Denne undersøgelse analyserer, hvordan BaYaka jæger-samler-børn udvikler sociale læringsprocesser og leg fra spæd til ungdom. Børn lærer primært ved imitation og observation i barndommen, mens leg og praksis bliver vigtigere senere. Drenge leger mere end piger, som tidligere begynder at samle vilde planter. Undersøgelsen viser, at undervisning er nødvendig for abstrakte færdigheder, mens observation og imitation bruges til mere håndgribelige færdigheder.
Denne artikel præsenterer en systematisk gennemgang af litteraturen om jæger-samler-børns arkæologi, baseret på 86 publikationer. Den opsummerer metoder og resultater relateret til børns leg, værktøjer, læring og skabelse af kunst og fodspor. Resultaterne viser en mangfoldighed af beviser fra hele verden, der belyser børns læringsprocesser og sociale roller i fortiden. Artiklen foreslår forbedringer i forskning for bedre at forstå børn som aktive medlemmer af deres samfund.
Børn lærer jagt- og samlingsfærdigheder tidligt, først gennem leg, observation og deltagelse i fællesskaber, og senere gennem direkte undervisning fra voksne. Læring sker socialt før individuelt, og selv om børn er dygtige samlere i barndommen, tager komplekse færdigheder som jagt et helt liv at mestre.
I “How Many Friends Does One Person Need?” forklarer Robin Dunbar, hvordan vores evolutionære historie former nutidig adfærd, fra sociale relationer til kulturelle fænomener. Bogen introducerer “Dunbar’s Number” (150), som beskriver det maksimale antal bekendtskaber, og udforsker, hvordan menneskelig adfærd er påvirket af vores fortid.
Artiklen diskuterer “Dunbar’s Number,” som foreslår, at mennesker kan opretholde tætte relationer med op til 150 personer. Dette nummer kan påvirke strukturen i militære enheder, hvor effektiv kommunikation og teamwork er afgørende. Læringen er, at sociale bånd er vigtige for effektivitet og samarbejde i grupper.
En militær enhed, kaldet en “company” på engelsk, er en gruppe soldater, typisk 100-250 mand, ledet af en kaptajn. Det er en vigtig organisatorisk enhed i hære verden over og fungerer som et mellemled mellem mindre grupper (platoons) og større bataljoner.
Jægere-samlere lever i komplekse sociale netværk for at undgå indavl. Forskere undersøgte 34.000 år gamle genomer fra Sunghir og fandt, at disse mennesker også havde begrænset slægtskab og lav indavl. Det tyder på, at deres sociale organisation lignede nutidige jægere-samleres, hvor små grupper var en del af større parringsnetværk.
Studiet analyserer genomdata fra 10 individer fra sene mesolitiske grave i Bretagne, Frankrig. Resultaterne viser, at de mesolitiske jæger-samlere opretholdt distinkte sociale enheder med lav biologisk slægtskab, hvilket forhindrede indavl. Der blev ikke fundet genetisk arv fra neolithiske bønder, hvilket tyder på begrænset partnerudveksling mellem de to grupper.
Studiet undersøger ægteskabspraksisser hos nutidige jæger-samlere for at rekonstruere tidlige menneskelige ægteskaber. Resultaterne indikerer, at arrangerede ægteskaber kan stamme tilbage til de første moderne menneskers migrationer fra Afrika. Tidlige ægteskaber havde sandsynligvis lav polygyni og inkluderede gensidige udvekslinger mellem partnerfamilier, hvilket styrkede sociale alliancer.
Forskere analyserede 456 Y-kromosomer og fandt, at den seneste fælles forfader for alle nulevende mennesker levede for ca. 254.000 år siden i Afrika. De opdagede også en kraftig reduktion i Y-kromosomvariation for ca. 10.000 år siden, sandsynligvis pga. kulturelle ændringer, der påvirkede mænds reproduktive succes.
Studiet foreslår, at polygyni – hvor få mænd monopoliserer kvinder – øger risikoen for borgerkrige, men ikke krige mellem stater. Data viser, at polygyni forklarer flere borgerkrige end demokrati forklarer mellemstatslige krige. Polygyni kan være en grundlæggende årsag til konflikter mellem grupper.
Bogen samler evolutionære perspektiver på vold og krig og gennemgår emner som partner- og børnemishandling, søskendekonflikter, selvmord, mobning, seksuelt misbrug, terror og dyremishandling. Hovedbudskabet er at give vigtige indsigter, der kan anvendes i flere videnskabelige fag.
Bogen giver en bred introduktion til evolutionær psykologi og forklarer, hvordan menneskelig adfærd er formet af evolution. Den dækker emner som samarbejde, lederskab, kønsforskelle og social status. Pointen er, at vores psykologi er et produkt af naturlig selektion og tilpasset tidlige menneskers livsvilkår.
Forsøget viste, at kvinder generelt foretrækker muskuløse mænd. I en tvangsvalgssituation valgte de endnu oftere muskuløse mænd til kortvarige forhold, især under barske miljøforhold. Dette antyder, at miljøets ressourcebetingelser kan påvirke, hvilke mandlige egenskaber der opfattes som attraktive.
Studien viser, at forældreinterventioner i de første 3 år forbedrer børns kognitive, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling samt forældres viden og praksis. Effekten er særligt stor i lav- og mellemindkomstlande og ved brug af responsiv omsorg.
Tidlig livsstress, såsom barndomstraumer, kan have alvorlige negative konsekvenser for udvikling. Denne type stress er knyttet til problemer med både psykisk og fysisk sundhed senere i livet. Studiet understøtter vigtigheden af at forstå og håndtere tidlig stress for bedre sundhedsmæssige resultater.
Bogen undersøger, hvordan forældrestress påvirker børns udvikling, herunder følelsesregulering og eksekutive funktioner. Den ser på psykologiske og økonomiske stressfaktorer og viser, hvordan stress kan føre til negative adfærdsmønstre. Fokus er på mestring og resiliens for at bryde den negative cyklus og fremme børns trivsel.
Undersøgelsen blandt Mbendjele jæger-samlere viser, at børn (0–4 år) næsten altid får beroligende trøst ved gråd og stor fysisk kontakt. Cirka 40–50 % af omsorgen kommer fra andre end moren – hovedsageligt fra få nøglepersoner. Resultaterne indikerer, at evolutionært tilpasset omsorg omfatter et netværk af allomødre.
Artiklen undersøger, hvordan et “landsby”-tilgang kan støtte familier i modgang. Den argumenterer for at bevæge sig væk fra en professionel centreret indsats og i stedet skabe stærke sociale forbindelser. Gennem teori og cases vises, hvordan fællesskabets støtte kan hjælpe familier mere effektivt.
Bogen undersøger menstruationens historiske og kulturelle betydning, herunder myter, ritualer og fortolkninger fra forskellige samfund. Selvom fokus er på moderne menstruationsopfattelser i Derbyshire, England, sammenlignes disse med ældre og globale perspektiver for at vise, hvordan menstruation er blevet forstået gennem tiden.
Undersøgelsen målte alderen for første menstruation hos franske skolepiger og fandt en median på 12,8 år. Resultaterne stemmer overens med en global tendens mod tidligere menstruation, nu stabiliseret omkring 13 år. Forskningen foreslår 9 år som grænse for tidlig menstruation, hvilket kan påvirke medicinsk vurdering af pubertetens start.
Bogen undersøger, hvordan menstruation omtales og forstås i britisk kultur gennem historie, reklamer, folklore og dagligdags samtaler. Gennem interviews analyseres eufemismer, vittigheder og populærviden for at belyse, hvordan sociale og kulturelle diskurser påvirker holdninger til menstruation.
Undersøgelsen fandt, at unge piger i Indien får deres første menstruation tidligere end deres mødre (12,5 år vs. 14 år). Dette fald i alder hænger sammen med livsstilsændringer, især en mere stillesiddende hverdag. Resultaterne tyder på, at tidlig menstruation primært påvirkes af fysisk aktivitetsniveau.
“Encyclopedia of Psychology and Religion” undersøger, hvordan psykologi og religion hænger sammen. Den analyserer religiøse ritualer, symboler og myter fra et psykologisk perspektiv. Opslagsværket er nyttigt for forskere, terapeuter og præster og giver indsigt i, hvordan religiøse oplevelser og symbolik påvirker menneskelig adfærd.
Artiklen beskriver overgangsritualer for drenge til mænd i forskellige kulturer. Ritualerne tester mod, udholdenhed og ansvar for at markere overgangen til voksenlivet. Pointen er, at sådanne prøvelser skaber stærkere, mere modne mænd, noget moderne samfund ofte mangler.
Neolitisk tid markerer overgangen fra jagt og samling til landbrug og permanente bosættelser. Denne periode bragte teknologiske fremskridt som keramik og husdyrhold, hvilket førte til større samfund og nye sociale strukturer. Overgangen til landbrug ændrede fundamentalt menneskers livsstil og samfundsorganisering.
Forskning i Jordanien tyder på, at overgangen fra jagt og samling til landbrug begyndte tidligere end antaget, omkring 19.000 år siden. Arkeologiske fund viser, at tidlige jæger-samlere begyndte at samles i større grupper, bygge boliger og udvikle komplekse sociale strukturer. Dette kunne have været de første skridt mod landbrug.
En forskningsgruppe undersøgte skeletrester fra neolitisk tid og fandt, at menneskelig højde blev påvirket af kulturelle faktorer. Kvinder var lavere end forventet, hvilket tyder på kønsdiskrimination. Resultaterne viser, at både kulturelle og miljømæssige forhold påvirker kroppens størrelse over tid.
Overgangen til landbrug i neolitisk tid forvandlede menneskets liv ved at skabe rigdom og muligheden for urbanisering. Selvom denne “neolitiske revolution” bragte mange fordele, medførte den også udfordringer og konsekvenser, hvis effekter stadig mærkes i dag.
Landbrugets oprindelse er tæt knyttet til ændringer i klimaet og menneskets behov for mere stabile fødekilder. De første landbrug samfund opstod i frugtbare områder som den frugtbare halvmåne, hvor folk begyndte at dyrke planter og tæmme dyr. Denne overgang var afgørende for udviklingen af civilisationer.
Landbrug har været hovedkilden til levebrød i tusinder af år. Efter Anden Verdenskrig voksede både befolkning og landbrugsproduktion hurtigt. Øget handel og specialisering har ført til etablering af kooperativer, som nu får statslige garantier. Fokus ligger på vækst, ejendomretter, forbrugerbeskyttelse og støtte til forskning.
Over de sidste 12.000 år har overgangen fra jagt og samling til landbrug ændret menneskers livsstrategier. Landbruget øgede energiforsyningen, men ændrede også kosten og medførte nye sundhedsrisici. Denne teori forklarer, hvordan energi blev omfordelt til immunforsvar og reproduktion fremfor vækst og vedligeholdelse. Dette gav indsigt i befolkningstilvækst trods dårligere helbred.
Mesopotamien, beliggende i den frugtbare halvmåne mellem Tigris og Eufrat, blev til store byer og riger takket være landbrugets udvikling. Irregering og overskud af fødevarer skabte specialisering og sociale klasser, som var grundlaget for civilisationens fremkomst. Innovationer som skrift, hjulet og matematik stammer fra denne periode.
Først kunne landbruget sikre befolkningens fødevareforsyning, men det var ikke nok til at skabe civilisation. Over tid udviklede samfund sig fra små landsbyer til større byer og stater, drevet af teknologi og organiseret arbejdsdeling. Dette førte til øgede konflikter, større samfund og dannelsen af byer og stater som nødvendige institutioner i civilisationens opståen.
“First Farmers: the Origins of Agricultural Societies” giver indsigt i de tidlige landbrugssamfunds oprindelse og historie globalt. Bogen anvender data fra arkæologi, sprogvidenskab og biologisk antropologi til at undersøge landbrugets udvikling de sidste 12.000 år og fokuserer på landbrugets oprindelse og spredning fra flere regioner.
Code of Hammurabi er en af de tidligste og mest komplette lovsamlinger, oprettet af Babylon-kongen Hammurabi omkring 1754 f.Kr. Den består af 282 love, der regulerer alt fra familierelationer og handel til arbejdsforhold og straf, og reflekterer vigtigheden af retfærdighed i det mesopotamiske samfund.
For omkring 8.000 år siden, efter landbrugets indførelse, reproducerede kun én mand sig for hver 17 kvinder. Dette tyder på, at få mænd opnåede stor magt og rigdom, hvilket begrænsede andre mænds reproduktive succes. Denne kulturelle påvirkning af menneskelig evolution er bemærkelsesværdig.
Artiklen undersøger, hvordan polygyni kan føre til social uro gennem tre teoretiske mekanismer: (i) økonomisk, reproduktiv og social ulighed blandt ikke-elite mænd; (ii) ulighed inden for eliten vedrørende ressourcefordeling; og (iii) generel kønsulighed. Data fra 41 afrikanske lande viser, at især den første og tredje dimension er korreleret med social uro.
Denne artikel diskuterer, hvordan ægteskabsmarkedet i Sub-Sahara-Afrika, præget af praksisser som polygyni og brudepris, skaber ubalance, hvor unge mænd ikke kan finde en kone. Dette kan føre til frustration, vold og samfundsmæssig ustabilitet. Det påpeges, at politiske indgreb i ægteskabsmarkedet er nødvendige for at afhjælpe ulighed og forhindre radikalisering.
En ny undersøgelse viser, at polygame samfund oplever højere kriminalitet, vold, fattigdom og kønsulighed på grund af konkurrence mellem mænd. I kontrast viser monogame ægteskaber færre sociale problemer og er ved at erstatte polygami globalt som den dominerende kulturinstitution.
Artiklen undersøger ægteskabets historiske og kristne rødder og understreger det som en hellig institution. Den kritiserer sekulære opfattelser, der ser ægteskab som et redskab for patriarkalsk undertrykkelse, og argumenterer for, at kristendommen hævede kvinders status og fremmede ægteskabet som et forhold med gensidige forpligtelser.
Artiklen undersøger sociale relationer blandt Spartiate-borgerne i klassisk Sparta, herunder deres sociale orden, livsstil og indre værdi-konflikter. Den belyser spændingerne mellem Spartas institutioner og individernes adfærd, hvilket giver indsigt i samfundets kompleksitet.
“Spartan Reflections” af Paul Cartledge er en samling af essays, der udforsker Spartas komplekse kultur og historie. Bogen giver indblik i Spartas militære udvikling, kønsroller, kunst og litteratur samt dens unikke institutioner som religion, uddannelse og pædofili.
I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed for unge, selv i et samfund med lav religiøs deltagelse. 71 % af alle børn (44 % i København) bekræftes i den statslige lutherske kirke. Dette afspejler en stærk kulturel tradition, selvom troen på Gud er lav.
I Danmark er konfirmationen en vigtig kulturel begivenhed, hvor unge bekræfter deres tro og træder ind i voksenlivet. Selvom kirkelig deltagelse generelt er lav, deltager omkring 70 % af unge i alderen 13 til 15 år i konfirmationen. Ceremonien finder sted i april og ledes af en præst, efterfulgt af en festlig reception med familie og venner.
Denne artikel beskriver udviklingen af en kristen dansk kultur i middelalderen, hvor kirken spillede en central rolle i samfundet. Kirken prægede dagliglivet gennem ritualer som dåb, konfirmation og de dødes sjæles vej til paradis. Der blev bygget mange kirker, og troen på helgener og magi var også udbredt.
“The Urban Question: A Marxist Approach” af Manuel Castells er en grundlæggende tekst inden for urban sociologi, der analyserer byers udvikling gennem et marxistisk perspektiv. Castells undersøger, hvordan økonomiske og sociale strukturer former bymiljøer, og han kritiserer eksisterende teorier i urban sociologi.
Postmodernisme er en filosofisk bevægelse, der opstod i det 20. århundrede og udfordrer modernismens ideer. Den afviser universelle sandheder og fremhæver relativisme, skepsis og kulturel mangfoldighed. Postmodernismen understreger, at viden og sandhed er konstruerede, påvirket af magt, sprog og historiske kontekster.
En undersøgelse i Pediatrics fandt, at længere barselsorlov (6, 12 eller 18 uger) var forbundet med færre problemer som kolik, vægttab og ikke-uforvoldte traumer hos spædbørn. Resultaterne fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig barselsorlov for at forbedre spædbørns sundhed i det første leveår.
Studiet undersøger, om ret til forældreorlov forbedrer børns sundhed i 16 europæiske lande fra 1969 til 1994. Resultaterne viser, at mere generøs betalt orlov reducerer spædbørns- og børnedødelighed. Forældreorlov kan derfor være en omkostningseffektiv metode til at forbedre børns sundhed.
