapitlet undersøger forholdet mellem fysisk størrelse og sociale statusvurderinger, kaldet status-størrelseshypotesen. Forskningen viser, at højde og muskuløsitet påvirker, hvordan status opfattes forskelligt. Dominante personer vurderes højere i status end prestigefyldte, og børn forbinder størrelse med dominans, ikke prestige, hvilket indikerer, at prestige er kulturelt betinget.
En undersøgelse med 100 mænd fra tre landsbyer i Papua Ny Guinea viste, at mændene vurderede kvinder, der havde gennemgået mikrograftkirurgi for at reducere deres talje-til-hofte-forhold (WHR), som mere attraktive efter operationen. Resultaterne indikerer, at WHR er en vigtig faktor for attraktion, uafhængigt af ændringer i BMI.
Forsøget undersøgte, om forældre har mere indflydelse på deres børns partnervalg i mere kollektivistiske kulturer. Studier i Nederlandene, Kurdistan, Canada og blandt internationale studerende viste, at kollektivistiske kulturer oplever større forældreindflydelse. Især unge med østasiatisk baggrund i Canada rapporterede mere forældrepåvirkning end dem med europæisk baggrund.
Studiet undersøgte kønsforskelle i partnerpræferencer på tværs af 33 lande. Kvinder vægtede økonomisk sikkerhed og ambition højere, mens mænd prioriterede ungdom og fysisk tiltrækning. Resultaterne understøtter en evolutionær forklaring på kønsforskelle i valg af partner og reproduktionsstrategier.
Studiet viser, at højere personer tjener mere, ikke kun pga. selvtillid eller social status, men fordi højde hænger sammen med kognitive evner. Data fra USA og UK viser, at højere børn scorer bedre i kognitive tests, hvilket forklarer en stor del af højdes betydning for indkomst.
Studiet viser, at volumen-højde-indeks (VHI) er den vigtigste faktor for mænds kropsattraktivitet ifølge unge kinesiske vurderinger. VHI forklarer ca. 73 % af variationen i vurderinger. Derudover øger fitness-relaterede kropsproportioner attraktiviteten, og en WHR på 0,8 anses for optimal.
Studiet undersøger, om muskulatur signalerer gode gener. Kvinder finder muskuløse mænd mere sexede, dominerende og mindre trofaste. Moderat muskulatur er mest attraktivt. Muskuløse mænd rapporterer flere sexpartnere, flere korte forhold og flere affærer. Dette tyder på, at muskulatur kan være et signal for reproduktiv succes.
Studiet viser, at mænd og kvinder har udviklet fleksible paringsstrategier baseret på omstændigheder. Nogle mænd fokuserer på mange korte forhold, mens andre investerer i en fast partner og børneopdragelse. Kvinder foretrækker genetisk attraktive mænd til kortvarige forhold, men prioriterer omsorgsevne i længerevarende relationer.
Studiet viser, at kvinder nær ægløsning føler sig mere attraktive og er mere interesserede i sociale begivenheder. Kvinder med mindre attraktive partnere flirter oftere med andre mænd, mens deres partnere udviser mere jalousi. Mindre attraktive kvinder oplever cyklusafhængig partnerkontrol, mens attraktive kvinder overvåges konstant. Dette understøtter “gode gener”-hypotesen.
Studiet analyserer data fra en stor online datingplatform for at afdække brugernes mate-præferencer. Der findes ikke store forskelle mellem brugerens demografiske karakteristika og befolkningen generelt. Resultaterne viser, at kvinders valg i høj grad påvirkes af mænds indkomst og uddannelse, mens mænds valg primært styres af fysisk tiltrækning i den indledende datingfase.
Studiet undersøger alderspræferencer i parforhold. Kvinder foretrækker lidt ældre mænd, mens mænds præference for yngre kvinder øges med alderen. Data fra kontaktannoncer, ægteskabsstatistik og historiske optegnelser understøtter denne tendens på tværs af kulturer og tid. Resultaterne passer med en evolutionær forklaring på forskellige reproduktive strategier.
Studiet viser, at mens mænd og kvinder i teorien prioriterer henholdsvis udseende og økonomi i en partner, forsvinder disse forskelle i praksis. Data fra speed-dating viser, at faktisk romantisk interesse ikke følger idealer, hvilket tyder på, at folk ikke altid forstår, hvad der tiltrækker dem i virkeligheden.
Studiet analyserer datingadfærd gennem et speed dating-experiment. Resultaterne viser, at kvinder vægter intelligens og race højere, mens mænd fokuserer på fysisk tiltrækning. Mænd værdsætter ikke kvinders intelligens, hvis den overstiger deres egen, og kvinder foretrækker mænd fra velhavende områder. Desuden er mænds krav konstante, mens kvinders krav stiger med gruppestørrelsen.
Studiet undersøger partnerpræferencer ved hjælp af data fra en online datingtjeneste. Resultaterne viser, at brugerne ikke strategisk skjuler deres præferencer. Både mænd og kvinder foretrækker lighed i mange attributter, især race. Kvinder prioriterer indkomst mere end mænd, som i højere grad fokuserer på fysiske egenskaber.
Studiet undersøger hypogame parforhold, hvor højtuddannede kvinder danner forhold med mænd med lavere uddannelse. Analysen af svenske registerdata viser, at kvinder i disse forhold ofte har en højere social klasse og prestige, men lavere indkomst end deres partnere. Indkomstforskellen skyldes ikke kun kønsforskelle, men også valg af parringstype.
Studiet undersøger kønsforskelle i partnerpræferencer baseret på evolutionære teorier. Data fra 37 prøver i 33 lande viser, at kvinder vægter ressourcer højere, mens mænd prioriterer reproduktive egenskaber. Disse forskelle afspejler forskellige evolutionære tryk og understøtter eksisterende forskningsresultater om kønsforskelle i reproduktionsstrategier.
I Binibining Pilipinas 2017 er ingen deltagere under 21 år, hvilket er første gang på 54 år. Alderskravet er stadig 17-26 år, men den unge aldersgruppe er ikke længere til stede. Dette afspejler en ændring i skønhedskonkurrencernes fokus på yngre deltagere.
I Friends undersøger Robin Dunbar, hvordan venskaber påvirker vores lykke, sundhed og dødelighed. Han præsenterer, at antallet og kvaliteten af vores venskaber er vigtigere end mange andre faktorer. Bogen kombinerer videnskabelig forskning med personlige erfaringer for at belyse venskabets kompleksitet.
I Sapiens undersøger Yuval Noah Harari menneskets historie og udvikling. Han beskriver, hvordan vi er blevet den mest destruktive og avancerede art på jorden, trods vores korte tid her. Bogen har et historisk fokus, der strækker sig tilbage til stenalderen og stiller spørgsmål ved, hvad der gør os unikke som mennesker.
I Det kreative samfund undersøger Lars Tvede, hvordan investering i kreativitet er afgørende for samfundets udvikling. Bogen giver indsigt i, hvordan kreativitet kan forstås og udnyttes for at fremme vækst og innovation i den vestlige civilisation.
I The Way of Men udforsker Jack Donovan, hvad maskulinitet virkelig betyder, og tilbyder et klart svar uden at lade sig påvirke af religion, moral eller politik. Bogen adresserer de udfordringer, mænd står over for i en moderne, overciviliseret verden og fanger den stille vrede hos mænd, der føler sig presset af samfundets normer. Hvis du har ønsket at opleve en dag som en løve, er denne bog for dig.
I WEIRD undersøger Joseph Henrich, hvordan vores individualistiske og analytiske adfærd er formet af det vestlige samfund, som er præget af uddannelse, rigdom og demokrati. Bogen forklarer, hvordan ændringer i familieforhold, ægteskabspraksis og religiøse overbevisninger i middelalderen har påvirket den vestlige tankegang og vores kollektive identitet.
I denne artikel vurderes spørgsmålet om, hvorvidt neandertalere havde sprog. Gennem de seneste års nye fossiler, arkæologiske fund og DNA-evidens er der kommet lys over neandertalernes anatomi og adfærd. Forfatteren konkluderer, at den overvejende evidens tyder på, at neandertalerne havde en form for talt protosprog med leksikale betydninger.
En ny undersøgelse hævder, at kønsopdelte arbejdsroller er svage i foragersamfund, da kvinder jager i 79 % af samfundene. Dog modbeviser en kritisk analyse af data og metoder dette synspunkt. Kønsopdelte arbejdsroller er stadig fremherskende, og det er vigtigt at anerkende forskellige arbejdsbidrag uden at projicere vestlige syn på foraging-samfund.
Artiklen undersøger teorier om primaters større hjerner og kognitive evner. Data viser, at gruppe størrelse afhænger af neocortikal volumen, hvilket støtter social intellekt-teorien. Neuroner i neocortex begrænser informationskapaciteten, og større grupper dannes ved at samle mindre kliker. Arter skal udvikle større neocortices for at kunne invadere habitater med større grupper.
Artiklen undersøger sociale netværk i moderne vestligt samfund gennem julekortudveksling. Den gennemsnitlige maksimale netværksstørrelse er 153,5 personer, tæt på den forudsagte størrelse på 150. Aldersgrupper og relationer påvirker strukturen, mens kontaktfrekvens afhænger af passive og aktive faktorer, hvilket tyder på kognitive begrænsninger for netværksstørrelse.
Artiklen undersøger, hvordan hjernestørrelse og sociale gruppestørrelser hos primater er sammenkoblet. Gennem dataanalyse viser forskningen, at mennesker danner grupper i diskrete størrelser, hvilket tyder på en hierarkisk struktur. Dette kan afspejle, hvordan menneskers hjerner behandler sociale relationer.
Mothers and Others af Sarah Hrdy viser, hvordan menneskets unikke barndom og fælles børnepasning udviklede vores evne til at forstå andre. I modsætning til andre aber overlevede menneskebørn kun, fordi flere end moderen hjalp. Denne sociale opvækst skabte grundlaget for vores følelsesmæssige og samarbejdende natur.
Melvin Konner viser, hvordan menneskers lange barndom hænger sammen med hjerneudvikling og social læring. Leg fremmer intelligens og kultur, mens vores stærke bånd til omsorgspersoner danner grundlag for læring. Bogen forbinder biologi og psykologi og forklarer, hvordan vores unikke udvikling har formet menneskelig tænkning og samfund.
Bogen undersøger barndom på tværs af kulturer og viser, hvordan vores syn på børn ofte er kulturbestemt. Den dækker familieformer, opdragelse, leg, arbejde, skolegang og overgangen til voksenlivet. Gennem antropologisk forskning tegner den et nuanceret billede af, hvordan børn opdrages og indgår i samfund verden over.
Ændringer i pubertetens timing påvirker sundhed og risikovurdering. Tidlig pubertet kan føre til kort voksenhøjde, psykiske udfordringer, øget risiko for seksuelt misbrug og senere sygdomme som kræft og metabolisk syndrom. Det påvirker også adfærdsproblemer. Nye lovgivninger kræver bedre kemiske tests for at beskytte børns hormonelle udvikling.
En europæisk undersøgelse viser, at piger født senere går tidligere i puberteten. Gennemsnitsalderen for brystudvikling faldt fra 10,88 år (1991) til 9,86 år (2006). BMI og hormoner forklarer ikke denne ændring, hvilket tyder på, at ukendte faktorer spiller en rolle.
Bogen undersøger, hvordan overgangen fra jæger-samlerliv til landbrug påvirkede menneskers sundhed. Gennem skeletanalyser fra 19 regioner vurderes ændringer i dødelighed, ernæring og sygdomme. Studiet viser, at landbrug førte til både fordele og nye helbredsproblemer, hvilket gør værket til en central reference i bioarkæologi.
En analyse af 32 jæger-samler-samfund viser, at deres sociale struktur adskiller sig ved, at både mænd og kvinder kan flytte eller blive, søskende ofte bor sammen, og de fleste gruppemedlemmer ikke er beslægtede. Dette skaber store netværk, der fremmer samarbejde og social læring, hvilket kan have drevet kulturel udvikling.
En systematisk gennemgang viser, at fars engagement har en positiv indflydelse på børns sociale, adfærdsmæssige og psykologiske udvikling. Regelmæssig samvær mindsker adfærdsproblemer hos drenge, psykologiske problemer hos piger og forbedrer kognitiv udvikling. Studiet understøtter behovet for at fremme aktivt faderskab gennem politik og praksis.
En langtidsundersøgelse viser, at økonomisk udsatte børns familier oplever ustabilitet over tid. Høj kontekstuel risiko øger adfærdsproblemer, mens lav indkomst hæmmer faglig udvikling. Effekterne varierer over tid, men vedvarende påvirkning blev ikke påvist. Studiet understreger behovet for en dynamisk forståelse af udsatte familiers vilkår.
Undersøgelsen af Hadza-jæger-samlere viser, at deres fysiske aktivitetsniveau er højere end hos vestlændinge, men deres samlede daglige energiforbrug er ikke anderledes, når der tages højde for kropsstørrelse. Lignende metaboliske omkostninger ved gang og hvile tyder på, at energiforbruget kan være en evolutionær egenskab, der ikke er stærkt påvirket af kulturelle forskelle. Dette udfordrer nuværende modeller for fedme, der antyder, at vestlige livsstile fører til lavere energiforbrug.
Undersøgelser viser, at jæger-samlere primært fik energi fra animalske fødevarer (ca. 65%) og var fri for hjertekarsygdomme. Trods højt fedtindtag kan faktorer som høj proteinandel, lavt kulhydratindtag, bedre fedtsyrefordeling, flere antioxidanter og en aktiv livsstil have beskyttet dem mod hjertekarsygdomme.
Denne kritiske gennemgang af regional bosætningsmønster-arkæologi fra det sidste årti viser, at den regionale tilgang giver nye idéer og varige resultater. Vigtige fremskridt er gjort i studiet af paleolitiske og holocæne jæger-samlere samt neolithiske samfunds relationer. Der er nye forskningsmuligheder inden for sammenligninger, makroregional analyse og langsigtede ændringer. Forskning bør fokusere på systematisk dækning af regionale skalaer og rumlig analyse med sociale grupper som primært fokus.
I The Creation of Inequality undersøger Flannery og Marcus, hvordan ulighed opstod fra tidlige egalitære samfund til hierarkiske strukturer. De påpeger, at ulighed skyldes bevidst manipulation af sociale relationer, ikke blot befolkningsvækst. De argumenterer for, at ulighed kan afhjælpes ved at ændre sociale logikker i stedet for med vold.
Bronze Age Economics analyserer økonomiske systemer i bronzealderen og hvordan de påvirkede samfundsudviklingen. Bogen fremhæver, hvordan handel, ressourcestyring og politiske strukturer bidrog til dannelsen af komplekse samfund. Læringen viser, at økonomiske forhold har stor betydning for sociale og politiske forandringer.
Undersøgelsen af 32 nutidige jæger-samlere viser, at de har en unik social struktur, hvor både mænd og kvinder kan forlade deres fødegruppe, og søskende ofte bor sammen. De fleste i grupperne er ikke nært beslægtede, hvilket skaber store sociale netværk. Dette udfordrer ideen om, at samarbejde primært forklares ved inklusiv fitness og antyder, at sociale netværk har været vigtige for udviklingen af social læring og kumulativ kultur hos mennesker.
En ny skala, Evolutionary Mismatched Lifestyle Scale (EMLS), er udviklet til at måle, hvordan moderne livsstil adskiller sig fra forfædres forhold. Skalaen omfatter 7 områder som kost, fysisk aktivitet og sociale relationer og er forbundet med både fysisk og mental sundhed.
Samfund udvikles i faser baseret på deres primære forsørgelse: jæger-samler, pastoral, hortikultur, agrar, industri og post-industri. Ændringer i forsørgelsesmetoder påvirker samfundets struktur, teknologi og ulighed, med mere specialisering, teknologi og sociale hierarkier, efterhånden som samfundet udvikler sig.
Artiklen undersøger ægteskabets oprindelse i menneskelige samfund ved hjælp af komparative fylogenetiske analyser baseret på data fra moderne jæger-samler-samfund. Resultaterne antyder, at arrangerede ægteskaber kan spores tilbage til de tidligste menneskelige migrationer fra Afrika. Ægteskaber i tidlige samfund havde sandsynligvis lav grad af polygyni og høj grad af gensidige bytteaftaler mellem familier.
Jæger-samler-samfund, er samfund, der lever af vilde planter og dyr i stedet for landbrug. Alle menneskesamfund var engang jæger-samlere, og deres overlevelse afhænger af jagt, fiskeri og indsamling af plantemad. Deres levevis varierer afhængigt af miljøet.
Jæger-samler samfund er kendetegnet ved decentraliseret beslutningstagning og delt adgang til ressourcer. Varer udveksles gensidigt, hvilket fører til en relativt lige fordeling, selvom de bedste jægere bidrager med mere arbejde. Deling og gavegivning optimerer jagtindsats og hjælper med at vurdere jægernes produktivitet.
Undersøgelsen af samarbejdsvilje blandt Agta-jæger-samlere viser, at børns deling afhænger af, hvor cooperative voksne i lejren er. Børn delte mest med nære slægtninge, især søskende, men delte også mere i lejre med mere samarbejdsvillige voksne. Resultaterne har betydning for forståelsen af samarbejde i børneopdragelse.
Dette projekt undersøger kvinders rolle som jægere i foragersamfund ved at analysere etnografisk litteratur fra de seneste hundrede år. Det viser, at kvinder fra forskellige kulturer aktivt deltager i jagt for at sikre føde, hvilket udfordrer den traditionelle opfattelse af, at mænd er jægere og kvinder er samlere. Resultaterne sigter mod at ændre stereotyper omkring arbejdsdeling og mobilitet i jagt- og indsamling samfund.
Forskning, der undersøger de daglige bevægelser blandt mennesker i et moderne jæger-samler-samfund, giver ny evidens for forbindelser mellem kønsopdelte arbejdsroller i menneskesamfund gennem de sidste 2,5 millioner år og forskelle i, hvordan mænd og kvinder tænker om rum.
